Mette Schou er ved at uddanne sig til speciallæge i retsmedicin på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense. Denne morgen havde hun lige sat sig for at færdiggøre et par mikroskopier og en obduktionsrapport, da Fyns Politi ringede om et mistænkeligt lig.
6.30 Jeg står op og forsøger at vække børnene, selv om det er ferietid. Jeg tager bad, og vi spiser morgenmad, inden jeg kører til Retsmedicinsk Institut.
9.15 Jeg sidder på mit kontor for at afslutte nogle sager inden ferien – et par mikroskopier og en supplerende erklæring om prøvesvar fra en obduktion i sidste uge. Min supervisor, vicestatsobducent Peter Leth, kommer ind: Instituttet har fået opkald om et findested. Politiet mener, der er tale om et mistænkeligt dødsfald, så vi skal af sted.
9.30 Peter har tjekket, at findestedskufferten er klar og pakket med alt, hvad vi skal bruge. Og så er vi på vej. På findestedet skriver vi os i politiets log. En mand er fundet livløs i en bil. Medierne er her allerede – de er godt nok hurtige. Der er sat et telt op, og politiets kriminalteknikere er ved at sikre spor. Det er hundekoldt, så vi venter i bilen.
11.00 Teknikerne er færdige, og vi kan komme til. Det første telt var for lille, så der er opsat et stort telt. Der kan man arbejde i fred og ro for alle dem, der gerne vil filme og tage billeder. Vi kigger ind i bilen og kan se blod og hvad der ligner knivstik. Vi tager afdøde ud af bilen og lægger ham delvist afklædt på nogle sterile lagner. Der er to knivstik i ryggen. Vi sikrer DNA-spor fra afdøde og måler temperatur for at kunne afgøre et omtrentligt dødstidspunkt. Så løftes afdøde over i en ligpose til transport, og der bliver skrevet tåseddel.
13.00 Vores arbejde her er slut. Vi pakker sammen, tager overtrækstøjet af og kører tilbage til Retsmedicinsk Institut. På vejen snupper vi en fransk hotdog og en cola, for det bliver en lang eftermiddag. Der skal foretages en akut obduktion, og det kan godt tage tid.
14.00 Vi er tilbage på RI, og mens jeg drikker cola og spiser en halv Snickers kan jeg rette og signere de supplerende erklæringer, jeg dikterede i morges, og som nu ligger klar. Mikroskopierne må vente til efter ferien.
15.00 Politi og teknikere ankommer, og vi gennemgår, hvad vi ved, hvad der er fundet, og om vi har styr på, hvem personen er. Politiet har en klar formodning, men der skal laves fingeraftryk. Vi aftaler, hvad der skal tages af yderligere prøver, og i hvilken rækkefølge.
15.40 Obduktionen går i gang, og der er ret mange til stede: Mig, supervisor Peter Leth, en retsmedicinsk tekniker, to fra Fyns politi og to kriminalteknikere til at sikre spor og tage billeder. Først laver vi den udvendige undersøgelse: Læsionerne beskrives, der måles op og der sikres yderligere DNA-spor osv. Så åbner vores tekniker afdøde, som exviscereres, dvs. de indre organer udtages i én blok. De vejes og undersøges for tegn på vold og sygdom. Vi udtager prøver for alkohol, stoffer og medicin, vævsprøver, samt flere DNA-prøver.
20.00 Obduktionen er slut, og jeg har dikteret erklæringen. Mens teknikeren syr afdøde pænt sammen ovre på obduktionsstuen, lukker og slukker jeg ovre på kontoret. Jeg er glad for, at jeg tog bilen i dag. Det er koldt, blæsende og mørkt på parkeringspladsen. Jeg skruer godt op for varmen og tænder radioen. På hjemvejen henter jeg vores datter, som er på legeaftale hos en veninde.
21.00 Min mand har varmet rester af aftensmaden til mig. Vi sidder alle sammen og hygger og får vendt, hvad der er sket i dagens løb – dog ikke så meget fra mit arbejde. Klokken 22 går vi alle i seng. Jeg ville egentlig læse lidt i Jussi Adler-Olsens ”Flaskepost fra P”, men falder i søvn, før hovedet rammer puden.
