Skip to main content

»Vi har talt om det her i 20 år. Nu er det på tide at handle«

Pengene skal følge de patienter, der har det største behov, og her kan differentieret basishonorar være en god start, mener professor Jakob Kjellberg. Vi var med til årets temasession om populationsomsorg.
Fra venstre Jakob Kjellberg, VIVE, Trine Jeppesen, PLO, Anders Beich, DSAM, Christian Harsløf, KL, og Erik Jylling, Danske Regioner.
Fra venstre Jakob Kjellberg, VIVE, Trine Jeppesen, PLO, Anders Beich, DSAM, Christian Harsløf, KL, og Erik Jylling, Danske Regioner.

Signe Bjerre. Fotograf: Claus Boesen

14. nov. 2019
4 min.

Nok er nok. Skal vi for alvor gøre noget ved den sociale ulighed i sundhedsvæsenet, bliver politikerne nødt til at tage lederskabet på sig og omfordele pengene i almen praksis.

Det var budskabet, da professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg i går indledte Lægedagenes temasession om populationsomsorg.

»Sygdomsbyrden er enormt ulige fordelt i dette land. Der er ingen tvivl om, at det er yderområderne, der er hårdest belastet. Derfor bliver vi nødt til at diskutere, om der er nogle, der får for mange penge, og nogle, der får for få«, lød det fra Jakob Kjellberg.

Tallene fra adskillige danske og internationale undersøgelser taler deres eget sprog.

»Hvis vi fortsætter med at lade pengene følge patienterne, favoriserer vi de raskeste. Det, der virker, hvis vi skal komme den sociale skævhed til livs, er at målrette pengene. Men det kræver en politisk prioritering, for det er klart, at det forudsætter nogle ekstra ressourcer«, sagde Jakob Kjellberg.

Differentieret aflønning

Konkret mener Jakob Kjeldberg, at løsningen er at ændre aflønningssystemet i almen praksis. Pengene skal i langt højere grad følge behovet. Og her kan differentieret basishonorar være en god start.

»Det er ikke nok, at man i den enkelte praksis sidder og kigger på, hvordan man bedre kan optimere forholdene for de udsatte patienter. Vi bliver nødt til at se på det mere geografisk og få flyttet ressourcerene derhen, hvor behovene er«.

Som aflønningssystemet er i dag, er det ikke underligt, at der er en stor koncentration af læger i de velhavende kommuner nord for København. Derfor skal det være mere attraktivt at drive almen praksis i yderområderne.

»Som det er i dag med den ensrettede afregning, hvor man får betaling pr. patient, er det jo klart, at det logiske valg for en alment praktiserende læge er at lægge sin almene praksis i et område, hvor du ikke har promobilitet, og hvor du ikke har de her problemstillinger, der er tidskrævende«.

  • Vi har talt om det her i 20 år. Nu er det på tide at handle. Det kan godt være, at der ikke er nogle lette løsninger, men hvis man som politiker tror, at politik skal være let, så har man valgt det forkerte sted at være

Jakob Kjellberg

Gør ondt

Men den løsning kræver, at der er nogle politikere, der tør prioritere og træffe nogle beslutninger i stedet for at blive ved med at tale om problemet.

»Hvis vi for alvor vil gøre noget ved det, kræver det, at vi tager nogle penge fra nogle og giver til nogle andre. Derfor er det nemmere at sidde og tale om social lighed over rødvinen fredag aften end at være indstillet på at afgive nogle goder mandag morgen«, sagde Jakob Kjellberg.

Problemet er, at der ikke er nogen der vil betale prisen, og at politikerne ikke er villige til at tilføre den almene praksis flere ressourcer.

»Det er i almen praksis, at vi kan se, at der er noget at flytte på, hvis vi skal have ændret på den sociale ulighed i sundhedsvæsenet. Derfor er der et stort behov for en større investering, der er målrettet de områder, hvor skævhederne er størst«, sagde Jakob Kjellberg.

Stop med at snakke

I den efterfølgende paneldebat var der stor enighed om, at der skal gøres en mere målrettet indsats.

Direktør i Kommunernes Landforening Christian Harsløf understregede, at kommunerne allerede gør et stort stykke arbejde for at forebygge social ulighed med hensyn til sundhed, men understregede samtidig, at der er et økonomisk loft.

»Hvis kommunerne havde flere penge at bruge, ville vi gøre det. Så når jeg bliver mødt med de der spørgsmål, om man ikke kan prioriterer nogle områder mere, må jeg svare, at jo det kan vi godt, men kun inden for den økonomiske ramme, vi har til rådighed, og i så fald skal pengene tages fra andre områder«, sagde Christian Harsløf.

Også direktør i Danske Regioner Erik Jylling var forsigtig med at komme med nogle endelige bud på en løsning. Han anerkender dog, at der er et problem.

»Det er et svært og kontroversielt emne. Hvordan får vi speciallægerne ud i yderområderne? Det er nemmere sagt end gjort. Men på et eller andet tidspunkt bliver presset så stort, at vi er nødt til at finde en løsning i fællesskab«.

Men for Jakob Kjellberg er det først og fremmest et spørgsmål om prioritering. Og han mener, at der er blevet talt nok.

»Vi har talt om det her i 20 år. Nu er det på tide at handle. Det kan godt være, at der ikke er nogle lette løsninger, men hvis man som politiker tror, at politik skal være let, så har man valgt det forkerte sted at være«. —