Vestjylland rider på bølgen

På de fem hospitaler i det vestlige Jylland - i Lemvig, Ringkøbing, Tarm, Holstebro og Herning - har man i årevis kæmpet med at finde de rigtige specialister. Uden held. Det har kostet på bundlinjen, da dyre vikarer har dækket de ubesatte stillinger. Hospitalernes egne læger har også skullet lukke vagthuller og har påført sig selv en hårdere arbejdsbelastning end tiltænkt.

Speciallæger blev hentet fra Polen, Holland og Baltikum. Alligevel har 30 speciallægestillinger ud af de 193 speciallæger, der er ansat i Hospitalsenhed Vest, løbende været vakante i de seneste fem år.

»I løbet af de seneste 6-8 måneder er det lykkedes os at få ansat 30 speciallæger, hvilket gør, at speciallægesituationen er blevet væsentligt mere gunstig for enheden«, siger HR-chef i Hospitalsenhed Vest, Lasse Plougstrup Hansen, og fortsætter:

»Under ti af speciallægerne er nogle, som vi tidligere har brugt via vikarbureauer, men nu har fået fastansat. Resten er nyrekruttering«.

Ti kommer fra det østjyske område, to fra Nordjylland, én fra Fyn og otte fra lokalområdet, mens yderligere otte af speciallægerne er fra udlandet.

Ifølge HR-chefen er der mange forklaringer på, at en situation med akut speciallægemangel er løst:

• Den økonomiske situation i sundhedsvæsenet har fået nogle til at søge en fastansættelse.

• Det er blevet sværere at få speciallægestillinger på de store hospitaler.

• Specialeplanens placering af kompetencer har gjort det lettere for lægerne at forudse, hvor deres fremtidige specialevirke ligger geografisk, og det har øget mobiliteten.

• Der er gjort en ihærdig indsats fra hospitalerne på at sikre en arbejdsplads til ægtefællen, så det er en hel familie, der flytter arbejde, ikke blot speciallægen.

• Gødstrupprojektet.

»Vi har et 'barmarks'-projekt i vores område, hvor lægerne kan være med til at tegne fremtidens superhospital. 'Det Nye hospital i Vest' er en meget åben proces, hvor alle aktører i organisationen inddrages. Og vi kan fornemme - også på ansøgninger - at en lang række speciallæger er interesserede i at være med til at tilrettelægge patientens fremtidige vej«, siger Lasse Plogstrup Hansen.

»Jeg skulle lige overveje et halvt år«

Speciallæger får sig en positiv overraskelse, når de søger job længere vestpå end universitetshospitalerne. Det mener speciallæge i medicin og hæmatologi, Jens Oluf Bruun Pedersen, der selv blev overrasket ved mødet med vest.

Hver dag starter Jens Oluf Bruun Pedersen sin bil hjemme i Ebeltoft og kører til Holstebro eller Herning. Nogle gange endda helt til Ringkøbing. Sådan har det været, siden han for knap et år siden startede på sit nye arbejde i Hospitalsenheden Vest. Efter et halvt års overvejelser besluttede han at sige ja til nye udfordringer i vest, og det betyder tre timer på vejene til og fra arbejde.

»Jeg er ikke den eneste, der kører langt. Vi har læger, der kommer fra blandt andet Aalborg hver dag, og turen fra Århus er der rigtig mange, der tager. Der ligger altså nogle store og spændende, faglige og organisatoriske udfordringer og venter uden for universitetsbyerne, og jeg tror, mange bliver positivt overrasket. Der er nogle fordomme, som ikke holder, og jeg havde selv en million fordomme og adskillige betænkeligheder. De er alle smuldret, og jeg er blevet overrasket over den store kompetence og vilje til innovation, jeg har mødt. For mig personligt viste det sig, at jeg kunne finde en kæmpe ledelsesmæssig udfordring i vest, hvor de medicinske afdelinger i Herning, Holstebro og Ringkøbing nu skal fungere som én afdeling med 200 senge, 450 medarbejdere og en omsætning på 391 millioner kroner om året«.

Opbygning af Det Nye Vest med det kommende storhospital i Gødstrup har været med til at tiltrække speciallæger som Jens Oluf Bruun Pedersen, der arbejdede som ledende overlæge på Regionshospitalet Randers, og som i dag er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling i Hospitalsenheden Vest.

»Selvfølgelig ville det have været nemmere med job i Århus«

På fredag, den 1. oktober, har Mogens Harrits Jepsen sin første arbejdsdag på Kirurgisk Afdeling på Herning Sygehus. Han er ansat i Hospitalsenheden Vest, men bor i Århus med sin familie.

Mogens Harrits Jepsen er speciallæge i kirurgi og thoraxkirurgi, og han har hidtil været afdelingslæge på Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus. Da han skulle søge en slutstilling, så han på mulighederne, men kunne ikke umiddelbart få en slutstilling i Aalborg og valgte derfor at søge stillingen i Vest:

»Men det er klart, at hvis jeg havde kunnet få en tilsvarende stilling i min hjemby Århus, så havde jeg valgt det«, siger han.

