Verden venter på vaccinen

Malaria dræber mere end en million mennesker hvert år. En effektiv vaccine mod sygdommen ville være et fantastisk fremskridt for menneskeheden. Men vejen til målet er lang og snørklet.

Trods de millioner af ofre, malariaen har krævet, har sygdommen ikke været medieegnet nok til at tiltrække sig samme opmærksomhed som for eksempel aids. Midlerne til forskning i en vaccine har været tilsvarende begrænsede. For malariaens ofre er afrikanske småbørn og gravide, og de har ingen talsmænd for deres sag. Derfor har sygdommen kunnet levet sin stille tilværelse uden den store offentlige opmærksomhed trods det enorme antal dødsofre.

»Malaria har for længe været en glemt epidemi. Det er en skamplet, at verden har tilladt malariadødstallet at fordobles de sidste 20 år,« udtalte Bill Gates i forbindelse med, at hans og hans kones fond, Bill & Melinda Gates Foundation, bevilgede astronomiske 108 millioner dollars til feltafprøvning af den hidtil mest lovende vaccine.

Glemt dræber ud af glemslen

Men Bill Gates er ikke den eneste, der har fået øje på den glemte sygdom. I de senere år er der faktisk kommet stigende opmærksomhed på den »glemte dræber«. En række FN-organisationer gik allerede i 1998 sammen i partnerskabet »Roll back malaria« med hovedsæde hos WHO i Genève. Målsætningen var at halvere antallet af malariadødsfald inden 2010. Yderligere skyts mod sygdommen blev linet op, da Kofi Annan i 2002 etablerede den pengestærke fond, »Global Fund to figth Aids, Tuberculosis and Malaria«, hvor malariaen altså fik en af de tre »prominente« pladser blandt verdens værste dræbere.

På trods af det tilsyneladende store artilleri, FN har kørt i stilling, går det ikke godt. Hvert år dør stadig flere afrikanske børn af malaria.

Dr. Allan Schapira, policy- og strategikoordinator for »Roll back malaria«, tør endnu være optimist på trods af den forstemmende udvikling:

»I de senere par år har der været en stigning i anvendelsen af imprægnerede myggenet. Derfor tror vi, når tallene gøres op om nogle år, at stigningen i dødstal vil flade ud midt i 2004. Men vi har endnu ikke tal til at bevise det.«

En vaccine ville ifølge Schapira være en meget stor hjælp i kampen mod sygdommen, men der er mange usikkerheder:

»En effektiv malariavaccine ville betyde, at vi kunne bekæmpe sygdommen billigere og bedre end vi kan i dag. Men der er tre store spørgsmål omkring en vaccine: Om vi får den, hvornår vi får den og hvor effektiv den vil være,« siger Alan Schapira således.

Den kreative parasit

I mange år blev vidundermidlet klorokin set som den optimale løsning på malariaproblemet. Klorokin er billigt og let at distribuere og var i årtier et uhyre effektivt våben mod malaria. Det har kunnet købes på ethvert gadehjørne i enhver flække i Afrika til en pris, så selv de fattigste kunne få tabletter mod sygdommen. I modsætning til en lang række andre midler var resistensudviklingen for klorokin lille.

Der gik mange år, fra danske forskere i 1978 dokumenterede klorokin-resistens for første gang, til resistensen blev et udbredt problem. Men siden har den lille effektive tablet gradvist tabt pusten. Langsomt og modvilligt har de malariahærgede lande og WHO erkendt, at klorokin ikke virker længere. Modvilligt, fordi det eneste kendte alternativ, ACT (artemisininbased combination therapy), koster ti gange så meget. Overgangen fra klorokin til ACT har sat kampen mod malaria tilbage, og udgifterne til ACT har truet med at slå bunden ud af både enkeltlandes sundhedsbudgetter og har drænet »Global Fund to figth Aids Tuberculosis and Malaria«.

Nu er ACT kommet op i omdrejninger og ligner fremtidens middel til behandling af malaria. I hvert fald indtil den kreative parasit udvikler resistens mod ACT. Skulle det ske, har verden i øjeblikket ikke noget virksomt middel mod malaria.

Svært at skaffe midler til forskning

En effektiv malariavaccine er med andre ord hårdt tiltrængt. Men malariaparasitten er en kompleks organisme med 5.300 separate proteiner. Nogle forskere er derfor skeptiske over for, om det kan lade sig gøre at udvikle vaccinen. Søren Jepsen, speciallæge fra Statens Serum Institut og direktør for EU's »European Malaria Vaccination Initiative«, EMVI, siger til Ugeskrift for Læger:

»Vi er nødt til at satse på at udvikle en vaccine mod malaria. Efter der opstod klorokinresistens, er der kommet få nye midler, og malariaen har været fænomenalt hurtig til at udvikle resistens mod de fleste. Historisk har det vist sig, at alle store infektionssygdomme bekæmpes mest effektivt og billigst med vaccine.«

Søren Jepsen glæder sig derfor over bevillingen fra Bill Gates. For forskningen i malariavaccine har svært ved at tiltrække midler fra andre kilder.

