Vejledning for lægers samarbejde med politiet

Lægeansvarsudvalget har erfaret, at mange læger ikke er bekendt med Lægeforeningens vejledning om lægers samarbejde med politiet. Vejledningen er udarbejdet med henblik på at smidiggøre lægers samarbejde med politiet i dagligdagen. Det er derfor besluttet at genoptrykke vejledningen. (Den kan også ses på Ret og Etik på DADL-NET. )

I lægens travle hverdag sker det af og til, at politiet møder op på afdelingen og vil tale med vedkommende. Årsagen kan være, at politiet ønsker at stille lægen et par spørgsmål i forbindelse med en klagesag, eller at politiet ønsker oplysninger om en patient.

Sædvanligvis foregår der et udmærket samarbejde mellem politiet og lægerne uden de store problemer. Lægerne respekterer politiets efterforskningsarbejde, og politiet bør vide, at lægerne er bundet af deres tavshedspligt om patienternes forhold. Alligevel hører Lægeansvarsudvalget af og til om pressede og stressede situationer, hvor lægen bliver usikker på, hvordan han eller hun skal forholde sig, når politiet møder op på afdelingen.

Nedenstående er en vejledning i, hvordan man som læge forholder sig, når man skal samarbejde med politiet.

Lægens anmeldelsespligt og berettigede brud på tavshedspligten

Som udgangspunkt har lægen tavshedspligt efter lægelovens § 9 og lov om patienters retsstillings § 23 om patientens forhold. Det vil sige, at de oplysninger, man som læge erfarer om en patient, ikke må videre-gives til andre - herunder til politiet.

En væsentlig undtagelse fra dette foreligger, når patienten giver sit samtykke til, at lægen videregiver oplysninger om den pågældende. Et sådant samtykke bør være skriftligt eller afgives i vidners nærværelse og skal noteres i patientens journal. Det kræves endvidere, at patienten er habil, og forstår, hvad der gives samtykke til.

Der findes dog en række undtagelser, hvor lægen faktisk har pligt til at underrette politiet og derfor har ret til at bryde sin tavshedspligt. Det drejer sig om dødsfald når det formodes at:

dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde
dødsfaldet skyldes et strafbart forhold eller selvmord
dødsfaldet skyldes fejl, forsømmelse eller hændeligt uheld i forbindelse med behandling
dødsfaldet kan skyldes en erhvervsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskader
dødsfaldet er indtrådt pludseligt og ikke forudset af lægelige grunde
dødsfaldet i øvrigt kan have politimæssig interesse
samt når en patient findes død

Endvidere har lægen i forbindelse med ulykker pligt til at give oplysninger om antallet af indbragte tilskadekomne samt oplysninger om alvorligheden af skaderne.

at afværge fare, evt. ved at anmelde alvorlige forbrydelser, jf. straffelovens § 141
at forhindre »justitsmord«, jf. straffelovens § 143
at afværge fare, evt. ved at anmelde, ulykker, der medfører fare for menneskelig, jf. straffelovens § 185
at underrette kommunalbestyrelsen ved kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt eller har behov for social bistand, jf. Lov om social service § 35

Når politiet ønsker oplysninger om en patient

I forbindelse med efterforskningen af en forbrydelse kan det være relevant for politiet at spørge sig for på sygehuset eller hos den praktiserende læge, hvis en eller flere mistænkte formodes at have brug for akut lægehjælp.

Som udgangspunkt har lægen tavshedspligt om patientens forhold uanset dennes eventuelle kriminelle status. Det er vigtigt for fortrolighedsforholdet mellem lægen og en patient, at patienten altid trygt kan søge lægehjælp, uden at lægen viderebringer oplysninger om den pågældende. Dette gælder også, hvis patienten er efterlyst af politiet. Det er således vigtigt, at man som læge ikke lader sig skræmme eller overtale til at videregive oplysninger. Lægen kan eventuelt forklare politiet, at man som læge kan risikere en straffesag, hvis man uberettiget bryder sin tavshedspligt.

