Velkommen til kulturforandringen

Til et møde for nylig hørte jeg en professor, der underviser i bl.a. sundhedspolitik på Harvard, udtale om sundhedsvæsenet: »Vi forudsætter, at vi har en kultur, der er åben, transparent, støttende og engageret i læring; hvor læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle behandler hinanden med respekt og ligeledes behandler deres patienter kompetent og med respekt; hvor patientens interesser altid er det vigtigste, og hvor patienter og pårørende er fuldt inddraget i behandlingen«.

Bevares, det var i USA, men ambitionen er vel universel, så hvordan ser det ud i Danmark?

Vi taler hele tiden om, at vi vil have patienten i fokus, og at vi vil inddrage de pårørende. Men vi har en kultur, der lider – en kultur, der i alt for høj grad er baseret på manglende respekt for hinanden og for patienterne. Flere steder er udgangspunktet, at effektivitet giver arbejdsglæde og dermed gode patientforløb, men det er ikke vejen frem.

Virkeligheden er anderledes. Det går hurtigt, vi skal levere, se patienter inden for garantier, overholde budgetter og kvalitetsmål; vi er pressede på tid og arbejdsmængde. Det arbejdsmiljø afføder dårligt samarbejde, manglende hjælpsomhed, en hård tone, mobning, ligegyldighed og en disrespekt for hinanden som enkeltpersoner og faggrupper – »det er ikke mit bord, det er en andens opgave«. Vi er endt med en institutionaliseret disrespekt, som systemet tolerer og lader os tolerere. Ubevidst lærer vi ligefrem de nye, hvordan disrespekt er helt normalt, og vi bringer den dårlige kultur videre.

Men vi er ikke hver især dårlige mennesker – vi er fagligt stolte, dygtige og går på arbejde for at yde det bedste. Behandlingskvaliteten er generelt høj, vi engagerer os i forskningen, og vi behandler patienterne lægefagligt rigtigt – men måske ikke altid menneskeligt ordentligt? For vores kultur fordrer ikke gode patientoplevelser og er i yderste konsekvens til fare for patientsikkerheden.

Så når vi melder ud, at vi er der for patienterne og gerne vil inddrage dem mere og bedre patientoplevelsen, er vi nødt til at starte med os selv. Og vi er nødt til at starte med den glæde, mange af os har ved samarbejdet med de nære kollegaer; den respekt, vi har for dem, vi kender godt, og som vi bør brede ud til kollegaer, som vi ikke eller kun knapt kender, på andre afdelinger og i andre sektorer. Og ikke mindst brede ud i samarbejdet med patienterne.

Yngre Læger vil med politikpapiret »Vi behandler mennesker – ikke kun sygdomme« sætte en ny dagsorden og vil med initiativet om bedre patientforløb ikke alene gribe i egen barm, men også tage udgangspunkt i den verden, vi har fået. Når kulturen er institutionaliseret, er det selve systemet, der står i vejen for forandringer, og så må vi jo starte med at ændre noget selv – og det er det, vi gør nu. Yngre Læger har til vores 11.000 medlemmer lavet et kittelkort, der minder os om, hvordan vi bedrer patientforløbene. Om kaldet, om man vil. For hvad der er godt for patientens forløb, er også godt for os samt for vores arbejdsvilkår og -miljø. Kulturen skal ændres, vi skal vise patienterne og hinanden mere respekt, og yngre læger er klar til forandring.