Skip to main content

Verdenslægeorganisationen- fra Johannesburg til København

Adm. direktør i Den Almindelige Danske Lægeforening Bente Hyldahl Fogh, bhf@dadl.dk, og konsulent Christina Lumby Rasmussen

13. nov. 2006
6 min.

Lægeforeningen er medlem af Verdenslægeorganisationen (WMA), som består af lægeorganisationer fra 85 forskellige lande i verden. Det er et broget fremmøde af læger, enkelte klædt i hjemlandets traditionelle dragter. En gang årligt afholdes General Assembly - denne gang i Sydafrika i nærheden af Johannesburg. Formålet med mødet er at samles om de dagsordener, som drives i det internationale fællesskab. På mødet besluttes den fælles politik, der kan skabes opbakning til på tværs af landegrænser og kulturelle skel. I miniformat kan man føle sig hensat til FN's Generalforsamling.

Organisationen ledes af et råd (Council), som har den daglige ledelse af WMA. Det går derfor også på skift mellem landene at sidde i rådet - men gennem et sindrigt valgsystem, der tager mange hensyn. I øjeblikket er f.eks. Finland og Sverige repræsenteret blandt de skandinaviske lande. Fra den 1. januar 2007 forventes det at blive Danmarks tur til at indtage en af pladserne for Europa. Alle tilstedeværende delegerede har taleret, men stilles der forslag, skal det »overtages« af to medlemmer i rådet for at kunne sættes til afstemning. Det kan forekomme tungt, men det giver alle en god mulighed for at komme til orde. I hvert fald i princippet. Ser man på den faktiske taleaktivitet, er det åbenbart, at de engelsktalende delegerede har det lettere end de ikkeengelsktalende. Taler man fransk, tysk, spansk eller japansk går det endda, men andre tungemål skal oversættes til et af disse sprog.

WMA udtrykker sig om den fælles politik gennem vedtagelse af deklarationer, resolutioner og statements. Alle de vedtagne dokumenter kan findes på www.wma.net. Hvert år er et antal til revision; andre bliver sendt i arkiv og nye formuleres med nye aktuelle emner.

Arbejdet med udformning af politikken foregår dels i Medical Etichs Committee, dels i Socio-Medical Affairs Committee. Herudover er nedsat en Finance and Planning Committee, som tager sig af organisationens pengesager og organisatoriske spørgsmål. Komiteerne indstiller til Council, der beslutter endeligt hvad der skal indstilles til generalforsamlingen (General Assembly), som er øverste myndighed. Det sidste møde er derfor Generalforsamlingen, hvor alle lande har tale- og stemmeret efter antal indmeldte medlemmer.

Den etiske dagsorden

Det helt centrale emne er etik. Et af de store temaer denne gang var derfor vedtagelsen af en International Code of Medical Ethics. Den første udgave stammer helt tilbage fra 1949, og revisioner har været foretaget to gange siden - sidst i 1983.

Set med danske øjne er der ikke tale om et perfekt dokument, men et dokument som giver et værdifuldt fælles grundlag for lægerollen, uanset om man udøver sin lægegerning i et rigt og velorganiseret samfund eller i en landsby med utilstrækkelig adgang til sundhedsressourcer.

Danmark gjorde sig godt gældende i diskussionen. Vi fik gennem hårdt arbejde på møderne i komiteerne, rådet og sidst på Generalforsamlingen ændret flere formuleringer.

Forinden vi tog af sted, var dokumentet tygget godt igennem, dels af Etisk Udvalg, der har Hans Buhl som formand, dels af Internationalt Udvalg, der har Jens Winther Jensen som formand. Det er derfor også naturligt, at Hans og Jens repræsenterede de danske synspunkter på mødet. Vore bidrag var især at sikre, at lovgivningen ikke står over etikken. Det skal ikke være muligt gennem lovgivning at tvinge læger til at handle uetisk. Lovgivningen i Danmark skaber som hovedregel tryghed om rammerne for sundhedsvæsenet, men det er ikke alle steder, dette er tilfældet; jf. senere diskussionen om udtagning af organer på fanger i Kina.

