Content area

|

Vi behøver ikke vente på evidens for at skåne klimaet

Brug af f.eks. uddaterede værnemidler, genbrug af engangshandsker og anden »civil ulydighed« kan være et middel til at nedbringe sundhedsvæsenets CO2-aftryk. På årets Klimafolkemøde blev sundhedsvæsenets synder udstillet, og indsatser for at komme dem til livs sat til debat.
Foto: Ugeskrift for Læger
Forfatter(e)
Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

Kan man kun skubbe til den grønne omstilling i sundhedssektoren, hvis der foreligger viden og dokumentation at træffe beslutninger ud fra?

Kan kampen for et leve op til de klimapolitiske målsætninger komme til at gå ud over kerneydelsen i sundhedsvæsenet? Og hvis det er tilfældet, er det så den pris, vi må betale for at redde klimaet?

På årets Kimafolkemøde den 1.-3. september i Middelfart var der i et af teltene fokus på et bæredygtigt sundhedsvæsen i en debat, der kredsede om det dilemma, at samtidig med at klimaforandringerne går ud over vores sundhed, bidrager sundhedsvæsenet selv til miseren. Sundhedsvæsenet estimeres i internationale undersøgelser til at stå for seks procent af CO2-aftrykket og er derfor ikke bare en lille fisk blandt klimasynderne.

Men hvordan kan sundhedsvæsenet yde sit bidrag til at reducere CO2-aftrykket med 70 procent frem mod 2030 uden at bebyrde læger og andet sundhedspersonale med yderligere opgaver, og uden at det går ud over patientsikkerheden?

»Jeg tror, vi bliver nødt til at forandre kerneydelsen. Selvfølgelig skal vi ikke gå på kompromis med sundheden, men jeg tror, der er meget, vi kan gøre helt anderledes i sundhedsvæsenet«, lød det fra Martin Schønemann-Lund fra Læger for Klimaet, der modererede debatten.

Han henviste til Lægevidenskabelige Selskabers initiativ til at teste meget af det, der i dag er daglig praksis i sundhedsvæsenet. Det, der hviler på kultur og tradition, men ikke på et evidensbaseret grundlag. Bl.a. med det formål at begrænse spild af tid og ressourcer.

»Det er vel netop en oplagt måde, hvorpå den grønne omstilling og videnskaben kan spille sammen?«, lød spørgsmålet til paneldeltager Jakob Bønløkke, ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital og ligeledes medlem af Læger for Klimaet.

Udløbsdato eller sund fornuft

»Selvfølgelig er det vigtigt at forske i, om vi gør noget, der er overflødigt og ikke virker. Men det er lige så vigtigt, at vi tør udfordre vanen uden at have denne evidens. Vi skal f.eks. ikke vente på test af, om det er nødvendigt at kassere værne- og infektionsmidler, der er ved at udløbe, nu hvor forbruget er dalende.

Vi smider enorme mængder ud hver dag, men kan godt beslutte, at ikke udløbsdatoen, men sund fornuft skal afgøre, om vi kan bruge den slags midler i en længere periode. Under coronapandemien skiftede man handsker mellem hver podning, men kunne man ikke have beholdt dem på og spritte dem af i stedet?«, spurgte Jakob Bønlykke.

Som praktiserende læge gør Anna Mette Nathan det, at hun dagligt både spritter briksen af og skifter lejepapir mellem hver patient.

»Men er det virkelig nødvendigt at gøre begge dele? Det er svært at opgive en vane, netop fordi hygiejne er så vigtigt«, sagde Anna Mette Nathan, der også er næstformand for Lægeforeningen og kunne fortælle det tætpakkede telt, at foreningen er engageret i Alliancen Stop Medicinspild.

»Medicinalindustrien kasserer ekstreme mængder medicin. Holdbarheden skal vi bestemt se på, ligesom det også er paradoksalt, at en æske med 20 piller kan være dyrere end en med 100 styk. Ingen ønsker, at der skal ske spild af hverken medicin eller udstyr, og vi ser heldigvis, at mange medarbejdere gerne vil bidrage. Vi har desuden en interaktiv hjemmeside, hvor medlemmer kan komme med konkrete idéer til inspiration for andre«, sagde Anna Mette Nathan.

