Skip to main content

Vaccine - Hvem skal have?

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

17. aug. 2009
8 min.

I sommerens løb er man blevet en del klogere på sygdommen, i takt med at der er indløbet data fra pandemiens arnesteder. Generelt opfører sygdommen sig som en meget mild influenzaform, siger overlæge på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

De fleste af de foreløbig under 400 tilfælde, som er registreret i Danmark, skyldes smitte under ophold i udlandet, og ifølge Kåre Mølbak har forløbene som regel været mildere end ved en normal sæsoninfluenza.

»Men flere og flere data tyder på, at der er nogle risikogrupper, som vi har grund til at være en anelse bekymrede for. Hvor sygdommen hos almindelige, raske mennesker ytrer sig meget mildt, er især yngre mennesker med kroniske sygdomme udsatte«, siger han.

»Hos sunde og raske mennesker ytrer sygdommen sig sjældent alvorligt. Men ekstremt overvægtige har øget risiko for en alvorlig infektion. De fleste dødsfald eller alvorlige forløb i USA har ramt netop ekstremt overvægtige. Det skyldes nok, at den ekstreme fedme påvirker hjerte og lunger, således at man er mere sårbar for infektion«.

Er der nogen særlig risiko for gravide?

»Gravide har været i særlig risiko for at blive indlagt. Især gravide sidst i svangerskabet - formentlig, fordi graviditeten påvirker immunsystemet samt hjerte og lunger. Gravide bliver lettere forpustede«.

Generelt vil mennesker, som har let ved at blive forpustede, være mere udsatte for alvorlig infektion.

Det vil typisk være den praktiserende læge, der først får kontakt med syge eller deres pårørende. Og allerede nu kan lægen finde vejledning på Serum Instituttets hjemmeside. Her kan lægen f.eks. læse, at han blandt andet skal spørge til eventuelle hjerte- eller lungesygdomme, immundefekter, astma, diabetes, ekstrem overvægt eller graviditet. Når vaccinationerne starter - formentlig fra midten af oktober - vil de praktiserende læger modtage mere udførlige vejledninger fra Sundhedsstyrelsen.

Masseforsøg

Af indlysende grunde er der ikke lavet indgående studier af eventuelle bivirkninger ved den nye vaccine. Godkendelsen er derfor baseret på erfaringerne fra en tilsvarende vaccine mod fugleinfluenza, der indeholdt et H5N1-antigen. De forventelige - og helt acceptable - bivirkninger, der kan forekomme, er enten let influenzalignende muskelømhed eller lokal rødmen og ømhed ved indstiksstedet, som skyldes hjælpestoffer i vaccinen.

Muligheden for alvorligere bivirkninger ved nye lægemidler kan dog aldrig udelukkes, og når det gives til hundredtusinder, kan det sammenlignes med et masseforsøg. De første 100.000, som bliver vaccineret, vil derfor blive fulgt omhyggeligt, inden det skal besluttes, om vaccineringen skal fortsættes.

»Det er netop derfor, man vil starte med at vaccinere risikogrupper, hvor ,cost-benefit`-risikovurderingen taler for at vaccinere«, siger Kåre Mølbak.

Han indrømmer, at der er en minimal risiko for, at der viser sig bivirkninger, der vil gøre det nødvendigt at stoppe vaccinationen.

Foruden risikogrupper tales der også om »nøglepersoner«, som det af samfundsmæssige grunde er vigtigt at beskytte ved vaccination. I første omgang sundhedspersonale, men desuden politi, brand- og redningsfolk, regering og andre, som det er op til en særlig gruppe under Sundhedsstyrelsen at udpege. Kåre Mølbak er medlem af gruppen, der under forsæde af overlæge i Sundhedsstyrelsen Else Smith tæller repræsentanter for Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Transportministeriet, Klima- og Energistyrelsen, IT- og Telestyrelsen og flere andre.

Flere end normalt syge samtidig

I betragtning af svineinfluenzaens oftest milde forløb og relativt lave dødelighed kan beredskabet ligne en lettere overreaktion?

