Skip to main content

»Ved fængslet kører jeg gennem en stor gitterlåge …«

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

19. apr. 2013
3 min.

7.00 Morgenen står i lærerlockoutens tegn. Huset er snart fuldt af børn – vores egen datter og syv af hendes veninder. Min mand arbejder hjemme og kan derfor agere privat SFO-ordning. Vi fikser morgente og boller, og så kører jeg på arbejde.

 

8.25 Ved fængslet kører jeg gennem en stor gitterlåge og parkerer. Derefter bliver jeg gennem fem døre sluset ind bag den fem meter høje ringmur. Nogle døre har jeg kort til. De sidste to bliver åbnet af portvagten. Derefter går jeg over til min konsultation hos sygeplejerskerne.

 

8.45 Efter ti minutter, hvor jeg får overblik over dagens opgaver, er der fællesmøde med lægen (mig), sygeplejerskerne, psykiaterne og psykologerne. Det er briefing om det foregående døgn. Mest om, at en indsat forsøgte selvmord i går og nu er indlagt på hospital.

 

9.00 Nu er der møde mellem os behandlere og en betjent fra hver afdeling, sikkerhedschefen og øvrigt personale. Afdelingerne bliver gennemgået for, om der er noget, vi skal være særligt obs. på, om nogen har været oppe at slås osv. Igen er der fokus på den indsatte, der har forsøgt selvmord.

 

9.10 Tilbage i konsultationen, hvor jeg laver en liste over de patienter, jeg skal se i dag. Derefter tilkaldes en »fremstillingsbetjent«. Patienterne bliver sendt ned én efter én fra, hvor de er – på cellen eller værkstedet. Der sidder ikke 12 herude og venter på én gang. Betjenten skal vide, når de er inde hos mig og skal tilbage på deres afdeling, så der er helt styr på, hvor hver indsat befinder sig.

 

9.30 Dagens patienter begynder at indfinde sig. I formiddag er der sat seks patienter til. Ikke meget, når man ser op mod 40 på en dag i almen praksis. Generelt tager jeg mig kun af det somatiske – psykiaterne tager det andet. I dag ser jeg først en, der flere gange har haft noget, der minder om et galdestensanfald. Han skal have blodprøvesvar og henvises til ultralyd.

10.00 En indsat har haft svære kvæstelser af begge fødder og er opereret. Han får penicillin, der har givet ham dårlig mave. En anden er under udredning for tyreotoksikose og skal have justeret sin medicin, og en, som har været indlagt obs. blodprop i hjertet og skal have forklaring på epikrisen.

 

11.30 Jeg har nået de fleste af dagens patienter og skal til møde om en af vores ældre fanger – en drabsmand, som er så fysisk affældig og plejekrævende, at man søger at få ham overflyttet til et plejehjem. Det kræver min lægelige vurdering af, hvorfor overflytningen er påkrævet. Han vurderes i dag fuldstændig ufarlig og fysisk ude af stand til at slå en flue ihjel.

 

12.00 Frokost med sygeplejersker og sekretær. Derefter et par timers papirarbejde: medicinfornyelser, gennemlæsning af epikriser, vurdering af blodprøvesvar – kort sagt det samme papirarbejde som i en almindelig praksis.

 

14.30 En af de indsatte har været ude for at få opereret sin fod. Han er kommet tilbage med smertestillende medicin, som skal skrives ind i systemet. Al medicin doseres og udleveres af sygeplejersker – om det så er to Panodiler, skal de udleveres af personale og indtages, mens vi ser på. Fangerne må ikke selv have medicin på cellerne, og al ordination skal gå gennem mig.

 

15.00 Fyraften. Jeg afleverer min alarm ved vagtstuen, går gennem sikkerhedsslusen ud til min bil og kører gennem gitterporten. Jeg skal hente vores søn i børnehaven, hvor der er fernisering og minikoncert.

 

16.15 Vi er hjemme, og min mand er ved at sende de sidste piger hjem. Derefter er der almindelige huslige sysler: Vi laver mad og spiser, sætter en vask over. Bagefter er der sofahygge: Vi ser FC Barcelona spille uafgjort mod Paris St. Germain og gå videre i Champions Leagu-semifinalen.