Skip to main content

Lotte Hvas er ikke er imod forebyggelse generelt. Men hun er kritisk over for den systematiske opsporing af risici og sygdom hos (raske) enkeltindivider, og foretrækker at se forebyggelse i et bredere perspektiv.

»I dag lægges der op til, at sygdom er den enkeltes egen skyld. Den megen fokuseren på sygdomme overalt i det offentlige rum gør raske mennesker bekymrede. Derfor ser vi i almen praksis mange, der ikke fejler noget, men som blot vil forsikres om, at de er raske,« fortæller Lotte Hvas.

»I øjeblikket diskuterer alle de raske, ressourcestærke deres kolesteroltal. Og bare det er en smule forhøjet, bliver de bekymrede og ved ikke, om de tør spise deres ostemad,« siger Lotte Hvas og tilføjer: »Selvom vi har dokumentation for, at mennesker med lavt kolesteroltal får færre hjertesygdomme, rykker det kun lidt at begynde at behandle hjerteraske personer, der ikke er disponeret for hjertesygdom. Vi har meget lidt evidens for, hvilken forebyggelse der virker, og hvordan den virker. Selvom vi ved, at overvægt kan være dårligt for helbredet, så ved vi ikke meget om, hvilken indsats der virker bedst. Skal vi bruge pisk eller gulerod?«

Cykelstier eller moms?

Der foreligger ofte dokumentation for en forebyggende effekt, når det handler om medicinsk behandling, men kun lidt om forebyggelse.

»For hvem vil betale for undersøgelser af, om det kan betale sig at lave cykelstier eller differentieret moms«? siger Lotte Hvas.

Hun foreslår, at vi bliver bedre til at skelne mellem syge og raske mennesker og droppe de mange screeninger.

»Der er mange omkostninger ved at overføre den medicinske tankegang fra de syge til de raske. Men hvis målet er at skræmme befolkningen, så er man godt på vej. Al sundhedspædagogisk forskning tyder på, at bekymring er en god motivator til at få folk til at ændre livsstil«.

Specialister pådutter

Lotte Hvas forstår godt, at en læge på f.eks. en hjerteafdeling ser verden ud fra hjertepatientens synspunkt, og vil gøre alt for at hindre folk i at få en blodprop i hjertet.

»Men når de forskellige specialister efterhånden vil pådutte os, at vi skal undersøge folk for alt, så må jeg sige stop! Tarmlægerne vil scanne vores tarmsystem for svulster og forstadier til tarmkræft, neurologerne vil have nedsat befolkningens blodtryk for at forebygge hjerneblødninger etc. Det er alt sammen meget godt ud fra den enkelte specialists synsvinkel. Men hvor mange blodprøver og screeninger skal vi som raske egentlig underlægge os?« spørger Lotte Hvas.

»Du finder ofte kritikere af screeninger og fejlfinding blandt praktiserende læger. Det skyldes, at det er os, der ser de bekymrede patienter i vores konsultation. Vi møder også dem, der får bivirkninger af at deltage i alle de screeningsundersøgelser. Og så skal man huske, at al den tid læger bruger på at tale med raske, den tid går fra de syge og de skrøbelige.«

Lotte Hvas vil hellere se på, hvilke ressourcer folk kommer med.

»Sundhed er ikke kun fravær af sygdom. Mennesket er udstyret med en naturlig evne til at modstå belastninger. Den modstandskraft handler om alt fra at kunne modstå smitte, hvis du bliver udsat for influenzavirus, til at kunne tackle f.eks. en skilsmisse eller det at blive ældre.

Én af de største risici for at påføre mennesker sygdom er, når vi siger til dem, at de ikke kan stole på deres krops signaler.«