»Grunden til postyret er, at samfundet ikke ønsker for meget sygefravær på nøgleposter. Denne epidemi adskiller sig nemlig fra en normal influenzaepidemi ved, at flere bliver syge på én gang, «.

Kåre Mølbak peger på sin egen arbejdsplads som sårbar i tilfælde af stort mandefald: Hvis de to-tre personer på influenzalaboratoriet, som kan sekvensere og karakterisere influenzaviruset, bliver syge eller blot får problemer med børnepasning, fordi pædagogerne er sygemeldte, vil det lamme Serum Instituttets mulighed for at opdage mutationer i virus. Det kan få alvorlige konsekvenser for hele samfundets evne til at tackle epidemien - så mon ikke der bliver set med velvilje på Serum Instituttet, når der skal udpeges kandidater til den første vaccineomgang?

Der er mange, herunder private virksomheder, der kan påberåbe sig, at deres ansatte udfører samfundsvigtige nøglefunktioner: DSB, falck, politiet, SAS, og hvad med EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidt, der skrev til Udlandsvaccinationen for at sikre vaccine til sig selv og sin kæreste; han havde jo sit vigtige arbejde i Bruxelles?

Alt dette skal der tages stilling til i de næste par uger. Og så er der klimatopmødet om fire måneder: At en Barack Obama eller en Angela Merkel pådrager sig svineinfluenza i København er en grim tanke. Derfor regner Kåre Mølbak med, at mange af de personer, som arbejder med den praktiske afvikling af konferencen, skal vaccineres.

mVaccine til alle er tom gestus

Flere europæiske lande - heriblandt England, Holland, Sverige, Norge og Finland - har politisk besluttet at indkøbe vaccine til hele befolkningen. Utvivlsomt til glæde for vaccineproducenternes aktionærer, men ifølge Kåre Mølbak en tom politisk gestus. Og dyr: At vaccinere hele den danske befolkning vil koste omkring 500 mio. kr. alene til vaccineindkøb. Dertil kommer udgifterne til distribution og vaccinering, hvad enten den skal ske hos egen læge eller i andet regi.

I Danmark er der bestilt vaccine til en tredjedel af befolkningen: i alt 3,1 mio. doser svarende til 1,55 mio. mennesker, da vaccinen skal gives ad to omgange.

Den første sending vaccine ventes til Danmark omkring 1. oktober. Når de første doser er ankommet, skal de ompakkes i kits med sprøjter og kanyler, der kan distribueres til vaccinationsstederne. Vaccinationerne vil derfor tidligst kunne indledes i løbet af oktober.

Den bestilte vaccine kommer ikke på én gang, men i mindre portioner a 110.000-120.000 doser om ugen. Så uanset hvordan man tilrettelægger vaccinationerne, skal det prioriteres, hvem der skal vaccineres først.

»Selv om man havde bestilt vaccine til hele befolkningen, ville de sidste doser måske først blive leveret til foråret. De lande, der siger, at de vil vaccinere hele befolkningen, kan simpelthen ikke nå det, før epidemien er ovre. Så det er en rent symbolsk tilkendegivelse«, siger Kåre Mølbak.

»I lyset af den ukendte risiko for bivirkninger, er det fornuftigst at starte hos de patienter, som ellers risikerer at blive alvorligt syge. Hos dem er fordelene ved at blive vaccineret langt større end ulemperne. Men for almindelige mennesker mener jeg ikke, der vil være større fordele ved at blive vaccineret«.

Centerchef i Sundhedsstyrelsen Else Smith er heller ikke enig i forslagene om vaccine til alle:

»Ud fra sundhedsfaglige overvejelser har vi foreslået at indkøbe vaccine til ca. en tredjedel af befolkningen. Det er det forslag, vi mener, er sundhedsfagligt mest velbegrundet, og det holder vi sådan set fast i«, siger hun.

Else Smith er i det hele taget blevet kendt som besindighedens røst. Stemmen, der bl.a. har haft til opgave at forklare, hvorfor Danmark ikke - i lighed med flere andre lande - har besluttet at bestille vaccine til hele befolkningen, men kun til en tredjedel.

