Skip to main content

Valg til FAPS’ repræsentantskab og bestyrelse

2. nov. 2005
1 min.

I henhold til Foreningen af Praktiserende Speciallægers vedtægter afholdes valg til repræsentantskabet i september måned i lige år.

Det vil sige, at der skal afholdes repræsentantskabsvalg i september måned 2002.

Valg til repræsentantskabet i de nedenfor nævnte valggrupper finder sted i ugerne 36, 37 og 38, det vil sige i perioden fra mandag den 2. september 2002 til mandag den 23. september 2002.

Repræsentantskabet vil herefter i henhold til vedtægterne vælge foreningens bestyrelse.

Til opstilling af en kandidat kræves 5 stillere fra den pågældende valggruppe.

1. Øjenlæger

2. Ørelæger

3. Dermato-venerologer

4. Gynækologer

5. Kirurger (kirurger, ortopædkirurger, plastikkirurger, thoraxkirurger, urologer og kirurgiske gastro-enterologer)

6. Medicinere (intern medicinere, kardiologer, nefrologer, med. gastro-enterologer, fysiurger/reumatologer, langstidsmedicinere, lungemedicinere, pædiatere og tropemedicinere)

7. Psykiatere og neurologer (psykiatere, børnepsykiatere, neuromedicinere og kliniske neurofysiologer)

8. Andre specialer (anæstesiologer, kliniske kemikere, kliniske fysiologer, patologer, røntgendiagnostikere, kliniske mikrobiologer og kliniske blodtypeserologer).

Anmeldelse af kandidater inden for hver valggruppe skal med angivelse af stillere være Foreningen af Speciallægers sekretariat i hænde senest mandag den 19. august 2002, kl. 12.00.

Der vil herefter blive fremsendt en liste over kandidaterne i de enkelte valggrupper samt stemmesedler, der skal være sekretariatet i hænde senest den 23. september 2002, kl. 12.00.