Men også i Danmark er denne skelnen aktuel. Det har f.eks. været foreslået, at pædofile skulle kunne dømmes til tvangskastration. Selvom pædofili på ingen måde kan accepteres, skal læger ikke tvinges til at gå på kompromis med det etiske princip om, at kompetente patienter selv skal kunne vælge at modtage eller afvise en behandling. Forslaget er for øjeblikket ikke aktuelt.

Et andet og aktuelt eksempel er, at Folketinget som led i antiterrorpakken i foråret gav Politiets Efterretningstjeneste (PET) adgang til patientjournalerne. Det er et uacceptabelt brud på fortroligheden mellem læge og patient. Lægeforeningen har protesteret over denne udvikling, hvilket der var fuld opbakning til på Lægemødet, hvor hele forsamlingen tog kraftigt afstand fra princippet om PET's frie adgang til journalerne under påberåbelse af frygt for terror uden nogen form for kontrol.

Den kinesiske dagsorden

Bølgerne går højt, hver gang Kinas rolle i organtransplantation er til debat. Der har i mange år været anklager mod Kina for at bruge organer udtaget på fanger, og at disse organer enten er solgt til eller anvendt til organtransplantationer. Danmark har spillet en meget aktiv rolle i at rejse spørgsmålet i WMA og forfølger fortsat spørgsmålet.

Det er en fælles og dybfølt fælles etisk standard i WMA, at læger ikke kan deltage i henrettelser og tortur, ligesom de heller ikke kan deltage i at fremskaffe organer på henrettede fanger eller anvende organer fra fanger, da mennesker i fængsel aldrig vil kunne give et frit tilsagn herom. Endelig er handel med organer helt uacceptabelt.

WMA har derfor taget kontakt til den kinesiske lægeforening for at få dem til at bekræfte, at de støtter disse internationale standarder og som medlemmer i WMA bakker op om de etiske principper, som WMA har vedtaget.

Den kinesiske lægeforening har sendt et høfligt svarbrev men har ikke givet den ønskede bekræftelse. Det var derfor et varmt spørgsmål, hvordan WMA skulle reagere herpå. Meningerne herom er delte. Mange lande mener, at man må fortsætte dialogen med den kinesiske lægeforening og have tillid til, at dialogen i sig selv kan medvirke til at ændre de kinesiske lægers situation. Andre - som Danmark - mener, at man må være mere konsekvent i at tage afstand fra, at den kinesiske lægeforening ikke vil arbejde for overholdelse af de standarder om organtransplantation, der er vedtaget af WMA. I værste fald kan det ende med den kinesiske lægeforenings eksklusion af WMA. Diskussionen har stået på længe, og evidensen er stærk, så WMA bør efter Lægeforeningens opfattelse enes om at træde i karakter. De indledende diskussioner i Medical Ethics Committee viste, at der var stor uenighed mellem landene. Council endte - trods et klart besyv fra bl.a. Danmark om at handle - med at vedtage, at en delegation fra WMA bør mødes med den kinesiske lægeforening. Ikke for at undersøge, hvad der foregår og ikke foregår, men for at skabe yderligere dialog med de kinesiske læger omkring det følsomme spørgsmål.

Sundhedsinformatik og Danmark

Den 3.-6. oktober 2007 skal København helst tage sig ud fra sin bedste side. Lægeforeningen skal være vært for årets møder i Verdenslægeforeningen. En af dagen e vil være viet til et fagligt arrangement. Vi har fået støtte til, at emnet skal være »Health care information technology: how to use information technology to improve quality and safety in patient care«.

Danmark har selv meget at byde på men også meget at lære af andre nationer. Der vil blive danske såvel som udenlandske indlæg om, hvordan it helt konkret understøtter kvalitet og sikkerhed i sundhedsvæsenet. Vi arbejder på at lave en flot dag, der også skal gøres åben for danske deltagere med aktie i og interesse for emnet.