Skip to main content

Vi har fået nok af it-bøvl

Klaus Klausen

11. apr. 2008
3 min.

Læger: vi spilder tiden på it-bøvl. Sådan lød overskriften på en af de store søndagsaviser forleden. Og det kunne næppe være mere korrekt. Miseren med sundhedsvæsenets informationsteknologi har nået et omfang, så det næsten ikke er til at bære. Sundhedsområdet har endnu ikke høstet fordelene ved den moderne informationsteknologi, der opfattes og bruges som en selvfølge i andre sektorer. Der er mange skurke og få helte, men det bringer os ikke videre, at vi kaster os ud i en ny omgang blame-game. Lægeforeningen fremlægger i stedet et strategioplæg for fremtidens sundheds-it, der lægger op til samarbejde med Digital Sundhed, men også stiller krav om handling her og nu. Strategioplægget fremlægges på Lægemødet i Herning 25.-26. april.

Det danske sundhedsvæsen har helt grundlæggende brug for it-systemer, der er opdaterede og sammenhængende. Vi skal på tværs af sektorer, regioner og personalegrupper have adgang til sundheds- og patientoplysninger, der gør det muligt at give patienterne en hurtig og sikker behandling af høj kvalitet. Vi har brug for nu at tage beslutninger, der på kort og på lidt længere sigt kan udvikle potentialet i sundheds-it. Sundhedsvæsenets aktører må på en helt anderledes måde i førersædet for at rette op på fortidens forkerte eller manglende beslutninger, og frem for alt må brugerne (os) inddrages konsekvent i udviklingen af fremtidens sundheds-it.

Tak for skåltalen, kan vi høre vor læser mumle. Hvordan gør vi så lige det? Ja, vi kunne f.eks. begynde med at få indført nogle af de it-værktøjer, der længe har ligget på hylden. Det er utåleligt, at vi stadig efter års snak ikke har en velfungerende digital signatur på sygehusene. Det er mindst lige så absurd, at vi skal bruge 8-10 personlige passwords, der skifter asynkront hver tredje måned. Vi skal have single sign-on, og vi skal have fælles e-bookningsystemer på tværs af afdelinger og sektorer. Vi skal have systematisk brug af datafangst for at undgå dobbeltarbejde, vi skal have systematisk brug af talegenkendelse. Hvorfor er det ikke standard, at en læge får et bærbart elektronisk hjælpemiddel som f.eks. en PDA ved ansættelse, og hvorfor bruges der stadig hylere, hvor lægen skal finde en fastnettelefon i stedet for at bruge SMS?

Der er altså rigeligt potentiale for at tage nogle beslutninger, der hurtigt kan lette vores arbejde og styrke patientbehandlingen. Men det siger sig selv, at vi skal have fat i større og mere omfattende reformer for at få det fulde udbytte af fremtidens sundheds-it, og at der her er brug for at arbejde tæt sammen med Digital Sundhed. Det er helt afgørende, at vi får skabt en fælles infrastruktur for sundheds-it på tværs af sundhedsvæsenet og en fælles journal med muligheder for at sortere og klassificere oplysninger efter faggrupper. Det er lige så vigtigt, at vi får ryddet op i de mange it-systemer, der er kommet til ved knopskydning over årene, og får opdateret de systemer, der stadig kan bruges.

Så skal der undervisning til. It giver nye rutiner og procedurer, og ingen sektor har taget springet ind i den fagre nye verden uden problemer. Det kan afbødes ved at tilbyde medarbejderne opkvalificering. Men først og sidst: sørg for at inddrage brugerne. Det er sikkert besværligt, men uden ejerskab og uden, at vi har sikret os, at it-værktøjerne er en hjælp og ikke en tidsrøver, bliver vi hængende i den sump, hvor vi nu har været i alt for lang tid. Vi vil bruge tiden på syge patienter i stedet for syge it-systemer.