»Vi har med andre ord fået et vidunderstof«

Da Henrik Lund-Andersen blev speciallæge i oftalmologi i 1977, var prognosen for den almindelige øjensygdom våd AMD dårlig. De fleste endte som næsten blinde.

Den 12. marts 2007 blev et nyt, biologisk lægemiddel – lucentis – frigivet til behandling af patienter med våd aldersrelateret maculadegeneration (AMD), en lidelse med nydannelse af blodkar, som tidligere kaldtes nethindeforkalkning.

Den frygtede øjensygdom er den hyppigste årsag til svært synstab hos ældre mennesker. Navnet våd AMD skyldes, at der samler sig væske og blod under den centrale del af nethinden, macula, også kaldet den gule plet. Væsken og blodet kommer fra blodkar, der fra årehinden trænger op gennem nethinden for at hjælpe den aldrende centrale nethinde med iltforsyning.

Men de nydannede blodkar er skrøbelige og bløder let, så der trænger væske ud i nethinden.

Ubehandlet ender tilstanden med ardannelse og social blindhed, forklarer professor Henrik Lund-Andersen, overlæge på øjenklinikken Rigshospitalet/Glostrup.

»Du bliver ikke helt blind«

Da han begyndte i faget i 1977, var der ingen behandling for AMD – hverken den tørre eller den våde. Omkring 1980 blev der gjort forsøg i USA med at behandle våd AMD med laserlys, der rettedes mod karnydannelsen, hvorved man stoppede lækagen.

»Resultatet af denne laserkoagulation var temmelig godt. Men desværre kunne den kun benyttes hos de ret få, der havde kar-nydannelser så langt fra nethindens centrum, at man ikke ødelagde centrum, når man laserbehandlede«, siger Henrik Lund-Andersen.

»I Danmark gjorde vi i begyndelsen af 1980’erne en stor indsats for at opspore alle de patienter, som kunne behandles, men der var ikke mange, der opfyldte kriterierne. Så stort set måtte vi sige, at AMD ikke kunne behandles. Prognosen var, at ’du bliver ikke helt blind. Du mister læsesynet, men bevarer orienteringssynet’. Det var det, man kunne se frem til, og det var en ringe trøst for de fleste«.

Og det var mange, der gik disse dystre udsigter i møde: Hvert år er der i Danmark 2.000-3.000 nye tilfælde af våd AMD og ti gange så mange af den fredeligere og mindre invaliderende »tørre« variant.

I løbet af 1980’erne introduceredes stoffet interferon, som ved subkutan injektion angiveligt havde en effekt på våd AMD.

»Vi havde faktisk lovende resultater hos de 30 patienter, som indgik i et studie. Vores materiale var imidlertid meget udvalgt, og resultaterne kunne ikke reproduceres i større grupper med mindre strenge indgangskriterier. Derfor blev behandlingen ikke udbredt«, siger Henrik Lund-Andersen.

For i mellemtiden dukkede den såkaldte fotodynamiske terapi op i 1990’erne. Og den så noget mere lovende ud: Man sprøjter et farvestof, verteporfin, ind i en vene, og når stoffet passerer øjet, lyser man med en bestemt farve, der omdanner verteporfinet til et stof, der ødelægger nydannede blodkars vægge. Herved koagulerer blodet, og blodkarret lukker.

»Denne behandling ødelægger ikke synscentrum, og derfor kunne man behandle langt flere patienter, end med den destruktive laser«, siger Henrik Lund-Andersen.

Ifølge en teknologivurdering fra 2002 ville behandlingen – der på landsplan ville koste cirka 25 mio. kr., kun give »meget få« et bedre syn, mens »et meget stort antal vil få begrænset deres synstab«. Behandlingen blev indført i begrænset omfang.

»Men så kom gennembruddet med erkendelsen af, at vascular entothelial growth factor (VEGF) spiller en afgørende rolle for øjets karnydannelse. Der blev udviklet nye anti-VEGF-stoffer, som blev afprøvet ved injektion i øjets glaslegeme«, siger Henrik Lund-Andersen.

»Vi var med til den kliniske afprøvning af et af de nye biologiske stoffer. Det stof, vi havde til afprøvning, var ikke mere effektivt end fotodynamisk terapi. Men det stof, de havde til afprøvning på afdelinger i andre lande, viste sig at være meget effektivt«.

»Vidunderstof«

Fordi øjenklinikken i Glostrup havde været med i de kliniske forsøg, kunne Henrik Lund-Andersen og hans kolleger tidligt tilbyde den nye behandling, som han ikke tøver med at kalde »mirakuløs«.

Fra 2007 har man på højtspecialiserede øjenafdelinger kunnet tilbyde behandling i form af indsprøjtninger i øjets glaslegeme hos patienter med tidlige tegn på våd AMD.

»I starten skulle der behandles hver måned, og vi var i tvivl om, hvor mange injektioner et øje kunne tåle. Vi var også bange for, at injektionerne kunne medføre infektioner i øjet«, siger Henrik Lund-Andersen.

»Men siden har vi fået mere erfaring, og nogle patienter har efterhånden fået mere end 80 injektioner, og heldigvis er infektioner meget sjældne«.

Siden er behandlingen forbedret, og et nyt stof – eylea – er taget i brug. Det ikke skal injiceres hver måned, men kun omkring hver anden. Prisen pr. behandling er cirka 8.000 kr.

»Vi har lavet store opgørelser, som overordnet viser, at synet hos en tredjedel af patienterne bliver bedre, en tredjedel er uforandret, og en tredjedel bliver langsomt dårligere – men betydeligt langsommere end dem, der ikke får behandling«.

»Vi har med andre ord fået et vidunderstof, der på mirakuløs vis helt har ændret prognosen for våd AMD«, siger Henrik Lund-Andersen.

Fakta om AMD:

• Aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er i Danmark den hyppigste årsag til blindhed og svagsynethed.

• To tredjedel af de danskere, som bliver erklæret blinde i Dansk Blindesamfund, har AMD som sygdomsårsag.

• Ca. 12 pct. af danskerne over 60 år rammes af AMD. I aldersgruppen over 75 år er tallet 40 pct.

• Der skelnes mellem våd og tør AMD. 85 pct. af AMD-patienterne har den tørre form, som hverken kan behandles med injektioner, laser eller medicinsk.

• Et symptom på begyndende våd AMD er, at lige linjer bølger eller krummer, eller der opstår en central mørk plet. Det er svært at læse.

• Det skønnes, at der er i Danmark er 2.000-3.000 nye tilfælde årligt af våd AMD.

• Det er afgørende for behandlingen, at den sættes ind så snart, sygdommen er erkendt. Efter en tid opstår der så meget arvæv i øjet, at behandlingen ikke hjælper.