Skip to main content

»Vi har været meget heldige«

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

18. mar. 2010
5 min

»Sundhedsstyrelsen og SSI skal komplimenteres for, at vi hidtil har undgået et større antal dødsfald«, siger overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren

Når epidemien er klinget af, ser han dog gerne en grundig diskussion af de meget forskellige måder, situationen er blevet håndteret på her og i vore nabolande. Vaccinationsfrekvensen, for eksempel.

»Nogle af os mente på baggrund af den evidens, vi så i begyndelsen af oktober, at der ikke var behov for at vaccinere folk to gange«, siger Jens Lundgren.

»Det mener jeg, er et generisk diskussionsemne: Hvad skal der til for at opgive den anden vaccination - og hvem træffer beslutningerne?«

Ifølge Jens Lundgren har de danske myndigheder støttet sig for meget til EMEA, der lige som Lægemiddelstyrelsen må nøjes med at reagere på data indsendt af vaccineproducenterne.

»Andre lande har haft eksperter, egne eller i internationale fora, som selvstændigt har vurderet data og f.eks. som jeg og mine kolleger meget tidligt i forløbet nået den konklusion, at det ikke var nødvendigt med to stik. Det kunne man måske overveje at gøre en anden gang«.

Pandemi - en politisk beslutning

En anden, vigtig diskussion drejer sig om, hvad Jens Lundgren ser som en uheldig sammensmeltning af beslutningsprocesser. For eksempel havde man i Europa bundet vaccineproduktion op på pandemibegrebet:

»Da man sagde ,pandemi`, udløste man samtidig en gigantcheck til vaccineproducenterne, der skulle begynde at lave vacciner. Der var ingen faglig diskussion om, hvorvidt der var behov for en vaccine. Pludselig var det ikke en faglig, men en politisk og økonomisk beslutning. Det var en stor fejl«, siger Jens Lundgren

»Tingene skal holdes adskilt. Man skal kunne deklarere en epidemi eller en pandemi ud fra strikte faglige kriterier uden at påvirkes af andre faktorer. Vurdering af behovet for vaccine - herunder, hvor meget vaccine, der er nødvendig - bør primært tage udgangspunkt i, hvor farlig infektionen er for den enkelte smittede. Jo farligere, desto større behov«.

Som positivt modbillede fremhæver Jens Lundgren USA, som havde flere beredskabsplaner:

»I de europæiske lande havde man én plan for håndtering af pandemi. USA havde forskellige beredskabsplaner afhængigt af en ny influenzas smitsomhed og farlighed: Hvis den var meget smitsom, men ikke særligt farlig, var der én måde at reagere på; var den meget smitsom og meget farlig, var der en anden. Derfor opgav amerikanerne allerede i maj at isolere smittede, mens de fleste europæiske lande først opgav den strategi i juli«.

Jens Lundgren mener, de danske myndigheder var alt for længe om at erkende, at der var tale om en meget mild form for influenza:

»På grund af ukomplette data fra Mexico tilbage i april startede man med et skræmmebillede. Helt hen i november vurderede myndighederne, at flere hundrede ville dø af influenzaen i Danmark«.

»Det er jo et roulettespil«

Hvis influenza A-H1N1 opfører sig, som influenzavira plejer, kan vi lige så godt vænne os til at hilse på den igen og igen.

Om vi når at få endnu en bølge i denne omgang, eller får respit til næste influenzasæson, afhænger dog af tilfældigheder: Hvis en stor del af befolkningen er »immunologisk naive« - dvs. hverken er vaccineret eller har været smittet med virus - kan der sagtens ventes en ny bølge snart. Og der er rigtig mange immunologisk naive, siger Jens Lundgren.

Om det så havde været klogt at sikre vaccine til alle - som f.eks. svenskerne og tyskerne har gjort - er et teoretisk spørgsmål. Sygdommen viste sig at være mild, og da Ugeskriftet talte med Jens Lundgren, var dødstallet i Danmark foreløbig kun nået op på 15. Derfor er der ingen grund til at ændre strategi, siger han.

»Men havde det vist sig, at der var fugleinfluenza-potentiale, med en case mortality-rate på 20 procent i stedet for 0,005 procent, så havde det set helt anderledes ud. Vi ville så kun have vaccine til 1,5 mio. mennesker og ville have stået med et stort problem.

På den længere bane er det store spørgsmål: Hvor sikre tør vi være på, at den næste pandemivirus, der kommer, er lige så mild? For hvis det havde været en alvorlig sygdom, havde vi ikke haft vaccine nok. Det er jo et roulettespil«.

- Og vi har så været heldige?

»Vi har været meget heldige«.

Derfor overvurderede de farligheden af H1N1

Når WHO og f.eks. de danske sundhedsmyndigheder i lang tid forventede en høj dødelighed af influenza A-H1N1, skyldtes det dårlig statistik i de første lande, hvor det nye virus viste sig. I Mexico blev dødeligheden opgjort i forhold til antallet af rapporterede, bekræftede tilfælde. Da antallet af smittede blev stærkt underrapporteret, førte det - rent statistisk - til en massiv dødelighed blandt de relativt få bekræftede tilfælde.

SSI og SST venter ikke ny og farligere bølge

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Der er næppe basis for en ny bølge af influenza A-H1N1 i begyndelsen af 2010, lyder vurderingen fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen tvivler på, at der kommer en ny bølge: »Vi har allerede mødt virus i foråret og lige efter sommerferien, og for tredje gang under epidemien, som brød frem i oktober«.

»Vi kan nok forvente en lille stigning omkring jul, hvor der er meget socialt samvær«, siger han. »Men ikke en egentlig epidemi«.

Der er heller ingen evidens for, at virus skulle ændre sig i en mere dødelig retning. Nils Strandberg Pedersen ser derfor ingen grund til at ændre ved de eksisterende planer: »Beredskabet findes og kan hurtigt etableres. Der er lagre af Tamiflu, og vaccinen anvendes løbende efter planerne«.

Overlæge i Sundhedsstyrelsen Else Smith tror heller ikke meget på, at vi skal vente en ny og farligere bølge i begyndelsen af 2010. De midler, man har at gøre godt med - vaccine og Tamiflu - vil i alle tilfælde være de samme, og strategien vil derfor også være uændret: »Hvis der f.eks. udvikler sig resistens mod Tamiflu, eller hvis virus muterer, så vaccinen holder op med at virke - hvad der er meget usandsynligt - vil vi tilpasse vores udmeldinger. Men vi har jo ikke lige en ny vaccine på lager«, siger Else Smith.

Mange har allerede været smittet og vil ikke kunne smittes igen. Dertil kommer, at ca. 300.000 nu menes at være vaccineret. Og blandt børnene - hvor influenzaepidemier normalt tager afsæt - har visse steder op imod halvdelen været smittede, siger Else Smith.