»Allerede da WHO hævede beredskabet til niveau 6, kunne vi se, at der var tale om et relativt moderat virus: moderat smitsomhed, et ret moderat sygdomsforløb hos de fleste og en ret moderat dødelighed«.

»I det lys skulle vi træffe en beslutning om, hvem der kunne have gavn af vaccinen. Lige som vi hvert år definerer risikogrupper i forbindelse med sæsoninfluenzaen. Vi kunne se, at folk med nogle kroniske sygdomme blev mere syge«.

Nøglepersoner skal udpeges

Forrest i køen, når den første vaccine pakkes ud, står som nævnt en række kronisk syge samt gravide og meget overvægtige. Men en epidemi kan sagtens nå at springe ud i fuldt flor, inden den første vaccine overhovedet er pakket ud.

Derfor skal det også sikres, at der er et sundhedsvæsen til at tage sig af de syge, så de næste i køen vil være de læger, sygeplejersker og andet sundheds- og plejepersonale, som skal tage sig af de syge. Og som i øvrigt af samme grund også udsættes for massiv smitterisiko.

Den tredje gruppe, som det særlige udvalg under Else Smiths ledelse skal udpege, er de såkaldte nøglepersoner. Hvem det helt præcist er, diskuteres stadig. Ministerier, styrelser og andre myndigheder er blevet spurgt om, hvilke helt uundværlige samfundsfunktioner, de varetager, og om de derfor har grupper eller enkelte ansatte, som det er afgørende at vaccinere. På baggrund af svarene skal den særlige gruppe ved udgangen af august have udpeget de områder, der skal sikres. Det kan være de klassiske som politi og brandvæsen, energiforsyning og transport. Men også internet og mobiltelefoni er under overvejelse, når man skal udpege funktioner, som skal varetages på et vist niveau, selv om de fleste af os andre må holde sengen.

»Men - og det her er altså vigtigt: Vi regner med, at når epidemien er overstået, vil måske 30 pct. af befolkningen have været syge. Men langt, langt de fleste vil have været moderat syge. Måske vil de knap nok have opdaget det. Og i det par uger, hvor epidemien er på sit højeste, vil det måske være ti procent af arbejdsstyrken, der er fraværende. Hvornår det vil ske - om seks uger eller tre måneder - kan ingen forudsige«, siger Else Smith.

Om vaccinationerne kommer til at foregå hos de praktiserende læger, i regionalt regi eller noget helt tredje, er heller ikke afgjort endnu. Også det indgår i de spørgsmål, den særlige gruppe i Sundhedsstyrelsen skal finde svar på i de næste par uger. At vaccinere 1,5 millioner er ikke nogen lille opgave, og både praktiserende læger og hospitaler har andre opgaver. »Folk holder jo ikke op med at brække benene eller få kræftsygdomme og hjerteanfald, fordi der er en influenzaepidemi«, som Else Smith udtrykker det.

Vaccine

Et udvalg under Sundhedsstyrelsen mødes i disse uger jævnligt og diskuterer, hvem der skal vaccineres. Det er allerede klart, at særligt udsatte kommer i første række - især gravide og kronisk syge. Næste række skal udpeges blandt sundheds- og plejepersonale; først og fremmest de, der er massivt udsat for smitterisiko. I tredje række kommer en række personer, som udfører samfundsvigtige funktioner. Præcis hvem, det bliver, vil være afgjort omkring 1. september.

Hvis man smittes

De fleste, der smittes med influenza A (H1N1) kan ifølge Sundhedsstyrelsen forvente et mildt og ukompliceret forløb. Personer med nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar kan dog være særligt udsatte og bør kontakte lægen, hvis de får influenza-symptomer. Gravide, der får symptomer, og forældre til børn under to år med influenzasymptomer, bør også kontakte lægen.

Læs mere

Statens Serum Institut: Vejledning til læger om influenza A (H1N1): http://www.ssi.dk/sw67733.asp