Skip to main content

Ventetider på speciallægeerklæringer

Arne Borgwardt, FAS' medlem af udvalget

2. nov. 2005
5 min.

I forbindelse med den tidligere regeringsaftaler med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening om økonomien for 2002, blev det aftalt, at der skulle foretages en analyse af problematikken omkring speciallægeerklæringer. Det hed således:

»Ventetiden på speciallægeerklæringer i forbindelse med pensions-, arbejdsskade- og sygedagpengesager er for lang. Der igangsættes en fælles analyse af brugen af eksisterende oplysninger på sygehusene og mere smidige samarbejdsformer mhp. at målrette anvendelsen af speciallægeerklæringer.«

Der blev derfor nedsat et analyseudvalg med repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Beskæftigelsesministeriet, Kommunernes Landsforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Foreningen af Speciallæger, Arbejdsskadestyrelsen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Forsikring og Pension.

Analyseudvalget fik til opgave at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvilke lægelige informationer kræves til behandling af en sag om sygedagpenge, arbejdsskade og førtidspension?

  • Hvilke lægelige oplysninger er til rådighed for kommunernes sagsbehandling?

  • Hvilke muligheder er der for at indhente oplysninger fra sygehuse, herunder elektroniske muligheder og barrierer?

  • Hvordan er behovet for forskellige typer speciallægeerklæringer, herunder om speciallægeerklæringer kan erstattes af andre lægelige oplysninger?

  • Hvilke samarbejdsformer kan bidrage til en smidig tilvejebringelse af lægelig informationer?

  • Hvilke rammer er der for udfærdigelsen af speciallægeerklæringer?

  • Hvem udfærdiger erklæringerne?

  • Hvem rekvirerer speciallægeerklæringer?

  • Hvor mange speciallægeerklæringer udfærdiges der?

  • Hvordan honoreres arbejdet og af hvem?

  • Hvordan påvirker udfærdigelsen af speciallægeerklæringer speciallægernes andre arbejdsopgaver?

  • Er der venteliste på udfærdigelsen af erklæringerne, og hvilke konsekvenser har evt. ventelister?

Rekvirenter

Udvalget forsøgte at tilvejebringe talmæssigt materiale om antallet af speciallægeerklæringer. Det blev skønnet, at der bliver udfærdiget 43.000 erklæringer om året, med følgende fordeling i 2001:

Arbejdsskadestyrelsenfordelingen: 16.000

KL: 7.000

Forsikring og Pension: 12.000

Advokater: 8.000

I alt: 43.000

Det blev skønnet, at en gennemsnitlig speciallægeerklæring normalt honoreres med 2.800 kr., ligesom man skønnede, at der i gennemsnit medgår 3 arbejdstimer til en speciallægeerklæring, hvilket svarer til ca. 70 årsværk.

Der var enighed om, at der var stor spredning på tidsforbrug og dermed også på honoraret, både inden for de enkelte specialer, men også specialerne imellem, ligesom speciallægeerklæringerne indgik i mange forskellige sammenhænge f.eks. kommunale sager, socialpension, sygedagpenge og revalidering, sager i Arbejdsskadestyrelsen, arbejdsulykker og erhvervssygdomme og kortvarige skadelige påvirkninger, ligesom forsikringsselskaber og pensionskasser rekvirerede erklæringer i forbindelse med pensionsforsikringer. Endelig var der en del erklæringer fra advokater om erstatningsansvar, ulykkesforsikringer og andre typer pensionsskader. Der var sager fra Patientforsikringen og endelig andre typer erklæringer i forbindelse med personforsikringer.

Speciallægerne

Speciallægeerklæringer skrives dels af speciallæger i sygehusvæsenet, men også af praktiserende speciallæger, speciallæger ansat i revalideringsklinikker, arbejdsmedicinske klinikker og yngre læger under videreuddannelse.

Endelig skrives erklæringerne af pensionerede speciallæger.

Speciallægeerklæringerne er ikke omfattet af en honoraraftale, idet honoraret for speciallægeerklæringer udgik af aftalen om speciallægeligt samarbejde den 1. april 2000.

Aftalen indeholder fortsat i dag regler om udfærdigelse af anmodninger og besvarelser, svar og betalingsfrister og kvalitet, men ikke om honorar.

Det er for eksempel aftalt, at en speciallægeerklæring skal udfærdiges 2 måneder efter, at den er rekvireret.