Martin Schønemann-Lund mente, at der hersker et »ekstremt forsigtighedsprincip«:

»Mit indtryk er, at når det f.eks. kommer til hygiejne, er det dem med mest angst, der vinder. Mon ikke vi skal vende tankegangen på hovedet, nu hvor vi ved, at CO2-udledningen skader, mens vi ikke ved, om det vi gør, virker?«, lød det fra Martin Schønemann-Lund, der fortsatte.

»I Danmark er vi begunstiget af, at vi har mange nationale vejledninger for alskens procedurer, men de er udarbejdet i en anden tid, og de må helst ikke modarbejde de gode initiativer, der er iværksat lokalt«.

Bæredygtighed er mere end klimaaftryk

Martin Schønemann-Lund spurgte endvidere ind til, hvor stort spillerummet til at prioritere det lange blik og til »civil ulydighed« er ude på afdelingerne.

Direkte henvendt til panelets ledende overlæge, Jakob Bønlykke, lød spørgsmålet: »Hvis nu man som afdeling gerne vil spare sammen til at kunne indkøbe f.eks. udstyr, der er mere grønt, er der så nogle incitamenter her, vi kan styre på?«

Det mente Jakob Bønlykke ikke.

»Nu talte jeg jo tidligere for at gøre ting, man måske ikke må, og det mener jeg egentlig også, man må ty til som leder af en afdeling, når det gælder økonomi. Så må vi tage skraldet bagefter.

Vi skal tænke bæredygtighed ind i den daglige ledelse og f.eks. lade personalet bruge mere tid på nogle patienter end andre, hvis det medfører kvalitet for både patienten og personalet. Bæredygtighed handler ikke kun om klimaaftryk«, sagde Jakob Bønlykke

Anna Mette Nathan: »Patientsikkerhed og behandlingskvalitet skal være i orden, herunder at vi skal behandle patienterne til tiden. Skal vi rokke ved behandlingsgarantien, fordrer det national handling. Det, vi oplever i almen praksis, er, at meget går over ved at se tiden an«.

Men national handling rækker ikke. Anna Mette Nathan fremhævede således, at Lægeforeningen også er engageret i klimapolitik på både europæisk plan og som en del af Verdenslægeforeningen, og at det er svært at løfte opgaven alene gav Martin Schønemann-Lund et eksempel på:

Det engelske sundhedsvæsen, NHS, som er landets største offentlige arbejdsgiver, har i flere år haft en aktiv klimapolitik og har siden 2008 nedbragt sin CO2-udledning med 24 procent.

»Men når NHS f.eks. afkræver medicinalindustrien grøn medicin, er svaret, at de ikke er store nok«.

Regionale frontløbere

I Region Midtjylland er det ifølge Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for Region Midtjyllands udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, medarbejderne, der driver den grønne omstilling.

Men hvordan undgås det, at den enkelte medarbejder ikke får dynget flere opgaver på sig?

»Det er vigtigt, at man som leder tager bæredygtighedsarbejdet på sig. Men jeg synes, man overser det perspektiv at inddrage de mange medarbejdere i alle personalegrupper, der er optaget af at agere bæredygtigt. Der er mange gode idéer at hente her.

Engagerede medarbejde gør, at vi alle løber med og får andre idéer til at gøre tingene bragt i spil«, lød det fra Jakob Bønlykke.

Henrik Gottlieb Hansen havde et konkret bud på, hvordan medarbejderne kan aflastes.

»For at undgå, at arbejdet med bæredygtighed bliver en ekstra opgave for sundhedspersonalet, ville det være en god idé at lade f.eks. dem, der er i fleks- og skånejob, påtage sig nogle af de her afgrænsede opgaver«.

Netop Region Midtjylland har længe været i front, når det kommer til at igangsætte initiativer og projekter, der skal sikre et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.

