Korsang øger ikke bare livsglæden. Sang kan også reducere forbruget af smertestillende medicin og forkorte behandlingsforløb for f.eks. kræftpatienter, hævder foreningen bag de 25 certificerede »syngende sygehuse« i Tyskland.
»Ffff. Ffff. Tttttttttt. Luk øjnene og mærk godt efter, om mellemgulvet aktiveres. Fffff«.
De usædvanlig lyde afslører, at det atter er tirsdag på DRK-sygehuset i Berlin. Psykoonkolog og korleder Urs Münch står selv med lukkede øjne foran de ca. 20 deltagere i alderen 30-70 år. Den spændte stemning afslører, at de færreste af dem kender hinanden. Før Urs Münch sætter toner på de første sangøvelser, forsikrer han derfor endnu en gang:
»Det her kræver ingen forkundskaber. Hvis man kan tale, kan man også synge. Bare giv los«, siger han med et grin, før han tager deltagerne med ud på en halvanden time lang rundtur i en- og tostemmige sange og kanoner, hvor alle kan falde ind efter bedste evne.
På chefkirurgens anledning har det berlinske DRK-sygehus siden starten af 2015 haft et kor, der er åbent for både
patienter og personale. I løbet af kort tid vil klinikken blive det 25. certificerede syngende sygehus i Tyskland. Her har der nemlig siden 2010 eksisteret en forening, Singende Krankenhäuser e.V., hvis mål er på videnskabelig basis at udforske sangens sundhedsfremmende og terapeutiske virkninger.
Allerede nu er udsigterne gode, fortæller foreningens formand, Norbert Hermanns,
der er sanger og musikterapeut ved Kölns universitetshospital.
»Ved f.eks. kræftsygdomme er de kliniske behandlingsforløbe meget kontrolbetonede. Her giver sangen mere plads til følelserne – også til livsglæden«, siger Norbert Hermanns
til Ugeskrift for Læger.
»I de subjektive vurderinger af patientens velvære får sangsessionerne overvældende god respons. Men nyere studier peger også i retning af, at sang er et virksomt redskab i
terapiforløb hos f.eks. kræftpatienter«, siger han. Foreningens formand henviser her især
til randomiserede, kontrollerede studier af fællessangens virkning fra Sidney de Haan Centre for Arts and Health ved Canterbury Universitet i England.
»Forbruget af smertestillende medicin reduceres, og depressive tilstande forekommer sjældnere, når patienterne synger regelmæssigt. Desuden er der tegn på, at sang kan være med til at få behandlingsforløbet til at gå hurtigere«.
Ud over den subjektive og kollektive glæde ved fællessang har man i studierne påvist, at sang påvirker udskillelsen af oxytocin og har en regulerende funktion for åndedrættet.
»Hos patienter med KOL kan sang endda være mere virkningsfuld end gængs medicinering. Men helt overordnet er det vigtigste nok, at man får plads til at fornemme sig selv og sin krop i et andet lys end det medicinske«.
På DRK-sygehuset i Berlin er knap halvdelen af sangerne onkologiske patienter. De har i
den seneste tid selvsagt været konfronteret med tungtvejende eksistentielle spørgsmål,
som Norbert Hermanns formulerer det:
»Mange reagerer stærkt på at synge. Derfor skal spændingskurven bygges rigtigt op i
korprøverne. De langsomme, mere messende sange åbner tit for sluserne, så det er vigtigt at stabilisere patienterne med mere livsbekræftende, typisk rytmiske sange mod slutningen«.
For psykoonkolog og korleder Urs Münch lykkedes det perfekt denne tirsdag. Alle sangere er blevet til sidste tone, og latter og snak fylder nu rummet.
»Heldigvis er livsglæde højst smitsomt«, siger han, mens deltagerne siver ud på hospitalets forskellige afdelinger.
»Og så er sang en absolut bivirkningsfri og billig terapiform«. À