Efterfølgende har bl.a. Ringkøbing Amt indgået aftale med speciallæger om faste honorarer i forbindelse med udfærdigelsen af speciallægeerklæringer i et forsøg på at få nedbragt ventetiden på udfærdigelsen af erklæringer.

Brug af udenlandske privatklinikker

Kommunerne har forsøgt at sende kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere til tyske klinikker mhp. udarbejdelse af speciallægeerklæringer.

Udvalgets konklusion har dog været, at værdien af disse undersøgelser har været begrænset, dels på grund af sproglige problemer, dels fordi der ofte har manglet de psykosociale problemstillinger, som er centrale i mange af disse sager. Endelig har erklæringerne i Tyskland ofte været monospecialeprægede, således at speciallægerne ikke har foretaget en helhedsvurdering af patienten.

Det er derfor udvalgets konklusion, at denne ordning ikke havde været en mulig løsning på ventetidsproblemet.

Ventetider

Det blev klarlagt under udvalgsarbejdet, at der var væsentlige problemer med ventetider inden for mange specialer og inden for mange amter.

Der var således i adskillige tilfælde tale om, at den aftalte ventetid på 2 måneder blev overskredet.

Det blev under udvalgsarbejdet klart, at der er store geografiske forskelle på ventetiderne, ikke mindst betinget af den skæve fordeling af speciallæger mellem de forskellige amtskommuner med mange speciallæger fra universitetsbyerne og færre i de mere perifert beliggende amter.

Men der er også store forskelle på ventetiderne inden for de enkelte specialer, hvor nogle specialer er meget efterspurgte i forbindelse med speciallægeerklæringer, det gælder f.eks. psykiatri, reumatologi/fysiurgi, neurokirurgi, neurologi og ortopædkirurgi.

I Arbejdsskadestyrelsen, hvor man systematisk har arbejdet med at nedbringe ventetiden igennem nogle år, er den gennemsnitlige ventetid i 2001 65 dage for udfærdigelse af de knap 16.000 speciallægeerklæringer til styrelsen.

Udveksling af elektroniske oplysninger på sundhedsområdet

Udvalget fandt det væsentligt, at man fortsat arbejder på at styrke det elektroniske sundhedsnet mhp. en hurtig udveksling af oplysninger, både således at skema, blanketter og skabeloner til speciallægeerklæringer lægges på Internettet, så speciallægerne hurtigt kan hente dem, men også ved at man etablerer et system, hvor speciallægerne kan tilbyde sig som interesserede i at skrive speciallægeerklæringer med angivelse af en ventetid på udfærdigelsen af disse.

Endelig ville det være en fordel ved rekvirering af speciallægeerklæringer, hvis de elektroniske medier tillod hurtig udveksling af relevante oplysninger mellem rekvirent og speciallæge.

Skal amterne være driftsansvarlige?

Udvalget vurderede fordele og ulemper ved, at amterne bliver driftsansvarlige for udarbejdelse af speciallægeerklæringer.

Det ville naturligvis indebære den fordel, at man kunne nøjes med at henvende sig et enkelt sted som rek virent, hvor der var et samlet overblik over hvilke muligheder, der var for udfærdigelse af erklæringer, ligesom amterne i givet fald kunne stå for uddannelsen.

Udvalget vurderede dog også, at der var et ikke ubetydeligt ressourceforbrug på administration m.v. af sådan en ordning, at konkurrencen mellem udbyderne ville gå tabt, ligesom speciallægerne næppe var interesserede i, at denne form for bibeskæftigelse blev indlagt som en del af ansættelsesforholdet. Ikke mindst fordi en stor del af speciallægerne ikke har den fornødne uddannelse i udfærdigelse af erklæringer.

Endelig var der en risiko for, at amterne ville prioritere de tradi-tionelle sundhedsopgaver højere end udfærdigelse af speciallægeerklæringerne.

Anbefalinger

Analyseudvalget anbefalede derfor:

  • At rekvirenterne skal effektivisere sagsbehandlingen i forbindelse med udfærdigelsen af speciallægeerklæringer.

  • At speciallægernes færdigheder i udarbejdelse af speciallægeerklæringer skal styrkes.

  • At de eksisterende muligheder for udveksling af elektroniske opgaver skal udnyttes bedre.

  • At det skal overvejes at etablere speciallægelige serviceenheder mhp. en bedre kommunikation mellem rekvirenter og speciallæger.

  • At der arbejdes målrettet for, at den kommende sundhedsportal kan facilitere elektronisk kommunikation mellem rekvirenter og speciallæger.

Pjecen kan købes for 20 kr. ved henvendelse til Amtsrådsforeningen.