Skip to main content

Vi ændrer måske titlen på din artikel

Redaktør Jacob Rosenberg

15. mar. 2010
3 min.

Titlen er den første indgang for læseren til en artikel, og den bør derfor være koncis, specifik og informativ. Titlerne på de indsendte videnskabelige artikler er ofte for lange eller for generelle, og vi bruger derfor i redaktionen en del tid på at finde gode titler til artiklerne.

Generelt bør titlerne ikke være tematiske, men hellere indeholde et udsagn eller et budskab. F.eks. bør en artikel ikke hedde »Fødsel ved kejsersnit«, men hellere »Stigende forekomst af kejsersnit ved fødsel«, hvis dette er artiklens budskab. Læseren vil gerne med det samme have kernen i artiklens indhold, for at interessen skabes til at læse videre. Så hellere angive arbejdets vigtigste konklusion i titlen frem for at gemme den af vejen langt nede i teksten i artiklen. Nogle tidsskrifter anvender hyppigt undertitler, men vi har i en årrække i Ugeskrift for Læger valgt en redaktionel linje, hvor vi så vidt muligt undgår undertitler. En undtagelse er dog ved artikler, som gennemgår et Cochrane-review, hvor formuleringen »gennemgang af et Cochrane-review « placeres som undertitel.

Der er en række simple regler, som nemt kan håndteres af forfatterne, inden artiklen sendes ind. Der optræder ofte en række fyldord i titlerne, og man kan sagtens undlade disse. Det kunne f.eks. være: »effekt af« eller »brug af«. Tilsvarende sletter vi ofte navne på specifikke afdelinger eller hospitaler i titlerne på artiklerne, idet det sjældent er afgørende for artiklens budskab. Det samme gælder for brug af årstal i titlen. En titel som f.eks. »Øget hyppighed af faldulykker blandt ældre patienter indlagt på Rigshospitalet i årene 2000-2008« vil gøre sig bedre som »Hyppigheden af faldulykker blandt ældre indlagte patienter er stigende«. Brug af forkortelser (undtagen de mest gængse som f.eks. CT), gåseøjne, spørgsmålstegn og udråbstegn fungerer ofte dårligt i en titel, og de bør derfor undgås. Undtagelser kan være ledere eller personlige debatindlæg, hvor f.eks. spørgsmålstegn undertiden kan være berettigede. Hvis der forekommer et tal i begyndelsen af titlen, plejer man at skrive det med bogstaver, hvorimod forekomst af tal i midten af titlen kan angives i talformat. Hvis der forekommer navne på specifikke farmaka i titlen, skal man anvende det generiske navn og ikke handelsnavnet for produktet.

Skønsmæssigt skifter således ca. halvdelen af artiklerne titel undervejs i redaktionsprocessen, og det foregår konkret ved, at vi til det ugentlige redaktionsmøde, så snart en artikel er accepteret, diskuterer titlen. Den konkrete arbejdsproces, når vi ændrer titlen på en artikel, foregår ved, at vi til redaktionsmødet diskuterer artiklens indhold og ud fra dette bestemmer en titel, som er både kort og fængende, men samtidig fortæller læseren så præcist som muligt, hvad artiklen handler om. Forfatteren oplyses om den nye titel i den e-mail, sekretariatet sender med meddelelse om, at artiklen er antaget til publikation.

I aviser og dagblade er det helt normalt at redigere titler på indlæg, der er indsendt af læserne, og vi har valgt at overføre denne procedure til de videnskabelige artikler i Ugeskrift for Læger. Dette er for at højne kvaliteten, idet læseren forhåbentlig fatter interesse for artiklen, hvis den har en fængende og informativ titel. Formålet er, at artiklen helst skal læses af så mange som muligt, og titlen er en vigtig faktor for at opnå dette. Vi håber derfor på forståelse fra forfatternes side i denne proces.



Korrespondance: Jacob Rosenberg, Gastroenheden - Kirurgisk Sektion D, Herlev Hospital, 2730 DK-Herlev. E-mail: jaro@heh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen

supplerende Litteratur

Referencer

  1. Iverson C, Christiansen S, Flanagin A et al (eds). AMA manual of style. A guide for authors and editors. Oxford: Oxford University Press, 2007.