Værdighedskrav. På Lægemødet skal de delegerede beslutte, om Lægeetisk Nævn skal have bedre mulighed for at træde til, når læger ved uetisk eller kriminel adfærd skader patienternes og samfundets tillid til standen.
LÆGEMØDE
Mindre internt fnidder – og mere fokus på sager, der undergraver patienternes og samfundets tillid til de danske læger.
Det er i korthed, hvad de delegerede skal diskutere, før de på Lægemødet i Kolding skal stemme om nye rammer for lægestandens selvjustits.
Det vakte stor opmærksomhed, da Jyllands-Posten sidste år kunne afsløre et omfattende misbrug af forskningsmidler blandt flere indtil da højt respekterede læger. Flere af lægerne, der brugte løs af forskningskonti til privat luksusforbrug, blev politianmeldt og sigtet. En er idømt fængsel for groft bedrageri.
I en anden sag fik en læge otte måneders ubetinget fængsel for fusk med en lægeerklæring og en DNA-test i forbindelse med en faderskabssag og for at afgive falsk forklaring i retten.
Lægeetisk Nævn har fokus på intern strid
De to sager er fra den grovere ende af skalaen, og der kunne nævnes flere. Fælles for dem er, at lægerne – ud over at begå strafbare handlinger – groft har misbrugt tilliden til, at læger som en selvfølge opretholder en høj etisk standard.
Det strafbare tager domstolene sig af: Her afgøres skyldspørgsmålet, og her udmåles den straf, samfundet finder passende.
Tilbage står, at lægen, der dømmes, samtidig groft har svigtet sin professionelle etik. Han har sået tvivl hos patienterne og borgerne om lægers troværdighed. Og hver gang eroderes tilliden til, at læger som en selvfølge handler efter høje etiske standarder.
Her skulle man tro, at der var noget at gøre for Lægeetisk Nævn. Men det er der ikke – i hvert fald ikke sådan, som reglerne ser ud for øjeblikket. I dag har nævnet ikke mulighed for at tage en sag op, hvis et medlem allerede »har modtaget en sanktion fra samfundet for samme forhold«. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor en læge er dømt ved en domstol.
Resultatet bliver, at Lægeetisk Nævn i højere grad bliver et forum, der afgør interne tvister mellem læger, end et redskab til at værne om lægernes omdømme og patienternes tillid.
»Når Lægeetisk Nævn ikke kan reagere på en sag, hvor et medlem groft har forbrudt sig mod de lægeetiske regler, fordi vedkommende er dømt for det samme forhold, vil det i offentligheden se ud, som om Lægeforeningen forholder sig passivt, eller måske endda dækker over en kollega«, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.
Slider på tilliden
Efter en række grimme sager i medierne kunne de delegerede på sidste års Lægemøde derfor nemt blive enige om, at reglerne trængte til et grundigt eftersyn. Lægeforeningen skulle have mulighed for at gribe ind i sager, der skader lægernes og foreningens anseelse i offentligheden – også efter, at domstolen har talt.
Derfor blev der under forsæde af Andreas Rudkjøbing nedsat en arbejdsgruppe, som på dette års medlemsmøde præsenterer en række konkrete ændringsforslag til lægeforeningens etiske og kollegiale regler. Lægeetisk Nævn skal først og fremmest have mulighed for at tage sager op, som de med de nuværende regler er nødt til at lade ligge.
»Det er ingen hemmelighed, at arbejdet blev sat i værk på baggrund af en række sager i medierne: Fusk med forskningsmidler, faderskabssagen og andre sager, hvor de nuværende regler har forhindret vore kollegiale og etiske organer i at tage klart afstand fra den adfærd«, siger Andreas Rudkjøbing.
– Du nævner selv en række grimme sager. Er moralen blandt læger skredet?
»Det mener jeg ikke. Overordnet er der heldigvis tale om ganske få sager, selv om de har stor gennemslagskraft i offentligheden. Men de enkelte sager har slidt meget på tilliden til lægerne som stand – og man kan også frygte, at det skader tilliden til den enkelte læge«.
– I de to nævnte sager er der faldet dom eller rejst sigtelser ved en civil domstol. Er det rimeligt, at Lægeforeningen efterfølgende skal kunne »idømme« endnu en sanktion, hvis retten har afgjort skyldsspørgsmålet og eventuelt udmålt en straf?
»Det handler ikke så meget om at uddele straf til den enkelte, men mere om, at vi som Lægeforening skal kunne markere mere principielt, når vi anser noget for at være uetisk eller på anden måde uacceptabel adfærd for en læge«, siger Andreas Rudkjøbing.
Værdighedskrav
Tanken er at opstille et såkaldt værdighedskrav, forklarer han. Med de nugældende regler kan Lægeetisk Nævn – af to årsager – ikke tage sager op som de nævnte: Dels forbryder de sig ikke imod Lægeforeningens etiske og kollegiale regler. Og dels kan en læge ikke modtage sanktion for en forseelse, der allerede »har modtaget en sanktion fra samfundet«.
Det vil et værdighedskrav ændre ved. Et af de centrale ændringsforslag til de nuværende vedtægter vil nemlig kræve, at en læge altid handler på en måde, som gør lægen værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
»Hvis en læge for eksempel kan svindle med en DNA-test, fordi han er læge, skader det standens anseelse som sådan. Der bør Lægeetisk Nævn have mulighed for at rejse en sag, selv om den er blevet pådømt ved retten. Derimod vil det nok ikke være relevant, hvis sagen havde drejet sig om en læge, der havde købt en stjålet PH-lampe«, siger Andreas Rudkjøbing og tilføjer:
»Det er umuligt at sige, hvor grænsen præcist vil gå i enhver sag. Det vil blive op til Lægeetisk Nævn at afgøre i hvert enkelt tilfælde«.
Mere etisk vejledning
Det kan tilføjes, at dele af de kollegiale reglers paragraffer om interkollegial kritik foreslås fjernet, så Lægeetisk Nævn ikke skal bruge tid og kræfter på at afgøre tvister mellem medlemmer, der beskylder hinanden for at tale grimt i uenigheder om faglige spørgsmål.
Ud over at kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer er den slags sager også med til at sende et forkert signal til omverdenen om, hvad lægestanden fokuserer på i arbejdet med selvjustits, mener formanden.
Arbejdsgruppen lægger også op til, at Lægeforeningen skal udarbejde en række konkrete etiske vejledninger om de vanskelige valg i lægers arbejdsliv, herunder lovgivning og de lægelige krav og værdier på området. Det kan f.eks. være om, hvad en læge skal tage med i sine overvejelser om at afslutte en patients livsforlængende behandling. Eller hvornår man som læge må give politiet fortrolig information om en patient.
»Det er overvejelser, som fylder meget i lægers liv. Læger vil gerne gøre det rigtige, og derfor er det vigtigt, at de har et solidt fundament at stå på, når der skal træffes komplekse valg. Vi vil gerne hjælpe dem i de konkrete situationer og understøtte, at læger på deres arbejdsplads tager fat i de etiske dilemmaer«, siger Andreas Rudkjøbing.
Lægeforeningen skal diskutere værdighedskrav for læger (Link)
