Skip to main content

VALG: Det mener Venstre om sundhed

De kommende dage stiller ugeskriftet.dk de samme fem spørgsmål til sundhedsordførerne for de partier, der dyster om stemmerne ved det kommende valg til Folketinget. Se også den samlede oversigt i det trykte Ugeskrift for Læger mandag 8. juni.

Sophie Løhde, sundhedsordfører for Venstre.
Sophie Løhde, sundhedsordfører for Venstre.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

2. jun. 2015
2 min.

Hvordan vil du sikre lægedækningen i Danmark?

Vi skal i samarbejde med regionerne sikre bedre muligheder for tilstrækkelig lægedækning på både sygehuse og i almen praksis i hele landet. Eksempelvis via opstartstilskud til læger, der ønsker at etablere en praksis i et område med begrænset lægedækning, bonusordninger, satellitpraksisser, mentorordninger, mv. Vi skal også se på en bredere palet af instrumenter til at sikre bedre lægedækning i hele Danmark.

Faktaboks

Fakta

Hvordan skal lægerne styrke det nære sundhedsvæsen?

Vi mener, at der er behov for at være mere ambitiøse i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen. Der bør laves en samlet plan for, hvordan man styrker det nære sundhedsvæsen i form af sundhedstilbuddene i almen praksis og kommunerne

Skal sygehusene fortsat styres af fem regioner?

Det er patienterne og ikke strukturen der er afgørende for Venstre. Vi skal sikre patienterne en høj kvalitet over hele landet, og mest mulig sundhed for pengene. Vi vil ikke for enhver pris hverken bevare eller nedlægge regionerne. Det afgørende må og skal være patienterne.

Skal udrednings- og behandlingsgarantierne bibeholdes som de er?

Nej. Alle skal have ret til hurtig udredning og behandling. Vi vil genindføre det udvidede frie sygehusvalg og behandlingsgaranti på 30 dage, og vi vil styrke udredningsretten, så det bliver en reel rettighed for patienterne og ikke bare luftige ord og hensigtserklæringer. Den nuværende udredningret fungerer ikke, og er reelt en rettighed uden indhold.

Skal vi uddanne flere læger?

Det vil formentlig blive nødvendigt, men det handler altså ikke mindst også om at få gjort noget ved den meget skæve fordeling af læger i landet, som vi allerede ser nu.

Referencer