Skip to main content

»VI HAR IKKE UDVIKLET OS«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

24. maj 2013
6 min.

Vi har ikke gjort nok for at øget effektiviteten i kliniske forsøg.

Det mener en af de store diabetesforskere i Danmark og leder af Endokrinologisk Forskningsenhed på Odense Universitetshospital, professor, overlæge Henning Beck-Nielsen.

»Der er ikke sket udvikling i feltet herhjemme. Mens man i andre lande har satset meget mere på at oprette store clinical trials units, der varetager de underliggende funktioner, har vi groft sagt gjort, som vi plejer«, siger han.

Ifølge Beck-Nielsen skyldes det, hvis man eksempelvis ser på Østeuropa, at man i andre lande har indset, at der kan tjenes gode penge på kliniske forsøg udført for industrien. Derfor har man i mange østeuropæiske lande eksempelvis bevidst satset på, at rammerne er gearet til gode og effektive lægemiddelafprøvninger:

»Og det går så ud over os nu«, siger Henning Beck-Nielsen.

Kliniske forsøg betaler egen forskning

Professor og overlæge på Hvidovre Hospital Sten Madsbad er »ubetinget« bekymret over, at antallet af kliniske forsøg falder i Danmark, noget alle mærker:

»For år tilbage, da vi lavede mange flere forsøg, førte de penge, som vi fik for at deltage, til, at vi kunne bedrive langt mere af vores egen »rigtige« forskning, så det har stor betydning for den kliniske udvikling i Danmark, at vi deltager. Derudover har det også betydning for vores viden om de nye lægemidler, når de rammer markedet, at vi har deltaget. Så ved vi langt mere både om virkninger og bivirkninger«, siger Sten Madsbad og fortsætter:

»Vi kan tydeligt mærke, at antallet af kliniske forsøg falder inden for vores område – lipider, hypertension, diabetes og fedme. Jeg kan høre på mine kolleger, at de har svært ved at få undersøgelser nok til at holde hele set-uppet omkring klinisk lægemiddelafprøvning. Der skal jo være et vist antal patienter, før man kan betale sygeplejersken, og mange oplever, at det er svært at få patienter nok. Havde Novo Nordisk trods alt ikke lagt så mange forsøg i Danmark, ville vi ikke kunne holde de mange centre kørende, tror jeg«.

Ifølge Henning Beck-Nielsen er kliniske forsøg en god træning, særligt for unge forskere, da industrien ofte kommer med store gennemtænkte protokoller og har en god monitorering.

»Det kræver nok en holdningsændring, hvis vi skal med på vognen. Det vil i min optik heller ikke være så godt, hvis vi ikke deltog i lægemiddelafprøvningen, og al den medicin, som vi giver til danske patienter, kun var afprøvet i Aserbajdsjan eller andre områder, hvor kultur og etnicitet er meget anderledes. Samtidig kunne vi ikke være med til at præge udviklingen og komme med input til nye lægemidler«, siger han.

VI HAR HAFT FOKUS PÅ ALT ANDET

Poul Jaszczak, næstformand i Lægeforeningen, formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), hvad er din holdning til, at antallet af kliniske forsøg i Danmark falder?

»Det er svært problematisk. Vi har haft fokus på alt andet, så vi har mistet synet på forskningsområdet generelt. Det kan lyde som en kritik af de læger, der forsker og deltager i kliniske forsøg. Det er det ikke. Men det er en kritik af alle andre. Alle dem, der har tabt fokus. Eller aldrig har haft det«.

Hvad betyder færre lægemiddelforsøg i Danmark for patienter, læger og det danske sundhedsvæsen?

»At det produkt, som vi leverer, bliver ringere, fordi vi ikke får lejlighed til at afprøve de seneste metoder og udvikle nye metoder til gavn for patienten. Danske patienter kommer dermed bagerst i køen sammenlignet med patienterne de steder, der tilbyder optimale udviklingsmuligheder og dermed også klinisk forskning og forsøg«.

Hvad skal der til for at ændre denne udvikling?

