Verdensklasse og ubegrundet skrigeri

Regeringen har det erklærede mål at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse. Hvorvidt forslaget til finanslov for det kommende år kan opfattes som et skridt i den retning, afhænger meget af de briller, man har på. Er man behandlingskrævende inden for nogle af de store folkesygdomme som hjerte-kar-lidelser eller kræft eller har behov for at få en ny hofte, er der grund til at glæde sig. Regeringen fortsætter med at hælde ekstra penge i karret. Er man derimod en højt kvalificeret og visionær forsker i det offentlige sundhedsvæsen, er der grund til hovedrysten. Måske endda en del tænderskæren over, at statsministeren betegner forskernes kritik af manglende bevillinger som ubegrundet skrigeri.

Det er det ikke. Vi har i årevis måttet konstatere, at den megen snak om Danmark som et førende vidensamfund med den lægevidenskabelige forskning som en af de vigtigste fødelinier til fremtidens velfærdssamfund runger hult i forhold til realiteterne. De er, at politikerne over en bred kam svigter forskningen i Danmark i forhold til mere populistiske her og nu-forslag, og at vi sakker bagud i forhold til Barcelona-målet om, at det offentlige skal bruge en procent af BNP til forskning. Det er trivielt at sige det, men ikke mindre sandt, og ubegrundet skrigeri er det i hvert fald ikke. Når der så tilmed er lagt op til, at man fortsætter med grønthøsteren på universiteternes budgetter på et tidspunkt, hvor statskassen bugner, er det svært at finde sammenhængen. Verdensklasse er det ikke.

Det er også svært at se visionerne i de øgede bevillinger til sundhedsvæsenet. Det er ganske vist glædeligt, selv om det kun følger det, som allerede var kendt fra økonomiaftalen med amter og kommuner. Men politikerne fortsætter med at øremærke penge til fx kræftbehandling og ventelister i stedet for at lade behandlingsstederne afgøre, hvor der er de mest påtrængende behov. Øremærkningen gælder denne gang 80 procent af de 700 mio. kr., som sundhedsområdet tilføres. Det risikerer igen at gå ud over de patientgrupper, der falder uden for de særlige indsatsområder og ikke har en statsgaranteret ventelistesikring.

Der er grund til at glæde sig over, at Sundhedsstyrelsen får en solid ekstrabevilling på næsten 14 mio. kr. til ny opgaver i forbindelse med Strukturreformen. Lægeforeningen har ikke forsømt en lejlighed til at opfordre de bevilgende myndigheder til at sikre, at Styrelsen fik de tilstrækkelige muskler til at udføre de mange nye opgaver. Hvorvidt det så er nok, er et meget åbent spørgsmål i betragtning af omfanget af de opgaver, som Sundhedsstyrelsen får i forhold til de nye regionale og kommunale sundhedsmyndigheder. De nuværende opgaver med fx tilsyn og gennemførelsen af G-EPJ skal også sikres. Sundhedsstyrelsens bevillinger falder igen fra 2007. Det er der en række årsager til, men der er grund til at erindre om, at strukturreformen ikke er etårig, men permanent. Det er glædeligt, at vi går ind i et år med øgede bevillinger, men verdensklasse er det ikke - endnu.