Skip to main content

»Ved du, hvad Magnyl betyder?«

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

26. jun. 2006
3 min.

Nogle har mørkt skæg, andre har olivenhud, og nogle af kvinderne har tørklæde om håret. Men fælles for gruppen af mennesker, der mødes fast hver uge på Amtssygehuset i Gentofte, er, at de er læger, af udenlandsk herkomst, og at de gerne vil lære dansk. Nærmere betegnet »lægedansk«.

Først taler forsamlingen om lægeetik, hvorefter de studerende deler sig to og to og går sammen med en af de pensionerede læger, der i mellemtiden er dukket op. Her gennemgår de en - anonymiseret, naturligvis - journal fra det virkelige liv.

Efter tur læser de udenlandske læger op. En af dem lader til at studse lidt over ordet »Magnyl«.

»Ved du, hvad Magnyl betyder?«, spørger underviseren. »Ja, det er acetylsalicylsyre, ikke?«, kommer svaret. Man ser, at der er tale om medicinere.

En af de studerende, Osama Khalid fra Pakistan, synes ikke, det er så svært at lære at læse dansk. Men at tale det er en anden sag, og her hjælper kurset. »Det kommer med øvelsen, når man sidder og snakker med lægerne«, siger han.

Det er dog ikke bare sproget, der er anderledes. »For at være læge skal du kende baggrund og historie. Man skal snakke om alt - ikke bare sygdom«, siger en anden studerende, Teresa Gonzalez fra Cuba.

Mangel på pladser

»Lægedansk« er et samarbejde mellem Amtssygehuset i Gentofte og Sprogcenter Hellerup, og der findes lignende programmer rundt omkring i landet.

Som supplement til skolebænken formodes de ikke-danske læger at være i - ulønnet - praktik på et hospital. Men det kræver noget at tage disse læger ind. »Det er svært at finde praktikpladser. Folk er altid søde, men det er ikke altid, de har ressourcerne. De studerende kunne komme meget hurtigere igennem, hvis der var praktikpladser nok«, siger Iben Maria Hammer, som er en af sproglærerne fra Sprogcenter Hellerup.

Amtssygehuset i Gentofte er et af de hospitaler, der har taget imod ganske mange. »Nogle er fantastisk gode. Positive og udadvendte mennesker, som blot havde behov for at bruge sproget. Andre havde så dårligt dansk, at de ikke kom en millimeter længere«, siger ledende overlæge, Carsten Lenstrup, fra gynækologisk afdeling.

På trods af indsats og velvilje er der da heller ikke nogen garanti for succes. En evalueringsrapport fra Fyn af det treårige »Projekt Tredjelandslæger«, som sluttede i starten af 2005, viser, at 26 pct. af lægerne - som kom fra lande uden for EU og Norden - vurderes til ikke at kunne fungere som læger i Danmark [1].

Overordnet betegner rapporten dog projektet som en succes, idet 39 pct. havde varig autorisation i Danmark efter periodens afslutning. Lægeforeningen har p.t. lige under 1.200 udenlandske medlemmer med midlertidig eller varig autorisation.

Vejen til job for tredjelandslæger

Midlertidig autorisation

Kan udstedes af Sundhedsstyrelsen for 24 måneder og er nødvendig for at kunne få prøveansættelse. Krav om dokumentation for uddannelse men ingen om særlige sprogkundskaber. Lægen skal »udøve lægevirksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed«.

Varig autorisation

Kan udstedes af Sundhedsstyrelsen efter to prøveansættelser à tre måneder på to forskellige kliniske afdelinger med positiv evaluering, og hvis uddannelsen vurderes til »i det væsentlige at svare til en dansk lægeuddannelse«. Desuden en række faglige prøver. Vurdering af sprogkundskaber indgår.

Kilde

Referencer

  1. Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd. Evalueringsrapport. Projekt Tredjelandslæger. Marts 2005.