»Stærkt ledelsesmæssigt fokus. Hele vejen gennem systemet. Hvis vi ønsker at have en industri, der gør gavn og er forskningsaktive, hvis vi ønsker, at udenlandske virksomheder opsætter forsøg og forskning i Danmark, skal vi geare sundhedsvæsenet til det. Afsætte den nødvendige tid og de resurser, det kræver. Eller kan vi ikke give den bedst mulige kvalitet i patientbehandlingen, sådan som politikerne altid siger. Det er til patienternes gavn, at vi af og til kan afprøve de nyeste metoder – samtidig giver det også faglig tilfredshed«.

Hvis ansvar er det at få vendt udviklingen?

»Jeg vil gerne hænge hele det politiske system til tørre. Politikerne har fokuseret på patienttilfredshed, ventetider og diverse pakker, der let kan måles og vejes. Men vi mangler fortsat viden om effekten. Der er brug for et politisk skifte, hvor forskning og udvikling i det danske sundhedsvæsen får et markant løft og stærkt politisk fokus. Måske giver det ikke resultater, der kan læses i en rapport om et år, men hvis vi ikke satser på dette felt, og i den globale konkurrence tiltrækker forskning og udvikling til Danmark, taber vi omgangshøjde. Så vil de store virksomheder fokusere andre steder hen, vi mister deres investering i vores sundhedsvæsen, og det er et tab for danske patienter. Og det er særligt ærgerligt, når vi har en patientpopulation, der virkelig gerne stiller sig til rådighed, da de har en gensidig interesse med os i, at vi er med helt fremme«.

HÅB FORUDE: NYE SUPERSYGEHUSE HAR ØGET FOKUS PÅ FORSKNING OG FORSØG

Slut med forskning og forsøg i knopskudte bygninger, i kældre og fjerne afkroge på hospitalet. Forskning og lægemiddelafprøvning skal placeres helt tæt på klinikken – både ambulatorier og sengeafsnit.

Sådan lyder meldingen fra folkene bag de nye, kommende byggerier på Rigshospitalet og Det Ny Universitetshospital i Aarhus.

»Vi laver en central fælles forskningsenhed med laboratorier og kontorer, der kan benyttes af alle klinikere, som kommer til at bo i området. Det vil ligge helt tæt på ambulatorier og sengeafsnit, derfor får man stor, stor mulighed for at bedrive klinisk forskning, når det passer, da de fleste ’bor’ tæt på. Man skal måske bare én etage ned«, siger Henrik Eriksen, der er projektdirektør i forbindelse med bygningen af det nye Rigshospitalet.

I planen for det nye Rigshospitalet får de fysiske rammer til forskning og kliniske forsøg lov til at fylde 25 pct. mere, end tilfældet er i dag. Dermed vil hele 9 pct. af det samlede hospitalsareal være dedikeret forskning og lægemiddelafprøvnin g.

Henrik Eriksen understreger dog, at der også planlægges decentrale forskningsenheder væk fra klinikken til forskning, der ikke er patientafhængig.

Aarhus vil tiltrække industrien

Det Nye Universitetshospital i Aarhus samler alle kliniske afdelinger geografisk på ét sted. Samtidig skal det gøres nemt for industrien at finde de rette læger og patienter til kliniske forsøg.

»Vi laver en endørsorganisation, der samler adgangen, så industrien kan henvende sig ét sted, når den skal have fat i de kliniske forskere – og det gælder forskerne både på universitetshospitalet og på regionens øvrige hospitaler, hvor mange af patienterne er. Kontakten til de kliniske miljøer koordineres, så det ikke længere bliver afgørende, hvilken læge, det enkelte firma kender, men så der bliver tale om én samlet indgang til forskningen, som skal ligge i den centrale del af det nye byggeri, der meget rammende hedder – CORE, Center of Research and Education«, siger overlæge Troels Krarup Hansen, der er forskningskoordinator for det kommende hospital.

Centralt i byggeriet vil der være et klinisk forskningsafsnit med sengepladser til klinisk forskning døgnet rundt.