»Når det ikke går så godt for malariavaccinen, er det fordi, der ikke er noget marked. Udviklingsomkostningerne er enorme, og markedet blandt de fattige er for usikkert. Det er derfor, at bevillingen fra Bill Gates er så uhyre vigtig.«

Også de store donorer som Danida og Verdensbanken er ikke altid lige villige til at skyde penge i den usikre forskning.

»Donorerne har et PR-behov. Det er nemmere for dem at vise, at pengene er brugt til myggenet og medicin end til en forskning uden synlige resultater. Hvis du nævner ordet forskning for dem, vil de sige: ,vi skal udvikle, vi skal ikke forske`,« fortæller Søren Jepsen.

Vaccinen ikke god nok

De 108 millioner dollars fra Bill Gates skal gå til klinisk test af Glaxo Smith-Klines såkaldte RTS-S-vaccine, populært kaldet Mosquirix. De hidtidige test har vist, at virkningen begrænser sig til en beskyttelse på cirka 30 procent mod klinisk malaria og kun varer få måneder. Det er ifølge Søren Jepsen slet ikke godt nok til at forestille sig, at donorerne vil finansiere den i en verden, hvor der også mangler vacciner til mange andre ting.

»Vi skal højere op end de 30 procent, og så længe virkningen er så kort, vil det være en helt umulig opgave at holde alle afrikanske børn ajour med vaccination. Den beskyttende effekt skal op på et til to år, før det er økonomisk brugbart.«

Det er ikke første gang, at en malariavaccine har givet håb om et snarligt gennembrud. Optimismen omkring udviklingen af malariavaccinen har bølget op og ned med nye opdagelser og skuffende feltresultater. Søren Jepsen fortæller, at man i 1995 havde udviklet en vaccine, der ligesom RTS-S-vaccinen havde en virkningsgrad på 30 procent - den såkaldte PF 66. Men den videre udvikling faldt til jorden, da det viste sig, at PF 66 slet ikke virkede på spædbørn.

Alan Schapira siger:

»Vaccinen er en potentielt vigtig vej i malariabekæmpelsen. Men vi er nødt til at fortsætte med bekæmpelsen med traditionelle midler. Det ville være uetisk bare at sætte sig og vente på vaccinen og satse alle ressourcerne på det. For det er en risikoinvestering. Der er ingen der ved, om det vil lykkes. For 10-20 år siden var der nok nogen, der mente, vi sk ulle satse ensidigt på vaccine. Men det er der næppe i dag.«

Stormøder om malaria i Cameroun

Den 13.-18. november løber den 4. MIM (multilateral initiative in malaria) panafrikanske malariakonference af stablen. Umiddelbart efter, den 18. og 19. november, afholder »Roll back malaria«-partnerskabet deres global partners meeting. På de to stormøder, som begge finder sted i Yaoundé i Cameroun, skal verdens førende malariaforskere, politikere og sundhedsarbejdere diskutere fremtidens strategier for malaria - blandt andet status for malariavaccination.

Læs mere om Bill Gates bevilling på www.gatesfoundation.org

Fakta

Bevillingen fra Bill & Melinda Gates Foundation på 108 millioner dollars til test af malariavaccine er en del af en samlet bevilling fra fondet på 258 millioner dollars (1,7 milliarder kroner) til malariabekæmpelse. Medregnet tidligere bevillinger har fondet nu overhalet den amerikanske regering som den største enkeltdonor til malariaforskning. Gates' fond anslås at finansiere en tredjedel af verdens forskning i Malaria.

Global sundhed: Kort nyt

5.200.000.000.000 + 3.375.000.000.000

> Globalt

Verdensbanken har regnet på de økonomiske omkostninger ved en verdensomspændende fugleinfluenzapandemi. En pandemi ville medføre en betydelig forstyrrelse af verdensøkonomien, hvilket ville betyde et årligt tab på to procent af verdens samlede BNP. Det svarer til en omkostning på 800 milliarder dollars eller 5.200 milliarder kroner om året. Hertil skal lægges et engangsbeløb til tab af produktion på grund af reduktionen af den globale arbejdsstyrkes størrelse og produktivitet ved sygdom og død. Verdensbankens økonomer anslår dette sidste beløb til 550 milliarder dollars eller 3.575 milliarder kroner.

Se mere på www.worldbank.org

Dødsstraf for hiv-smitte

> Swaziland

I Swaziland foreslås der nu dødsstraf for hiv-smittede, som har ubeskyttet sex. Lovforslaget lyder: »En person, som er hiv-smittet eller smittet med anden livstruende, seksuelt overført sygdom, og som har ubeskyttet sex med en anden og med forsæt overfører sygdommen ... straffes med døden.«

Den drastiske lov skal dæmme op for Swazilands verdensrekord i hiv-smitte: Fyrre procent blandt den voksne befolkning. Lovforslaget omfatter også dødsstraf for voldtægt af børn og for incest.

Se artiklen på IRINnews.org: www.irinnews.org/report.asp?ReportID=50011