Skip to main content

Verdens største biobank

Journalist Christian Andersen - ca@dadl.dk

2. nov. 2005
4 min.

I England er de ved at etablere verdens største biobank, BioBank UK.

Biobanken kommer til at bestå af blodprøver fra og systematiske personlige oplysninger fra mindst 500.000 briters liv og levned.

Herved kommer biobanken til at danne et hidtil enestående grundlag for at forske i, hvordan gener, livsstil og miljøpåvirkninger influerer på sundheden.

Bag initiativet står sundhedsministeriet, verdens største fond for biomedicinsk forskning, The Wellcome Trust, samt Medical Research Council, det officielle sundhedsvidenskabelige forskningsråd. De tre søjler bag projektet har efter tre års drøftelser og projektplanlægning netop doneret 600 mio. kroner til formålet.

De mange personlige data fra BioBank UK, som vil blive krypterede, vil kun stå til rådighed for medicinske forskere - både fra den offentlige og den private sektor. Det gælder således offentlige og private hospitaler, medicinalvirksomheder og biotek-branchen.

Hos BioBank UK regner man med at sætte den første blodprøve i banken i begyndelsen af det nye år. Til at hjælpe med at få fat i de mange briter har BioBank UK allieret sig med op til 600 almen praksis, som vil fungere som en slags rekrutteringskontorer for donorerne. Målet er at indsamle blodprøverne og de personlige data inden for en periode af fem år.

BioBank UK føjer sig som det hidtil mest ambitiøse led ind i rækken af det stadigt ekspanderende område for biobanker, hvor fx islandsk-amerikanske deCode Genetics (www.decode.com) og svenske UmanGenomics (www.umangenomics.com) hører til blandt de fremmeste.

Hvis en biobank, fx BioBank UK, viser sig at blive en forskningsmæssig succes, vil det samtidig være ensbetydende med et stort kommercielt potentiale, hvor medicinalvirksomheder, epidemiologer og registerforskere verden over vil flokkes om at betale dyrt for at komme i nærheden af de værdifulde personlige data.

Ud over konkurrencen biobankerne imellem om at få forskere verden over til at købe sig adgang til informationerne, er der også en begyndende konkurrence landene imellem om at etablere nationale databaser over befolkningernes arv og miljø. De baltiske lande er her meget langt fremme, og ser en nationalbiobank som en pendent til finske Nokia. Tankegangen er, at som et resultat af forskningen i biobanken vil der opstå en række biotekfirmaer og medicinalvirksomheder, som vil trække udenlandsk kapital til, og det vil sætte turbo på samfundsøkonomien - og udviklingen.

Professor, dr.med. Mads Melbye, chef for Afdelingen for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut, vil hellere end gerne have en konto i BioBank UK, når data om føje år er indsamlet og systematiseret.

»Man må helt klart ønske englænderne tillykke med projektet, for der er ingen tvivl om, at en biobank af denne størrelse vil blive en guldgrube for fremtidig forskning. Epidemiologisk forskning inddrager i disse år i stigende omfang oplysninger, der kan uddrages fra biologiske prøver, både hvad personer har været udsat for, men også hvad de måtte fejle. Fx vil englænderne stå sig bedre ved studiet af en lang række kroniske sygdomme, hvor årsagen ofte ligger nogle år tilbage, og hvor blodprøveanalyser vil kunne hjælpe forskerne på vej, både hvad angår studier af årsagssammenhænge, men også med henblik på bedre at kunne prediktere sygdom. Studier af genmiljø interaktion i årsagskæden vil også være nærliggende med et sådant materiale. Vi håber naturligvis på, at der også vil blive skabt mulighed for, at danske forskere kan få adgang til BioBank UK«, siger Mads Melbye.

Han mener, at hvis et initiativ af den art og størrelsesorden skulle fortsætte andre steder i verden burde det være i de skandinaviske lande. For her er der bedre end i andre lande mulighed for at følge personerne yderligere op ved hjælp af en række registre.

»I England har man slet ikke som i de skandinaviske lande tradition for at have registre, som følger borgerne nøje. I Danmark har vi således registre over, hvordan din fødsel forløb, hvilken medicin, du tager, dit sygdomsmønster, din skatteindkomst, ægtestand og boligforhold. Vi kan med andre ord følge den enkelte dansker fra vugge til grav via registrene. Derfor ville en dansk biobank i stil med BioBank UK være en gevinst for dansk forskning, og måske endog af endnu større værdi end BioBank UK«, mener Mads Melbye.

Læs mere om BioBank UK hos The Wellcome Trust (www.wellcome. acuk) eller Medical Research Council (www.mrc.ac.uk)