Værktøjskasse til arbejdsmiljøet

Tiden er kommet til en konkret og lokal indsats for et bedre miljø på sygehusene, mener Lægeforeningens arbejdsmiljøudvalg (AMU). Bogen »Lægekultur og kollegialitet«, som følger med dette nummer af Ugeskriftet, er AMU's værktøjskasse til de - forhåbentlig mange - læger som vil gøre en indsats for arbejdsklimaet på deres egne afdelinger.

Formanden for AMU, Carsten Rygaard , understreger, at godt arbejdsmiljø ikke kan dikteres fra centralt hold. Det skal gro frem lokalt.

»Derfor har vi valgt at stille materiale til rådighed for alle medlemmer. Vi udgiver bogen, en serie plakater og overheads og håber på, at det vil sætte skub i mange lokale projekter. Dem vil AMU meget gerne høre om, så vi ved lægemødet i maj kan præsentere inspiration fra hele landet. Vi stopper ikke her. Processen vil strække sig langt ind i fremtiden«, siger Carsten Rygaard.

Er læger særligt onde ved hinanden?

»Problemer med omgangsform og -tone er ikke enestående for sundhedsvæsenet. Men for tiden er læger særligt aktive for at løse dem, og vi pakker ikke tingene ind. I bogen er der stor åbenhed om forhold, som man ikke talte meget om for få år siden.«

Hvad har bestemt den udvikling?

»Arbejdsmiljø er i dag ikke kun de fysiske forhold - men i høj grad også de psykiske. Arbejdet fylder mere og mere i alles tilværelse. Derfor er det tilsvarende vigtigt, at arbejdsdagen forløber ordentligt.

Sygehusene må til at være markedsorienterede og tænke som erhvervsvirksomheder. I erhvervslivet har man forlængst fundet ud af at tage hensyn til den enkelte medarbejder og holde en ordentlig tone. I en situation med mangel på læger er det en væsentlig rekrutteringsparameter at have ry for godt arbejdsklima.

I den nye speciallægeuddannelse skal yngre læger igennem et forløb, som stiller større krav til uddannelsesstedernes indsats. Undervisningsbyrden bliver meget stor. Det sker parallelt med, at kravene til afdelingernes effektivitet strammes, ligesom patienternes forventninger stadig øges Der er altså lagt op til øget pres og stress, og det er typisk i de situationer, at arbejdsmiljøet lider. Derfor er det nu, vi skal gøre arbejdsmiljøet til en fælles opgave i stedet for, at yngre læger, overlæger og praktiserende læger sidder i hver deres lejr og stiller krav til hinanden,« mener Carsten Rygaard.

nMiljø betaler sig

En effektivitetsforbedring på 10-20 procent - og medarbejdere, der siger »tak for en dejlig dag«, når de går hjem. Operationsgangen på Silkeborg Centralsygehus er et levende bevis på, at det betaler sig at gøre en indsats for arbejdsmiljøet. Den viser også, at man ikke kan nøjes med at »komme hinanden mere ved«. Godt miljø forudsætter hensigtsmæssige arbejdsprocesser og lydhør ledelse.

Det startede med et projekt i 1999 under den landsdækkende projektparaply »Samarbejde om Udvikling på Sygehusene«, SUS, (www.susweb.dk). I Silkeborg bød man ind med »teamorganisering på en operationsgang«. Overlæge på Anæstesiologisk afdeling, Jørgen Vestergaard Madsen , og hans kolleger havde længe haft en stærk fornemmelse af, at samarbejdet og arbejdsglæden måtte kunne øges.

»Helt overordnet handlede det om at optimere patientforløbet og sørge for, at folk var glade for deres arbejde«, fortæller Vestergaard Madsen.

En brainstorm viste, at mange problemer skyldtes en monofaglig arbejdsform. Fem tværfaglige team på i alt 35 personer kom med forslag til løsninger og fungerede efterfølgende som »forandringsagenter« på afdelingen. De blev altså »medejere« af løsningerne og satte en ære i at få tingene til at fungere.

