Skip to main content

Vi er så trætte af dårlige it-løsninger

Formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen

7. jun. 2013
3 min.

Læger er blevet læger for at hjælpe patienter. Det er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver, og derfor er det vigtigt, at de værktøjer, som vi skal bruge i dagligdagen, er tilpasset lægers og andres sundhedsprofessionelles behov.

Af samme grund har mange læger mistet tålmodigheden med dårlige it-løsninger. Jeg hører igen og igen fra læger, at de er frustrerede over de it-løsninger, som de får tilbudt på deres arbejdsplads. De er trætte af at vente foran skærmen på at logge ind, trætte af systemer, der pludselig lukker ned, trætte af at taste det samme igen og igen, og de er trætte af, at det, som skulle være en hjælp og forbedre patientsikkerheden, i stedet bliver en tidsrøver, der fjerner fokus fra kerneopgaverne.

Det skal vi have ændret. Det skal være en selvfølge, at lægers it-løsninger er hurtige og giver os et aktuelt og hurtigt overblik over de nødvendige informationer, at de kan tale sammen på tværs af regioner og mellem sygehuse og egen læge, og at de også på en enkel måde kan give os feedback på, hvilken kvalitet vi leverer.

Det er positivt, at regionerne i deres egen strategi for 2013-2016 har sat som mål, at det skal være lettere for sundhedsprofessionelle at passe deres kerneopgaver, og at de skal have ensartede digitale muligheder. Men den type forbedringer er ikke gratis – og desværre er der meget stramme rammer i den ny økonomiaftale for 2014 mellem regeringen og regionerne. Derfor ser vi frem til, at der er vedhæftet et beløb, når regeringen, Danske Regioner og KL præsenterer en fælles national strategi for sundheds-it senere i denne måned.

Der er ingen vej uden om målrettede investeringer i sundheds-it på sygehusene. Mange steder drejer sig om noget så jordnært som dårlig vedligeholdelse. Her skal simpelthen ny hardware og infrastuktur til oven i de nødvendige moderniseringer af software.

Der er forskel på, hvor galt det står til, og heldigvis arbejdes der mange steder målrettet på forbedringer.

Der er sygehuse, som har præsteret et forbilledligt udviklingsarbejde. Men der er også lægelige arbejdspladser, som skiller sig negativt ud. Det gælder især sygehuse i Region Hovedstaden, som trækker store veksler på tålmodigheden hos mange læger.

Det er afgørende, at den kommende nationale strategi indeholder konkrete og forpligtende mål for kvaliteten. Det skal være klart, hvad det enkelte system skal kunne, og hvornår det kan tages i brug. Et konkret mål kan f.eks. være, at nationale kliniske retningslinjer bliver integreret i systemerne, og at det fælles medicinkort kommer til virke i hele sundhedsvæsenet

Det er positivt, at regeringen, regionerne og kommunerne har kunnet finde sammen om en strategi. Forhåbentlig er det i sig selv et tegn på, at de vil prioritere løsninger, som uden problemer kommunikerer på kryds og tværs af sundhedsvæsenet. Og som er så tilpassede vores arbejdsforhold, at vi glemmer, at vi nu er i gang med at bruge it, men oplever tiden ved skærmen som en integreret del af arbejdet med at sikre patienten den bedste behandling.