Skip to main content

»Vi kunne jo godt være nogle flere«

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

7. maj 2009
5 min.

Egentlig er de frontsoldater, som de sidder der og fortæller, overlæge Dorthe Dalsgaard og overlæge Troels Niemann, Kardiologisk Afdeling på Regionshospitalet Herning. De er frontsoldater i den krig mod ventelister, der skal vindes, for at de nye hjertepakker kan blive en succes. Og da de rent geografisk arbejder i et område, hvor det er svært at rekruttere flere »soldater« til kampen, må de vinde på taktisk snilde og effektive våben. For hvordan kan man uden at få tilført nye ressourcer få bugt med ventelister og samtidig gøre klar til de nye pakkeforløb med meget korte ventetider? Som specialeansvarlig overlæge Dorthe Dalsgaard siger:

»Vi har jo ikke de nuværende ventelister, fordi vi synes, det er sjovt med den slags lister. Der er en grund til, at de er opstået.«

Hospitalsenheden Vest havde pr. 1. februar 2009 omkring 140 på venteliste, og dertil kommer de 500- 600 patienter, der forventes at komme til i første halvdel af året. Altså et relativt stort antal patienter, der skal gennem systemet, før der er »rent bord« til implementering af hjertepakkerne. Hvordan klarer hospitalsenheden den opgave?

Dorthe Dalsgaard: »Vi burde faktisk opgraderes for at klare det, for samtidig med, at vi skal have fjernet ventelisten, er vore vagtplaner blevet lavet om. Dagarbejdstiden er forlænget til kl. 18 for den vagthavende kardiolog, for at vi hurtigere kan få flere patienter udskrevet. Det udløser afspadseringsdage, og alene af den grund skulle vi være flere. Dertil kommer så den særlige indsats for at få afviklet ventelisten«.

Opgaveglidning

Men det er svært at få flere læger til at se mod vest, og på hjerteområdet i Hospitalsenheden Vest må der derfor findes andre løsninger: Der arbejdes mere, blandt andet på afspadseringsdage, der så udbetales som løn. Der køres med aftenambulatorium bemandet med en læge og en sygeplejerske, og der er indgået aftale med Regionshospitalet Silkeborg om at tage op til 250 patienter fra Hospitalsenheden Vest. Dertil kommer så en nærmest knivskarp udnyttelse af den eksisterende arbejdskraft:

»Vi justerer hele tiden på en måde, så ressourcerne bruges optimalt. Hvad er der af patienter, hvad er der af personale? Kort sagt: hvordan ser billedet ud netop nu, og hvordan kan vi så ud fra det skrue på knapperne, så vi opnår den største effektivitet? Desuden er opgaveglidning et vigtigt element. Vi lader sygeplejersker klare flere rutineopgaver, som ellers har været lægelige opgaver. Det gør vi i den sikre overbevisning, at de kan klare det. De kan tage sig af flere opgaver med kontrol af for eksempel pacemaker-patienter, og vore ekko-sygeplejersker kan tage sig af ekkokardiografi hos patienter, der i forvejen er inde i systemet, og hvor de skal beskrive og ikke vurdere. Der er jo ingen grund til, at en professor udfører en opgave, som en sygeplejerske lige så godt kan klare. Hvis de får den rette supervision, kan de faktisk tage sig af mange opgaver, såsom at lukke et hul i en pulsåre efter operation. De arbejder systematisk, og de er i øvrigt gode til selv at sige fra, hvis de mener, at her kommer vi over deres grænser«, siger Troels Niemann.

Det at lukke hullet er ikke i sig selv specielt tidskrævende for lægerne, men når sygeplejerskerne overtager det, giver det andre fordele, blandt andet får de øget fokus på blødningsproblemer.

Møder med de praktiserende læger

Men kan hjertepakkerne i sig selv ikke betyde mere travlhed af den simple grund, at der skal et større antal borgere igennem? Vil flere borgere med den mindste eller slet ingen lidelse kræve at kunne gøre brug af hjertepakkernes korte ventetid på undersøgelse? Det er noget af det, Dorthe Dalsgaard og Troels Niemann gerne vil drøfte med de praktiserende læger:

»Vi ved jo, at der i tre ud af fire tilfælde er ,hus forbi`, og at patienterne ikke fejler noget. Når vi får hjertepakkerne, er der to muligheder: De praktiserende læger kan lade være med at henvise så hurtigt på et spinkelt grundlag og i stedet vælge at se tiden an nogle dage, fordi man jo ikke skal vente op til 40 uger, men derimod hurtigt kan blive undersøgt, hvis det viser sig nødvendigt. Der er også den mulighed, at de praktiserende læger hurtigere sender deres patienter til undersøgelse, fordi de ved, at det ikke kræver lang ventetid,« siger Dorthe Dalsgaard og Troels Niemann.

Hospitalsenheden Vest har planlagt møder med de praktiserende læger om mulighederne i hjertepakkerne, og her vil grundlaget for henvisning være et af emnerne. For de to overlæger er det vigtigt at understrege, at man skal være »kvalificeret til hjertepakkerne« for at blive omfattet af deres tilbud:

»Hvis man for eksempel har en hjertelidelse hos en person i en familie, og hele resten af familien gerne lige vil undersøges bare for at være helt sikker, er de jo ikke omfattet af hjertepakken, og så kan der godt være lang ventetid. Vi skal bruge ressourcerne til at sætte hurtigere ind over for dem, hvor der er tale om mistanke på et seriøst grundlag, og hjertepakkerne må ikke betyde, at vi i højere grad sygeliggør raske personer ved at lade tærsklen for henvisning falde yderligere«, siger Dorthe Dalsgaard og Troels Niemann.

Fakta

1. februar blev der i Region Midtjylland sat gang i en række projekter, der skulle nedbringe ventelisterne til forundersøgelse, ekkokardiografi og KAG. Ventelisterne på hjerteområdet i regionen var på omkring 2.000. I Hospitalsenheden Vest var der 140 på venteliste, og ventetiden var op mod 40 uger.

Hospitalsenheden Vest består af sygehusene i Herning, Holstebro og Ringkøbing. Kardiologisk Afdeling i Herning skal udbygges til at tage 90 procent af områdets kardiologiske patienter. Holstebro skal fortsat have ambulatorium og tage sig af patienter, der i forvejen er indlagt, og som bliver akut syge - dertil er beregnet otte senge.

Kardiologisk Afdeling i Herning har 26 senge, men skal op på 36. Til gengæld bliver der færre sengepladser i Ringkøbing. Tilsammen falder antallet af kardiologiske sengepladser ved Hospitalsenheden Vest fra 56 til 44.

Fakta

Hjertepakkerne skal omfatte behandling af

  • Ustabil hjertekrampe og mindre blodprop i hjertet

  • Stabil hjertekrampe

  • Hjertesvigt og hjerteklapsygdom

For hver hjertepakke er det fastlagt, hvilke undersøgelser og eventuelle behandlinger, der skal foretages og hvor lang tid, der må gå mellem de forskellige aktiviteter. Typisk må der højst gå syv dage fra mistanke til udredning, og herefter skal et booket forløb sættes i gang, hvis der er behov for behandling.

Hjertepakkerne forventes årligt at få betydning for omkring 40.000 patienter på landsplan. Alle hjertepakkerne indføres i løbet af 2009.