I situationer hvor lægen skal udlevere oplysninger til politiet - fx når patienten har givet samtykke - skal lægen kun besvare præcise spørgsmål. Politiet skal således angive tid og sted for en forbrydelse. Der skal endvidere gives en god beskrivelse af patienten, så der nemt kan ske en identifikation. Diffuse forespørgsler som fx »indlagte mandlige patienter lørdag aften« skal afvises.

Henvender politiet sig telefonisk, skal man som læge ikke umiddelbart besvare spørgsmål eller give oplysninger. Det er klogt at sikre sig, at det er politiet, man taler med, hvilket kan ske ved et genopkald til politistationen. Når fortrolige oplysninger udleveres, er det en god idé at journalføre navnet på den, man har udleveret de fortrolige oplysninger til. Ønsker lægen ikke selv at tale med politiet, kan han eller hun henvise til afdelingens administrerende overlæge. Fastholder politiet, trods manglende samtykke fra patienten, ønsket om fortrolige oplysninger, har politiet mulighed for at bede domstolene om at pålægge lægen at udlevere de ønskede oplysninger. Finder lægen, at kendelsen åbenbart strider mod tavshedspligten, kan kendelsen kæres til Landsretten. I sådanne tilfælde skal man kontakte Lægeforeningen.

Ønsker politiet blod- eller urinprøve fra en patient for at undersøge for alkohol, kræver det skriftligt samtykke, eller overværelse af vidner. Prøvetagninger formidles som regel gennem skadestuelægerne, og kan dette ikke lade sig gøre, henvises til embedslægen.

Politiet ønsker at tale med lægen i forbindelse med en klagesag

I forbindelse med klagesager hænder det, at politiet ønsker at tale med en eller flere af de involverede læger. I den forbindelse skal lægen være opmærksom på, at der ikke findes »uformelle samtaler« med politiet. Selv om politiet oplyser, at det blot er en samtale om et konkret hændelsesforløb, så vil referatet fra denne samtale være en del af politiets efterforskningsmateriale, og dermed undtaget fra aktindsigt i en eventuel senere klage- eller straffesag.

Ønsker lægen ikke at tale med politiet, kan han eller hun i første omgang henvise til afdelingens administrerende overlæge eller nærmeste overordnede og bede ham eller hende om at tale med politiet.

Oplyser politiet, at lægen skal afhøres med en sigtets retsstilling, er det vigtigt at kontakte Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg. Lægeansvarsudvalget har mulighed for at give gratis advokatbistand, således at man afhøres sammen med advokaten. Det er nok at oplyse politiet om, at man ønsker bistand fra Lægeansvarsudvalget, og derfor ikke vil afhøres nu, men først når advokaten har aftalt et nyt tidspunkt med politiet.

Er man som læge det mindste i tvivl om, hvad man må sige eller gøre, kan man altid henvende sig til Juridisk Sekretariat, telefon 35 44 85 00, kl. 10-14, og spørge til råds.

Ni råd til lægen vedrørende samarbejde med politiet

Få politiets identitet bekræftet ved genopkald.
Spørg altid politiet, hvad de ønsker oplysninger op.
Udlever aldrig oplysninger om en patient, medmindre patienten har givet samtykke, gerne skriftligt.
Journalfør altid patientens samtykke.
Besvar kun præcise spørgsmål fra politiet om en patient.
Skal du afhøres i en klagesag med en sigtets retsstilling, så kontakt Lægeansvarsudvalget forinden.
Hvis du er blevet afhørt, så sørg for altid at læse referatet igennem, når du har talt med politiet.
Henvis til nærmeste overordnede, hvis du bliver usikker på situationen, og sørg for at den adm. overlæge orienteres snarest.
Skriv ned, hvem du har talt med.

* Kim Solstad (formand), Niels Poul Gammelgaard (FAS), Connie Lærkholm Hansen (FAS), Henrik Haxholdt (P.L.O.), Palle Holck (FAYL), Marlene Mohr (FAYL), Ole Eckhardt Poulsen (HB), Helle Wiingaard (P.L.O.), advokat Steen Bech samt advokat Bent Unmack Larsen.