Skip to main content

Velkommen til verden

Pige L. Hun er født for kun to dage siden og er stadig så ny, at hun ikke har fået et fornavn. Imens hun får hjælp af slanger og maskiner, får hendes forældre hjælp til at finde ud af, hvordan de bedst tager sig af hende. Foto: Jesper Balleby
Pige L. Hun er født for kun to dage siden og er stadig så ny, at hun ikke har fået et fornavn. Imens hun får hjælp af slanger og maskiner, får hendes forældre hjælp til at finde ud af, hvordan de bedst tager sig af hende. Foto: Jesper Balleby

Britt Lindemann bli@dadl.dk / Foto: Jesper Balleby

30. mar. 2020
4 min.

Når et barn bliver født for tidligt, er der meget, der er helt anderledes, end forældrene har forberedt sig på. Pludselig er der brug for, at både sygeplejersker og læger lærer forældrene, hvordan de håndterer deres eget barn. Og indtil de lærer at se efter og agere på de signaler, deres for tidligt fødte sender, er der flere blå bluser på stuen, end der er forældre og børn. På neonatalafsnittet på Aarhus Universitetshospital er barnet i centrum, når læger, sygeplejersker og forældre med udgangspunkt i newborn individualized development care assessment program og family integrated care afviger fra hospitalets rytme og i stedet følger barnets rytme.

 

Foto: Jesper Balleby

Allerede under graviditeten blev lille Pige L fulgt tæt, da hun viste tydelige tegn på væksthæmning, fordi moderkagen ikke gav hende nok næring. Det var altså ikke helt uventet, at hun kom til verden for tidligt, og da det skete, var hun så lille, at hendes vægt lå uden for vækstkurven. Forventeligt ville en baby født i uge 28 veje omkring 1.200 gram. Pige L vejede 781 gram eller tre standarddiversioner under normalen, som læge Hanne Busk siger.

 

 

Foto: Jesper Balleby

Den lille pige på stue 7 er klar til stuegang, og det skal være nu, for hun trænger til en ren ble, og derefter skal hun helst have lidt ro. »Du må gerne lægge en tung hånd på hende«, får Pige Ls far besked på, imens Hanne Busk blidt guider ham. Det er ét af værktøjerne til at berolige barnet, imens lægen langsomt begynder sin undersøgelse. Lidt efter letter hun på dynen, og den lille pige reagerer ved at strække sig, som de fleste ville gøre i den situation. »Se, hvor fint hun reagerer«, siger Hanne Busk og forklarer, hvad hun ser.

 

 

 

Foto: Jesper Balleby

»Når hun tager hånden sådan der op til hovedet, så er det fordi, hun prøver at trøste sig selv«, forklarer Hanne Busk og guider Pige Ls far til at holde hendes hånd ind til hovedet og »samle hende«. Imens holder lægen inde med den undersøgelse, hun var i gang med, for hånden til hovedet er tegn på, at det hele er lidt for meget for pigen.

 

 

 

Foto: Jesper Balleby

Normalt ville Hanne Busk først læse op på natten og formiddagens forløb og tjekke de nyeste prøvesvar, men det har hun ikke haft tid til. »Så det bliver ikke en almindelig stuegang i dag«, forklarer hun. »Jamen vi har jo slet ikke haft en almindelig stuegang endnu«, svarer far lidt forvirret. Der har været mere fokus på ekstra lungemodning i de første døgn, og far har endnu ikke vænnet sig til, at læger og sygeplejersker tilpasser sig Pige Ls behov. Men han følger opmærksomt med i lægens forklaringer og observationer, selvom han aldrig har hørt om family integrated care.

 

 

 

Foto: Jesper Balleby

Hanne Busk forklarer Pige Ls far, hvad hun skal undersøge og hvorfor. Hviskende. For ingen af de to for tidligt fødte piger, der deler stuen, bryder sig særligt om larm. Bagefter må Hanne Busk derfor genfortælle det meste til moren, som har siddet et par meter fra kuvøsen under stuegangen. Det kan tage lang tid at gøre noget så simpelt som at skifte en ble. Lyden fra velcroen der slipper, løft af pigens ben eller numse er alle forskellige stimuli, der kan være udfordrende for pige L. Hver gang hun viser tegn på stress med de meget små tegn, må bleskiftet pauseres med rolige hænder omkring pigen, indtil hun igen er stabil, og bleskiftet kan fortsætte.

 

 

 

Foto: Jesper Balleby

Hud til hud-kontakten er et af de vigtige redskaber til at skabe tilknytning, og i dag er det fars tur. »Har du mod på at løfte hende ud selv?«, spørger sygeplejersken. Det er far ikke helt sikker på, men han vil gerne prøve. Først skal der dog lige rokeres om på maskiner, ledninger og slanger, så alt kan følge med. Det er vigtigt, at alt er forberedt godt, for den korte tur fra kuvøse til bryst er en farefuld færd for Pige L. Hendes hjerte banker hurtigere, og hun glemmer at trække vejret. »Træk hende ind til dig, så hun kan mærke dig«, dirigerer sygeplejersken, der har spottet de strittende arme, et sikkert tegn på stress hos den for tidligt fødte pige.

 

 

 

Foto: Jesper Balleby