Mogens Harrits Jepsen har to børn plus tre såkaldte papbørn, alle i den skolesøgende alder. Derfor ville det på alle måder have været nemmere for ham, hvis han kunne have fået arbejde i Århus, for det er ikke aktuelt at flytte til Herning.

»Nej, ikke nu, men det kan måske komme på tale om nogle år. Når jeg havde foretrukket at arbejde i Århus, er det dog udelukkende fordi, det ville være nemmere. Ikke af faglige grunde. Jeg fik en del af min uddannelse i Hospitalsenheden Vest og kender således afdelingen godt. Og jeg deler ikke den opfattelse, at man helst skal arbejde på et universitetshospital«.

Fra Rigshospitalet til Herning

Hanne Linnet arbejdede som speciallæge i onkologi i øst, nu er hun ansat på Onkologisk Afdeling i Herning. Kollegerne østpå var skeptiske: »Det holder du kun til nogle få måneder«, sagde de. Men de tog fejl.

»Hvordan kan du finde på at tage fra Rigshospitalet til Herning?« Den bemærkning hørte speciallæge Hanne Linnet ofte i forskellige udgaver, da hun valgte at rejse mod vest. Kolleger forudså, at hun kun ville holde ud i ganske i kort tid.

»Jeg mødte alle fordommene, og nogle af dem havde jeg da også selv«, siger Hanne Linnet, der ikke har fortrudt springet. Det var nemlig en velovervejet beslutning, hun tog for omkring ni måneder siden. Hun kunne være blevet som afdelingslæge på Rigshospitalet, men hun ville gerne være med til at løse en opgave i Herning. Her har man på Onkologisk Afdeling hidtil kun behandlet småcellet lungecancer, men nu skal afdelingen styrkes i helt nye rammer, og patienter med ikkesmåcellet lungekræft skal »hjem« til Herning. Hidtil er de blevet behandlet i Århus.

»Hvis jeg rigtig skulle rykke mig fagligt og personligt, skulle det være i Hospitalsenheden Vest. Det var her, jeg for alvor kunne få udfordringer, der kunne bringe mig videre. Jeg har arbejdet på de store universitetsafdelinger i Odense, Århus og København, og på disse afdelinger er der en dynamik og et tempo, man ikke finder på de mindre hospitaler. Men jeg havde en formodning om, at der til gengæld var mere tid til refleksion over, hvordan vi nu gør tingene, og om det kan gøres bedre på de mindre hospitaler. Jeg forvented e større direkte kontakt til de andre specialer, nemmere sagsgange mv., og det har alt sammen vist sig at holde stik, endda i overraskende grad. Og så er man altså ikke mere isoleret, end man selv ønsker at være. I vores digitaliserede tid kan man tværtimod arbejde tæt sammen med de store afdelinger. Vi får den nødvendige sparring med Århus, og vi etablerer nu mulighed for videokonference. Så den der med, at man er 'langt væk fra det hele', hvis man ikke er i universitetsbyerne, den holder altså ikke«.

Hanne Linnet er ansat som overlæge i Herning. Hun har 20 års erfaring fra specialet og har i de seneste ti år haft fokus på lungecancer. Hun bor på Djursland og kører hver dag til Herning. Rejsebesværet var et problem, da hun arbejdede på Rigshospitalet, men faktisk bruger hun lige så meget tid på transport i dag. Alligevel har hun det godt med den beslutning, hun tog.

Susanne Wigh er netop tiltrådt som afdelingslæge på Pædiatrisk Afdeling i Herning.

Hvorfor søgte du vest?

»Her var jeg i sin tid i en introstilling og blev derefter på afdelingen. Så jeg kender den ret godt. Mit hovedforløb har jeg taget i Aalborg og Herning«.

Havde du overvejet et universitetshospital?

»På Skejby er det nok ret håbløst at forsøge at få job, men det har heller ikke rigtig nogen interesse. Det er for stort og for specialiseret. Aalborg kunne jeg godt overveje - men ... nej afdelingen her i Herning har en størrelse, der passer mig ret godt«.

Else Merete Ebbensgaard startede som afdelingslæge i marts på Røntgenafdelingen i Sygehusenheden Vest med arbejdsplads i Holstebro

Hvorfor søgte du vest?

»Jeg kendte afdelingen, hvor jeg tog en del af min hoveduddannelse. Jeg vidste, at jeg ville få et ansvar, som jeg skulle vente adskillige år, før jeg ville få i for eksempel Århus. Sådan er det også gået. Blandt andet er jeg allerede blevet CT-ansvarlig på Røntgenafdelingen og sidder i afdelingens kvalitetsråd«.

Havde du overvejet et universitetshospital?

