Skip to main content

LEDER: Vi forventer gensidig respekt

Vi kan som læger ikke negligere patienternes virkelighedsopfattelse, vi er nødt til at lytte til patienterne for at drive sundhedsvæsenet et andet sted hen.

Formand for Yngre Læger Camilla Rathcke

23. nov. 2015
3 min.

Patientoplevet kvalitet vinder frem i hospitalsvæsenet – ikke LUP-undersøgelser alene, men tidstro data om oplevelsen af kommunikationen, besøget i ambulatoriet, behandlingsforløbet over flere afdelinger. Og der er selvfølgelig en forventning om, at patientoplevelserne skal være med til at kvalificere vores gøren og laden – også her begynder kunden – patienten – at få mere og mere ret.

Men patientoplevelsen er udfordret, og når patienten klager over forholdene på sygehuset – mangel på sammenhæng, kommunikation, travlhed – er det også vores ansvar. Vi kan som læger ikke negligere patienternes virkelighedsopfattelse, vi er nødt til at lytte til patienterne for at drive sundhedsvæsenet et andet sted hen.

Hvis yngre læger drukner i stress og dårligt arbejdsmiljø, bliver det umådelig vanskeligt for ledelser og direktioner at få indfriet forventningen om, at lægerne kan bidrage konstruktivt til forandringer og være kulturbærende i fremtidens sundhedsvæsen.

Yngre Læger er en fagforening – kerneområderne er overenskomst, arbejdsmiljø og uddannelse. Men vi er ikke »bare« en fagforening – vores 12.000 medlemmer er nutidens og fremtidens speciallæger og ledere, og derfor arbejder vi også konstruktivt med de udfordringer, vi står overfor, hvad enten det er at skabe bedre patientoplevelser eller spille konstruktivt ind i forhold til udfordringerne på det lægelige arbejdsmarked. Vi søger indflydelse, og vi påtager os gerne ansvar.

Men vi lytter også til vores medlemmer, og som forening har vi også et ansvar over for dem. Frustrationen »inde fra væsenet« er svær at overse – der er stigende utilfredshed med ledelser og politiske prioriteringer og en oplevelse af mangel på respekt for ens arbejde og vilkår. Respekten bør være gensidig, og det er afgørende for mig, at budskabet er helt klart: Hvis yngre læger drukner i stress og dårligt arbejdsmiljø, bliver det umådelig vanskeligt for ledelser og direktioner at få indfriet forventningen om, at lægerne kan bidrage konstruktivt til forandringer og være kulturbærende i fremtidens sundhedsvæsen.

Mange yngre læger knokler hver dag, arbejder med ildhu og engagement, men imødekommes ikke altid af lydhørhed fra ledelserne – værst når vi faktisk adresserer uhensigtsmæssige forhold ved patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Det drejer sig om rammerne for vores lægefaglighed, det drejer sig om patienterne. Patienterne kritiserer undertiden læger for manglende empati – studier viser, at manglende empati ofte skyldes udbrændthed; sådan et væsen kan vi ikke leve med. Lægerne skal have overskud, hvis de skal være med til at ændre arbejdsgange og -kultur og gøre forholdene for patienterne bedre.

Derfor forventer jeg naturligvis også, at den konstruktive tilgang og respekten er gensidig, og at vores ledelser – ledende overlæger, direktører og politikere – også lytter til Yngre Læger og de yngre læger, når vi adresserer problemer med dårligt arbejdsmiljø, stress, lægeboliger, overenskomstbestemmelser, besparelser og manglende prioritering.

Den oplevede virkelighed må aldrig negligeres. Også læger har en oplevet virkelighed, som bør tages alvorligt – vi taler med og for vores faglighed, taler for patienterne, også når vi taler om vores vilkår. Vi påtager os opgaven og søger indflydelsen ved at være konstruktive aktører i og for et endnu bedre sundhedsvæsen – både som forening og som læger i vores væsen. Og vi forventer naturligvis at alle ledelser gør det samme – i gensidig respekt.