Skip to main content

Vi kan ikke undvære en stærk primærsektor

Sundhedsvæsenet står over for massive udfordringer i de kommende år. Hvis de skal imødekommes, er en stærk primærsektor ganske simpelt en forudsætning.

Foto: ©2016 Palle Peter Skov.
Foto: ©2016 Palle Peter Skov.

Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing

15. maj 2017
3 min.

Det var meget nedslående for mig aftenen før Lægemødet at erfare, at forhandlingerne mellem PLO og Danske Regioner var afsluttet – uden aftale og uden nye møder i kalenderne hos de to parter.

Jeg vidste, at det var svære forhandlinger, men jeg troede på, at det ville lykkes for parterne at lande en aftale. Derfor var det også hamrende ærgerligt at finde ud af, at en aftale, som havde et fagligt stærkt indhold og gode bud på løsninger, var faldet på gulvet. Det er et hårdt slag for de to parter. Men det er også alvorligt for patienterne og for resten af sundhedsvæsenet.

Lige nu fortsætter alt tilsyneladende som før i almen praksis. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Sundhedsvæsenet står over for massive udfordringer i de kommende år. Hvis de skal imødekommes, er en stærk primærsektor ganske simpelt en forudsætning. Forsømmer vi det nære sundhedsvæsen, så det ikke kan matche de nye og stadig mere specialiserede sygehuse, så smuldrer det fælles fundament for at give patienterne den bedste behandling.

Allerede i dag ser vi stadig flere ældre og mennesker med flere diagnoser søge hjælp i sundhedsvæsenet. Det vil blive endnu mere udtalt i de kommende år. Så dur det ikke, hvis den primære sektor er stivnet i den form, som vi kender i dag. Der er brug for nye tilbud, nye snitflader med sygehuse og kommuner samt nye tilgange til behandling i hjemmet. Der er mange spændende og vigtige opgaver, som venter på at blive løst, og det kræver enighed og samarbejde.

Jeg vil indtrængende opfordre de to parter til at give muligheden for at indgå en aftale en ny chance.

Sundhedsvæsenet skal stå på to stærke ben, hvis det skal fungere. Højtspecialiserede sygehuse og et moderne og fleksibelt nært sundhedsvæsen. Lykkes vi ikke med den opgave, så bliver resultatet, at for mange patienter, som ellers ville kunne få bedre hjælp i det primære sundhedsvæsen, vil blive sendt på sygehuset. Dertil kommer, at patienter vil blive udskrevet til et nært sundhedsvæsen, som hverken kan levere de nødvendige tilbud eller den nødvendige kvalitet.

Hos regionerne burde det mane til eftertanke, at de visioner, som de har for udvikling af sundhedsvæsenet, forudsætter en stærk primærsektor i nye roller. »Sundhed for alle« hedder det seneste udspil, som blev præsenteret på regionernes repræsentantskabsmøde i starten af april. Det indeholder mange gode forslag, men de forbliver fatamorganaer, hvis ikke den primære sektor prioriteres og udvikles.

Det burde også tælle hos regionerne, at der er solid dokumentation for, at en stærk primærsektor fører til bedre resultater, lavere omkostninger og større lighed i sundhed. Og ikke mindst vil en aftale også kunne give tro på en visionær fremtid for almen praksis, hvilket er afgørende for, at der fortsat kan rekrutteres unge læger. De planer, som regeringens udvalg vedr. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen p.t. lægger, har heller ikke mange chancer, hvis der ikke kommer en aftale.

I disse dage arbejder regeringen på et lovindgreb, som vil betyde, at det nuværende loft over udgifterne i almen praksis fortsætter, hvis der ikke foreligger en ny PLO-overenskomst i september, hvor det nuværende udgiftsloft udløber. Det er ikke vejen frem – for nu at sige det mildt. Den type lovindgreb underminerer reelt den danske model, som gennem årtier har vist sit værd ved at fremme engagement og ejerskab til indholdet i en aftale.

Jeg vil indtrængende opfordre de to parter til at give muligheden for at indgå en aftale en ny chance. Til at huske på, hvor meget der trods alt samler. Vi kan ikke undvære en stærk, agil og nytænkende primærsektor med almenmedicinske kompetencer helt fremme i første række. Vi har alle meget at vinde ved en god aftale.