"ET DØGN MED..." Overlæge Irene Hvidtsted, ortopædkirurgisk afdeling på Gentofter Hospital, har tre planlagte skulderoperationer denne torsdag lige før vinterferien
6.15 Står op. Børnene tager sig af hunden, så jeg ikke alene kan møde på arbejde, men tilmed stå omklædt på operationsetagen kl. 7.30. Her tager jeg mod den patient, som jeg skal operere først – en 42-årig mand med et arbejdsbetinget indeklemningssyndrom. Jeg skal tale med ham, før narkoselægen lægger blokaden – og være sikker på, at det er den rigtige side, jeg afmærker.
10.00 Der er ventetid, for håndkirurgerne måtte låne operationsstuen til en akut operation. Så jeg deltager i den ugentlige torsdagsundervisning. Derefter går jeg ned i operationsmodtagelsen, hvor jeg hilser på patient nr. to, som er en meget aktiv, ældre golfspillende herre. Han har slået sin skulder og fået en inflammation, der ikke kan behandles medicinsk. Der er også lidt slidgigt i AC-leddet. Jeg markerer skulderen. Der er en halv time til at ordne mails og bl.a. se på svar om patienter, jeg har sendt til MR-scanning. Jeg går til operationsstuen, hvor håndkirurgerne er færdige, og opererer min første patient.
11.00 Patienten er vågen igen og køres ud af stuen. Jeg skriver journalnotat og dokumenterer, hvad der skal dokumenteres: Operationsbeskrivelse, infektionsregistrering osv. Derefter går jeg ned i operationsmodtagelsen og markerer den tredje skulderpatient, der i mellemtiden er mødt op. Det er også en mand, midaldrende, med en inflammation i supraspinatus-senen plus forkalkninger. Han skal have en pladsgørende operation.
11.45 Jeg er tilbage på operationsgangen, hvor jeg opererer patient nr. 2: Jeg fjerner hans inflammation og laver en resektion af en del af det gigtramte AC-led.
12.25 Operationen er afsluttet. Mens jeg skriver operationsnotat, ringer de fra vores operationskoordination – om jeg har mulighed for at operere et knæ på min stue, fordi en af de andre operatører er kommet lidt bagud og kan se, at han ikke selv kan nå den planlagte knæoperation. Det kan jeg godt, men skal lige have patientens accept af, at det bliver en anden, der opererer hende. Kvinden, som er i begyndelsen af 60’erne, faldt i det glatte føre for tre uger siden og fik en meniskskade. Jeg tegner på knæet og booker hende til min stue, inden jeg går ned til den tredje skulderpatient.
13.47 Så er den tredje skulder afsluttet. Jeg skriver notat osv., hvorefter jeg går ned og udskriver skulder 2 og går så tilbage til operationsgangen, hvor jeg tager fat på knæet.
15.40 Færdig med dagens operationer. Jeg går ned i opvågningen for at sige farvel til min tredje skulderpatient. Det er god motion, sådan at pendle hele dagen mellem modtagelsen, operationsgangen og opvågningen.
16.00 Mens jeg har talt med skulderpatienten, er knæpatienten vågnet, så jeg også kan nå at tale med hende. Hun er forbavsende frisk – sidder op i sengen og har allerede fået noget at spise. Sportsaktiv dame. Mine patienter er ofte erhvervsaktive, relativt unge mennesker, som ikke fejler meget andet end den skade, jeg skal operere for. De er ukomplicerede at bedøve, indgrebene er relativt begrænsede i tid. Faktisk elsker jeg mit arbejde! De fleste patienter er glade og tilfredse, fordi det, man gør, har en effekt – og da patienterne er elektive, er der gode muligheder for at planlægge arbejdet selv.
16.15 Jeg runder sekretariatet. Det er vinterferietider, så fra uge 7 til 10 har vi hver dag to ambulatorietider til skiskader. I dag er der ingen, men der er booket tid på mandag til ambulant vurdering af en ledbåndsskade fra Østrig. Det er et område, der er boomet stærkt de sidste to år.
16.40 Jeg er hjemme. Vi har fire børn tilsammen - ét hjemmeboende. Men vi har inviteret de tre andre til middag. Jeg steger poussiner og laver to slags salat, så vi spiser først klokken halv otte.