»I dag har vi etableret et tværfagligt team for hver operationsstue. Alle team mødes ganske kort i et fællesrum ved arbejdsdagens start. Hvert team taler om dagens patienter og vælger hver dag en ny stueformand, som har ansvaret for afviklingen af dagens operationsprogram. Det kan være en operations- eller anæstesisygeplejerske, en yngre læge eller en overlæge. Stueformændene refererer til en fælles koordinator, som kun blander sig i afviklingen, hvis der er afvigelser fra programmet.«

Er det en løsning, der accepteres af alle faggrupper og medarbejdere?

»Nogle få sygeplejersker har forladt afdelingen, fordi de ikke følte sig godt tilpas i teamstrukturen. Til gengæld mødes vi af overvældende interesse ved stillingsopslag. Folk er virkelig motiverede for at prøve nye samarbejdsformer.

Kirurgerne er ikke helt med endnu. Men jeg mener, at det er på vej. Det nye system har nemlig udløst en effektivitetsforbedring på 10-20 procent. Vi kommer 15-20 minutter tidligere i gang med at operere om morgenen. Vagtskiftet brugte vi før 30-45 minutter på. Det afvikles nu på 5-10 minutter. Skiftetiderne er vistnok også blevet kortere.«

Hvad er den nøjagtige årsag til, at I sparer tid?

»Vi har afskaffet mellemlederfunktioner, som havde koordinationsansvar inden for den enkelte faggruppe. Ansvaret sejlede rundt, og ofte vidste den ene koordinator ikke, hvad den anden gjorde.«

Hvad har den nye model betydet for arbejdsmiljøet?

»Stolthed over et fælles produkt. Små problemer bliver løst inden de vokser sig store. Medarbejderne har fået ansvar og langt større arbejdsglæde. Før var det ikke usædvanligt, at medarbejdere gik sure hjem. Nu går de tit med et »tak for en dejlig dag«. Vi har fået etableret en fornemmelse af holdindsats på den enkelte stue.

Det er en temmelig ulykkelig mekanisme, at gode og effektive medarbejdere på et offentligt sygehus ofte kun »belønnes« med endnu mere arbejde. Men i dag er der sjældent nogen hos os, der brokker sig, når de får en ekstra eller akut patient ind på stuen. Man er bevidst om, at koordinatoren sørger for at afvikle det overordnede dagsprogram bedst muligt, og vi er meget opmærksomme på at give de effektive medarbejdere et klap på skulderen og bakke op og vejlede, hvis nogle har problemer med at nå programmet.

Faggrænserne er heller ikke så stive mere. Hvor det før i tiden var utænkeligt, at andre end en anæstesisygeplejerske fandt tingene frem til mig på stuen, hvis jeg skulle lægge anæstesi, kan det i dag lige så godt være en operationssygeplejerske eller en serviceassistent - den medarbejder, som er ledig.«

Er det her gratis?

»Det koster selvfølgelig ekstra ressourcer at få sådan et system op at stå. I etableringsfasen har man mange møder, og det skal der tages højde for. Men belønningen kommer«, lover Jørgen Vestergaard Madsen.

Plakater fra Lægeforeningens arbejdsmiljøudvalg

Lægeforeningens arbejdsmiljøudvalg har fået trykt 4 forskellige plakater, som du kan hænge op på din arbejdsplads. Alle bærer overskriften »Er du en god kollega« Motiverne er tegninger fra bogen.

En pakke med tekstoverheads og farvetegninger fra bogen står ligeledes til rådighed, hvis du for eksempel vil holde et oplæg om lægekultur og kollegialit et.

Plakaterne og undervisningspakken kan fås i Lægeforeningen ved henvendelse til sekretær Michelle Nielsen på MNI@DADL.DK. Oplaget er begrænset. Overheads kan tillige hentes elektronisk via DADLNET.

Det overvejes om der i hver Lægekredsforening skal udpeges en nøgleperson for lægekultur og kollegialitet.

Arbejdsmiljøudvalget hører meget gerne om lokale initiativer. Skriv til Michael Møller , mm@dadlnet.dk