Alle hospitaler har ansat bæredygtighedskonsulenter og deltager i projekter, der belaster klimaet mindre, og regionen har oprettet Center for Bæredygtige Hospitaler, der bl.a. koordinerer og analyserer alle initiativer og projekter i hele regionen.

Regionens egne tal viser, at det især er varer og tjenesteydelser, der belaster klimaet – alene indkøb til forbrug udgør 80 procent af regionens samlede klimaaftryk.

»Alt for meget bruger vi kun én gang. I forbindelse med en operation bruges der en pakke med udstyr, der kun anvendes denne ene gang. Vi kasserer masser af aluminium, som vi ved bliver en kæmpe mangelvare«, sagde Henrik Gottlieb Hansen.

Også Region Sjælland booster deres indsats.

»Vi er nystartet, har set hvad de øvrige regioner har gjort, men har valgt vores vej, hvor vi har fokus på handlinger frem for planer. Vel at mærke handlinger, der skal give mening«, sagde Pia Buch-Madsen, funktionschef i Klimasekretariatet i Region Sjælland og fortsatte:

»Vi har iværksat 20 handlinger det første år, og de nye tiltag må ikke være en byrde, der kommer oveni, men skal tilføre en merværdi og ind på linje med kerneydelsen.

Vores målsætning er 80 procent genanvendelse af plast og 60 procent af affaldet i 2030«.

Guidelines og klimaaftryk

I en anden session på Klimafolkemødet, hvor sundhed var omdrejningspunktet, blev der stillet skarpt på folkesundheden, som sammen med klimatiltag er to sider af samme sag: Som det blev sagt flere gange: »Gør vi noget for sundheden, gør vi også ofte noget godt for klimaet«.

Eller som Salli Rose Tophøj fra Læger for Klimaet udtrykte det:

»Kosten står for en fjerdedel af det globale klimaaftryk. Der er store sundhedsøkonomiske effekter ved at spise en langt mere plantebaseret kost og markant mindske indtaget af kød – maksimalt 350 gram om ugen, som anbefalet i de nye kostråd.

For en praktiserende læge som mig er det dejligt at kunne læne sig op ad de råd. Hvis alle danskere går all-in og efterlever kostrådene fuldt ud, vil omlægningen af kosten kunne medføre en samfundsgevinst på op mod 38 milliarder kroner om året«, lød det fra Salli Rose Tophøj.

Hun er endvidere medinitiativtager til Grøn Praksis, der i samarbejde med danske og udenlandske samarbejdspartnere vil gøre det nemt at omstille sin praksis til at være mere grøn. Forbilledet er bl.a. det engelske sundhedsvæsen, hvor hvert lægehus i gennemsnit sparer 10.000 kroner årligt på grøn omstilling.

»Vi har bl.a. udarbejdet guidelines, der fortæller, hvad en sund kost, motion, rygestop og så videre har af betydning for klimaet.

Foreløbig er der ikke så mange patienter, der spørger ind til effekten på klimaet, men med den øgede klimabevidsthed forventer jeg, at det kommer«, sagde Salli Rose Tophøj.

Det var alliancen Broen til Fremtiden, der stod for debatten i det tætstuvede telt.

Alliancen består af flere grønne og sociale bevægelser, forskere og faglige organisationer, herunder blandt andre Dansk Psykologforening, Farmakonomforeningen, Læger for Klimaet, Foreningen af Danske Lægestuderende, FOA, og IDA – Ingeniørforeningen i Danmark.

Ifølge et positionspapir fra Broen til Fremtiden er klimakrisen den største trussel mod den globale folkesundhed, og alliancen arbejder bl.a. for, at al transport i 2040 skal kunne ske til fods, på cykel eller være elbåren.

Klimakrisens sundhedsmæssige konsekvenser vil ifølge alliancen i højere grad ramme i forvejen udsatte mennesker, og derfor kan klimakrisen forværre den allerede eksisterende ulighed i sundhed.

Læs også:

Ny græsrodsbevægelse vil motivere de praktiserende læger til at arbejde mere klimabevidst

Lad os tale om klimaet!

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar