Vagtcentral og sundhedsvæsen er flyttet sammen

Der er knald på byggeriet i den nordlige del af Århus, hvor firmaer, uddannelsessteder og ikke mindst det store nye universitetshospital har rejst store byggekraner. Blandt kraner og jordbunker har Region Midtjyllands nye præhospitale organisation til huse. Navnet er Præhospitalet. .

Udsigten gennem vinduerne fra lægelig chef, anæstesiolog Erika Frischknecht Christensens kontor er vidtstrakt, og dækker også de første betonskaller af det nye universitetshospital. »Der flytter vi ud en dag«, siger hun.

Præhospitalet er en sammensmeltning af regionens vagtcentral og AMK-central (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Når logistik og sundhedsfaglighed således er flyttet sammen, opstår der et overblik, der betyder, at de mennesker, der har størst brug for det, får hjælp hurtigst. Det er tanken med det hele. Midlet er at prioritere hårfint blandt de mellem 500 og 1.000 opkald, der på en hverdag rammer AMK-vagtcentralen.

Ugeskriftet møder en energisk Erika Frischknecht, der som leder er ved at bygge noget op, der efter alt at dømme vil være en strømpil for den fremtidige indretning af de allerførste led i den præhospitale kæde.

Ordet hastegradsvurdering kommer op igen og igen, så lad os slå fast med det samme, hvad det er. Det handler om at prioritere blandt opkaldene, så man ikke sender den hurtigste ambulance ud til et brækket ben, så en patient med hjertetilfælde kommer til at vente, fordi ambulancen er ude efter et mindre hastende tilfælde. Det kræver en sundhedsfaglig vurdering.

»Tidligere havde ambulancerne en kontrakt, der gik ud på, hvad den gennemsnitlige responstid skulle være - uanset om det var en brækket fod eller et hjertestop - de skulle selv bemande dem. Men det var ikke et fagligt begrundet servicemål. Nu har regionen indført servicemål efter, hvor meget det haster«, forklarer Erika Frischknecht.

Det første skridt blev taget, da ambulancetjenesten for et par år siden blev beordret i udbud. Region Midtjylland valgte - i lighed med en del andre regioner - selv at overtage driften af vagtcentralen efter Falck.

I dag består bemandingen i den nye AMK-vagtcentral af tekniske disponenter - modtagerne, der disponerer ambulancer mv. - samt det sundhedsfaglige personale, de fleste sygeplejersker, men der er også en enkelt ambulancebehandler.

»Tidligere mødte patienten først sundhedsvæsenet, når ambulancen kom. Nu er det første møde allerede i telefonen med AMK-vagtcentralen. Vores grundlæggende tilgang er, at vi fra da af ikke slipper patienten, før vi har fulgt ham eller hende til dørs« siger centralens AMK-koordinator sygeplejerske, Kirsten Mandahl, der også leder den snart ni mand store sundhedsfaglige gruppe.

Fem meter ned fra et træ

Ved et bord med fire skærme foran sig sidder sygeplejerske Anne Kathrine Dalgaard. Hun har dagens sundhedsfaglige vagt. Skærmen til højre viser meldingen fra politiets alarmcentral. Få sekunder efter, at politiet har modtaget 112-opkaldet, dukker billedet frem på vagtcentralens skærm, som viser opkalderens nummer, hvilken hjælp der er sendt ud, samt den tilskadekomnes formodede alder. Kort efter følger en melding med lidt flere oplysninger om den tilskadekomnes tilstand, bevidsthedstilstanden, evt. vejrtrækningsproblemer. Efter anden melding ringer Anne Kathrine Dalgaard til anmelderen, hvis hun kan se, at det går noget tid, før ambulancen er fremme. Så spørger hun yderligere ind til patientens tilstand, og hun giver gode råd om, hvad der kan gøres, indtil ambulancen er fremme. Da Ugeskrift for Læger er på besøg, kommer der en melding om en dreng, der er faldet ned fra et træ. Anden melding fortæller, at drengen ikke bløder, er ved bevidsthed og har smerter i det ene ben.

Anne Kathrine Dalgaard ringer til skolen, som er anmelderen. Hun går frem efter en spørgeguide, der er indrettet efter symptomer og beskrivelser (se billede). Hvor langt er drengen faldet? Svaret er 3-4 meter.

Anne Kathrine finder »Faldet fra 3-5 meters højde« i spørgeguiden under ulykker. Det er en kørsel B, »haster«, fortæller guiden. Men den fortæller også, hvilke råd hun kan give opkalderen, det er f.eks. hvordan drengen skal sidde, ikke give mad og drikke mv. På en af de andre skærme viser et kort, hvor ambulancen er, og hvor lang tid der går, før den er fremme.

Forsinkelse

Det er langtfra altid, opkalderen bliver ringet op. Der er kun én sundhedsfaglig person på vagt ad gangen, og det kan kun nås ved et fåtal af opkaldene.

»Vi venter på, at der bliver indført konferencekald mellem 112 og den sundhedsfaglige medarbejder i AMK-vagtcentralen,« siger Anne Kathrine Dalgaard og fortsætter: »Det er ofte frustrerende at sidde her, fordi vi får meldingen forskudt fra politiet. Og jeg mener, vi kan gøre det bedre, når vi får direkte kontakt med indmelderen og så bruger de sundhedsfaglige værktøjer, vi har. I dag kan vi ofte ikke nå at lave en disponering om, når vi får meldingen, selvom vi mener, den kan løses mere hensigtsmæssigt.«

Hun oplyser, at hvis der er brug for at ændre hastegraden, er der som regel brug for en nedprioritering. Men det modsatte sker også.

Erika Frischknecht supplerer:

»Den eneste måde, vi reelt kan hastegradsvurdere på, er ved, at vi kobles direkte ind på opkalderens 112-samtale med den borger, der ringer op.«

Det er på vej

Politiet og Danske Regioner er enige om en ny struktur i alarm 112-fasen, som betyder, at politiet skal koble sundhedsfagligt personale på, lige så snart det står klart, at det drejer sig om sundhed.

»Vi kan ikke få den hest i gang hurtigt nok,« siger Erika Frischknecht. Men det bliver nok først til efteråret. Ikke fordi det er teknisk meget besværligt, der er allerede en konferencetelefon, der skal bruges på alarmcentralerne. Men der er økonomi i det - skal det fungere, er det ikke nok med en enkelt sundhedsfaglig person på vagt ad gangen.

Målene

Alle opkald til AMK-vagtcentralen skal ideelt set placeres i en af fem hastegrader. Akut - haster - planlagt - liggende transport - almindelig. Regionens mål for responstiden er gradueret efter hastegraden.

De første målinger af AMK-vagtcentralens målopfyldelse viser, at 75 pct. af de akutte A-opgaver har en responstid på maks. ti minutter. Det svarer til regionens servicemål.

Målingen viser også, at der endnu ikke er kommet færre A-kørsler, sådan som forventningen er (se tabel 1). Men det hænger sammen med, at de fleste af de kørsler ikke bliver hastegradsvurderet endnu. Det kommer, når den sundhedsfaglige person bliver koblet på med det samme.

Til gengæld kan det noteres som en succes, at det er blevet muligt at sende patienten i en såkaldt liggende befordring i en bil, der er særligt indrettet til det.

»Vi har haft succes med at skille de borgere ud, der kan klare sig med liggende transport. Det betyder afgørende meget, om vi bruger en ambulance til transporten, for så går det jo reelt ud over de ambulancer, vi har til akutopgaver,« konstaterer Erika Frischk necht.

C og D-kørslerne lever måske i offentligheden et mere upåagtet liv - men de udgør langt mere end halvdelen af alle kørsler og opkald. Det er hospitaler, der ringer og skal have en patient transporteret til et andet hospital eller til en undersøgelse, og det kan være praktiserende læger/vagtlægen, der skal indlægge en patient, der skal hentes. En af de afgørende forskelle på den type transport er, om der skal være personale med eller ej, og hvilken type teknisk udstyr i vognen, der er behov for. Om det skal være en ambulance eller en sygetransport.

Den vurdering kan disponenterne afgøre ud fra retningslinjer. Er de i tvivl, spørger de den sundhedsfaglige medarbejder eller AMK-lægen.

Lægen på holdet

Lægen er en fast del af bemandingen i AMK-vagtcentralen. Om dagen til stede og derefter i tilkaldevagt.

Lars Knudsen, der er AMK-læge, siger:

»Der er mange, der ikke kan forstå, hvorfor der skal være en læge. Men der er flere grunde til det. Dels den helt basale at supervisere og give sundhedsfaglige råd, både til folkene omkring bordene og til opkaldere. Desuden skal der være en læge, der har myndigheden til at udrede og skære igennem over for komplicerede problemstillinger, ligesom en bagvagt gør det på sygehuset,« forklarer han.

For øjeblikket er det vikarer, der sidder i lægestillingen. Men Præhospitalet har planer om at oprette kombinationsstillinger, sådan at arbejdet på vagtcentralen kombineres med arbejdet på en akutmodtagelse eller som akutbillæge.

»Det er meget meningsfuldt for en akutlæge at komme det led længere ud i den præhospitale kæde indimellem,« siger Erika Frischknecht.

Også Region Hovedstaden har sygeplejersker i vagtcentralen. Region Midtjylland åbner en ny vagtcentral 7. april - også med sygeplejersker.