Skip to main content

Var det noget med en bestyrelsespost?

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

23. okt. 2006
5 min.

Man kan sagtens nå at indhente sin kliniske karriere eller forskerkarriere, selv om man i et år eller mere vælger at lægge en del af sin arbejdskraft i Yngre Lægers bestyrelse. Det mener i hvert fald Martin Hulgaard, der efter et år i bestyrelsesarbejdet må erkende, at »det trækker tænder ud« og stjæler tid fra familielivet. Til gengæld er han stærkt begejstret over arbejdsklimaet i bestyrelsen.

Et godt sted at være

Martin Hulgaard blev indfanget af det fagpolitiske (eller rettere: uddannelsespolitiske) arbejde, først på sin afdeling, så i amtet og videre, indtil han via udvalg og repræsentantskabsarbejde nærmest blev suget ind i et bestyrelsesvalg sidste efterår - og ikke har fortrudt det et øjeblik siden.

»At være med der, hvor trådene samles, og at være med til at skabe noget på uddannelsesområdet - det er den mulighed, der ligger i at være med i bestyrelsen«, siger han.

Han føler ikke, at han arbejder hårdere end tidligere. »Jeg bruger bare mere tid«, siger Martin Hulgaard, der arbejder i en hoveduddannelsesstilling på Børneafdelingen ved Odense Universitetshospital og bor i Kolding.

»Jeg har ca. samme antal møder og samme aktivitetsniveau som før. Men hvor møderne før lå fra 17 til 21 i Odense, og jeg var hjemme 22.15, så er jeg først hjemme til midnat nu. Presset består i, at der er møde hver uge, og efter hvert møde er man træt næste dag, fordi man kom for sent hjem. Det kan godt være hårdt men på en anden måde«.

Martin Hulgaard kan godt høre, at det ikke lige lyder som et godt argument for at stille op til bestyrelsesvalget, så han tilføjer, at bestyrelsen har besluttet at flytte de fleste bestyrelsesmøder i 2007 til dagtiden, så man bliver frikøbt til hele dagen og derfor ikke skal fare direkte fra en lang arbejdsdag til møde i København og hjem igen sidst på aftenen.

»Et eller andet sted så det jo heller ikke godt ud, når vi selv stod og argumenterede for, at man ikke må arbejde i fem timer efter almindelig arbejdstid. Men faktisk er bestyrelsen et godt sted at være - man har det godt og passer på hinanden. Det betyder meget, at der er et godt arbejdsklima, og at man også har det sjovt, når man vælger at bruge så meget tid på det«.

Men det må da gå ud over den lægefaglige karriere?

»Det kommer an på, hvilken lægefaglig karriere man vil. Man kan også vælge at sige, at det giver nogle elementer til det lægefaglige. I forhold til det ledelsesmæssige i en overlægestilling bliver man godt klædt på«.

Selvfølgelig undgår man ikke, at den kliniske og forskermæssige side af uddannelsen lider en smule under bestyrelsesarbejdet, siger Martin Hulgaard, der som de fleste andre i bestyrelsen er »i gang med noget forskning« i sin toårige ansættelse. Han anslår, at bestyrelsesarbejdet på de to år højst vil koste ham to måneders forsinkelse i forhold til de kolleger, han videreuddanner sig sammen med.

Få et godt netværk

Hvad kræves der så for at blive et godt medlem af Yngre Lægers bestyrelse?

»At man har lyst til at lave politik og synes, det er sjovt at beskæftige sig med Yngre Læger-emner«, siger formanden, Mette Worsøe.

For et par år siden kom et repræsentantskabsmøde for første gang i den situation, at der var færre kandidater, end der var ledige pladser i bestyrelsen. Før der i næste måned skal vælges to nye medlemmer til bestyrelsen, vil hun derfor gerne aflive de rygter, hun mener, cirkulerer om, at det er hårdt arbejde, at det er svært at få fri osv.

Men er det ikke hårdt arbejde?

»Øhh ... joeeh. Men det er også sjovt arbejde. At sidde i bestyrelsen er ikke så meget hårdere end andet politisk arbejde - og der er også mange gode sider, som gør det nemmere. Man møder andre, som også er engagerede og interesserede. Man har mulighed både for at forfølge det, man brænder allermest for, men også for bredt at diskutere ting, der rører sig blandt yngre læger. Man skal have lyst til at være en del af et team og have lyst til en god diskussion indimellem. Og også nogle gange være parat til at flytte sine holdninger«, siger Mette Worsøe.

»Ud over at have et bestyrelseshold i ryggen, har man også et dygtigt og professionelt sekretariat til at hjælpe sig med at lave baggrundsarbejdet og til at sparre med. Jeg tror ikke, at folk altid er klar over, at de får et så professionelt apparat at støtte sig til, ikke bare i Yngre Læger, men også i Lægeforeningen.

En anden fordel ved at sidde i bestyrelsen er, at man også får en større kontaktflade til andre læger end lige præcis Yngre Læger, når man får sin gang i Domus Medica og møder de andre lægepolitikere der - både praktiserende læger og overlæger og speciallæger«.

Så det, man sætter lidt på standby i forskning og klinik, vinder man i netværk?

»Man kan betragte det som en mulighed for at bygge et godt netværk og for at få sig en solid lederuddannelse. De kompetencer får man i hvert fald dyrket, når man sidder i bestyrelsen«.

Og når man så er blevet en garvet rotte, falder man for funktionstidsbegrænsningen på seks år?

»Ha! Ja, men så kan man jo vælge at blive formand. Eller HB-medlem, eller formand for Overenskomst- og Aftaleudvalget. Så får man jo seks år mere, hvis man da ikke er blevet overlæge eller praktiserende læge i mellemtiden«.

Yngre Lægers bestyrelse

Det er repræsentantskabet, der vælger Yngre Lægers bestyrelse. Valget foregår på det ordinære efterårsmøde i lige år.

Bestyrelsen består af syv medlemmer: formand, formand for Overenskomst- og Aftaleudvalget samt fem bestyrelsesmedlemmer. Valget gælder normalt for to år, og man kan højst sidde på samme bestyrelsespost i seks år. Den samlede funktionsperiode er 12 år.

Går et medlem ud af bestyrelsen i valgperioden, vælger repræsentantskabet et nyt medlem for den resterende valgperiode på næste repræsentantskabsmøde.

Bestyrelsen holder møder ca. en gang om måneden. I møderne deltager udover bestyrelsen Yngre Lægers to hovedbestyrelsesmedlemmer, Yngre Lægers redaktør og sekretariatsmedarbejdere.

Bestyrelsen deltager naturligvis i Yngre Lægers repræsentantskabsmøder og DADL's årlige læge- og repræsentantskabsmøde plus afledte møder som udvalgsmøder i YL- og DADL-regi, externe møder fx i Sundhedsstyrelsen og møder med aktive lokale Yngre Læger.