»Ja, jeg havde overvejet for og imod. På de store steder ser man jo nogle mere specielle ting, som man sjældent oplever de mindre steder. Men fordelene ved at søge vest vejede tungest«.

Tonny Hansen startede som ledende overlæge i Røntgenafdelingen i Sygehusenheden Vest den 1. juni 2010.

Hvorfor søgte du vest?

»Det var en udfordring. Afdelingen, der er fordelt på fem matrikler, er vel regionens største. Og så vil jeg gerne være med til at opbygge en ny stor afdeling på det nye sygehus«.

Nogle speciallæger holder sig tilbage fra at søge såkaldte yderområder. Havde du ikke de betænkeligheder?

»Nej, der er tværtimod tale om store, faglige udfordringer. For landsdelen er det en chance, at der nu skal bygges et supersygehus i Gødstrup, og det er også en chance for speciallægerne. Tænk på, hvad de kan være med til at bygge op«.

Annebirthe Bo Hansen , speciallæge i klinisk biokemi, søgte den 1. januar mod vest fra Odense Universitetshospital bl.a. for at få mere ledelse.

Havde du nogle bekymringer ved at søge et sted, der ikke er et universitetshospital?

»Ja, for jeg er vant til forskning, men så må jeg jo bidrage til at skubbe gang i den spæde forskning her på stedet. Der er desuden tænkt forskning ind i det kommende hospital i Gødstrup«.

Du startede den 1. januar 2010 som overlæge og klinisk lektor. Er dine forventninger blevet indfriet?

»Klinisk Biokemisk Afdeling i Sygehusenheden Vest er på grund af nedskæringer blevet tvunget til at finde effektive strukturer og kreative løsninger. Det er lykkedes, og i daglig drift og struktur fungerer det bedre end på så mange andre hospitaler - herunder også universitetshospitaler«.

Status på lægemanglen

Århus, Henning Mølgaard , formand for Overlægerådet, Kardiologisk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby

»Vi oplever en balancesituation nu, hvor der er pænt med ansøgere til de stillinger, vi slår op. Vi kan få de folk, der er behov for. For 3-4 år siden havde vi en kortvarig overgang med ganske få ansøgere til reservelægestillinger, selvom vi er et attraktivt sted. Men det er vendt«.

Hovedstaden, Torben Mogensen , lægelig direktør Hvidovre Hospital

»Efter min bedste vurdering ser vi begyndelsen på en udvikling, der vil føre til et nedsat behov for speciallæger i systemet overordnet set. Forklaringen er i min verden rent strukturel, da antallet af speciallægestillinger, der er nedlagt på grund af den økonomiske situation, er helt symbolsk. Det er sammenlægninger af afdelinger og hospitalsplanerne, der er hovedforklaringen, da de udløser et behov for færre speciallæger. Alle læger bliver uddannet i universitetsbyerne, men presses nu ud i provinsen«.

Odense, Peter Frandsen, lægelig direktør på Odense Universitetshospital

»Inden for nogle specialer har vi vakante afdelingslægestillinger, mens andre er ved at være fyldt op. Men vores oplevelse er, at der generelt er et mindre problem med lægemanglen, end vi hidtil troede. Men tilsyneladende er der en del læger, der i modsætning til, hvad vi forventede for fem år siden, går senere på pension. Det kombineret med et øget uddannelsesudbud giver et pres på afdelingslægestillingerne«.

Sydsjælland og Lolland-Falster, Vagn Bach , vicedirektør Sygehus Syd

»Der er en bedring i rekrutteringssituationen på alle vores sygehusmatrikler. Vi har stadig ledige stillinger, særligt sydpå. Vi mangler både radiologer og visse interne medicinere og kirurger. Jeg tror, at den væsentligste årsag til, at vi oplever en positiv ændring på speciallægeområdet er, at der er ved at være fyldt op på de større hospitaler i Hovedstaden og Odense, så de nu må rejse lidt længere væk. Det gavner os. Vi kunne i hvert fald også mærke, da der kom de markante nedskæringer i Region Hovedstaden samtidig med nedskæringer i vores egen region. Pludselig blev det lettere at besætte ledige stillinger«.

Sønderjylland, Henrik Villadsen , lægelig direktør Sygehus Sønderjylland

»Vi oplever slet ikke den speciallægemangel, som vi gjorde i 2006. Mere end 60 tyske speciallæger har siden afhjulpet vores problem, ligesom vi har rigtig god erfaring med østrigere i klinisk basisuddannelsesstillinger. Begge dele har været en succes, som fortsætter, selvom vi også langsomt er begyndt at få flere ansøgere fra danske læger. Så vi taler ikke længere om den store speciallægemangel hos os. Opgaveflytning og centralisering med færre enheder giver stordriftsfordele i forhold til vagtbelastningen, og det fører til et mindre behov for speciallæger. I Tønder har vi eksempelvis halveret antallet af speciallæger«.