Vi skal have øget fokus på de udsatte børn

Jo, vist er børn med lavindkomstforældre i socialgruppe fem udsatte.

Risikoen for spædbarnsdødelighed og for tidlig fødsel stiger, jo længere man kommer ned ad den sociale rangstige. Og ganske vist har børn af ufaglærte fire gange så stor risiko for at komme på skadestuen som børn af højtuddannede. Ligesom de lettere forfalder til sundhedsskadelige vaner som f.eks. rygning og usund kost, der øger deres risiko for livsstilssygdomme senere i livet.

Men billedet er ikke sort/hvidt.

Professor Bjørn Holstein, der er leder af Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er for sin egen del forsigtig med at sætte bestemte befolkningsgrupper i bås.

»Det er for nemt at sætte etiketter på forskellige grupper af børn. Det er ikke nogen naturlov, at det vil gå dig skidt, bare fordi du kommer fra en lav socialgruppe. Men risikoen er afgjort til stede,« siger professoren, der er sociolog og ophavsmand til en lang række befolkningsundersøgelser om børn og unge. Senest er han medforfatter til en antologi med titlen »Social ulighed i sundhed blandt børn og unge.«

Frem for stigmatiserende begreber, som den sociale arv, foretrækker Bjørn Holstein at tale om risikofaktorer. Hvilken trussel udgør de? Og hvordan minimerer vi evt. skadevirkninger?

Blandt de alvorligste risikofaktorer nævner han: Sundhedsskadelig adfærd, mobning og opmærksomhedsforstyrrelser, der kan give børn en dårlig start på livet.

Alle børn og unge har ret til et godt liv. Ingen skal have en sundhedsmæssig dårlig start i livet, fordi de er børn af ressourcesvage eller lavt uddannede forældre. Derfor er det vigtigt at afdække, hvorledes børns sundhed hænger sammen med deres forældres sociale position i samfundet, mener Bjørn Holstein.

En række undersøgelser viser, at børn og unge fra lavere sociale grupper har højere forekomst af lægelige diagnoser, langvarig sygdom og dårligere selvvurderet helbred end børn og unge fra højere sociale grupper.

Når det gælder almen trivsel, er der ikke forskel på børn, hvis forældre er placeret henholdsvist højt og lavt på den sociale rangstige. Derimod trives børn, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, generelt dårligt.

»Men ikke kun forældrenes økonomiske og kulturelle kapital(uddannelse) spiller ind på børnenes sundhed. Den sociale kapital har også stor betydning. Den sociale kapital er den lim, der holder mennesker sammen i et fællesskab. Den sociale kapital i et boligområde, en bydel eller på en skole, kan være afgørende for sundhed og trivsel,« fortæller Bjørn Holstein.

Fedmekurven knækket

En god sundhedsadfærd fra barnsben har enorm betydning for forebyggelsen af hjerte-kar-sygdom, diabetes og overvægt. Derfor krydser danske læger og forskere i øjeblikket fingre og håber på, at kurven for overvægt blandt børn og unge bliver ved med at flade ud. Skolebørnsundersøgelsen 2006 viser, at de 11-15-åriges vægt er stagneret fra 2002-2006. Hvis denne tendens bekræftes af andre undersøgelser, er Danmark det eneste sted i verden, hvor fedmeepidemien ser ud til at være kommet under kontrol. I forvejen ligger Danmark i den gode tredjedel i Europa, når det gælder overvægt blandt børn og unge. F.eks. er børn og unge i Malmø nu tykkere end danske børn.

Den positive tendens tager Bjørn Holstein som et udtryk for, at fedmeepidemien har været på dagsordenen i sundhedsdebatten i nogle år. »Hvis vægten skal holdes nede, må vi skabe en folkelig bevægelse, der siger nej til fed og usund kost og nej til fysisk inaktivitet. Vi må fortsætte med at fortælle forældrene, at det vil gavne deres børns helbred at give dem lidt mindre sodavand og slik og mere frugt og grønt i stedet for,« siger Bjørn Holstein.

Selv er han optimist med hensyn til at ændre børns dårlige vaner. Men der skal gribes tidligt ind. Erfaringer fra Norge viser, at flere idrætstimer, længere pauser og gratis frugt i skolen er initiativer, der kan ændre børns adfærd.

»Det er sådan, at de vaner, man har i 10-12-års-alderen, de forfølger en i voksenalderen. F.eks. er der næsten ingen af de helt unge rygere, der stopper igen. Overvægt grundlagt tidligt i livet er næsten ikke til at slippe af med. Den usunde livsstil sætter sig lynhurtigt spor. Store knægte på 15-16 år, der har røget et par år og er overvægtige på grund af for mange fede burgere, har allerede begyndende forandringer i deres kredsløb. Det er en udvikling, der skræmmer. Især da vi ved, at de sunde vaner har social skævhed. En lang række undersøgelser har samstemmende vist, at lav socioøkonomisk position er forbundet med et lavt indtag af frugt og grønt.

58 pct. af de 11-årige danske børn fra socialgruppe V spiser ikke frugt hver dag. Hele 68 pct. af de 11-årige fra den laveste socialgruppe får ikke grønsager hver dag.

Kammeraters adfærd smitter

Forældrene er imidlertid ikke de eneste, der har indflydelse på børns vaner.

Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt for børns og unges sundhed. Hvis der ryges og drikkes i den gruppe, barnet hænger ud med, er der meget stor risiko for, at barnet også begynder at ryge og drikke, uanset hvilken socialgruppe forældrene tilhører. Den specielle dynamik i den enkelte skoleklasse har stor betydning for sundhedsadfærden. F.eks. viste Udskolingsundersø-gelsen fra 2003, at det i nogle klasser er alle elever, der dyrker sport, mens der i andre klasser, slet ikke dyrkes sport.

Når det gælder kosten, er det dog stadig forældrene, der har størst indflydelse på de unges madvaner.

Generelt udviser børn og unge fra højere sociale lag en bedre sundhedsadfærd end børn fra lave sociale lag. De dyrker oftere og mere motion, de spiser oftere og mere frugt og grønt, og de ryger mindre. Til gengæld drikker de mere alkohol.

Dårlig skoletrivsel er endnu en risikofaktor, der kan forfølge børn resten af livet. Børn lærer lettere, hvis de er glade for skolen og lærerne. Omvendt risikerer børn, der trives dårligt i skolen, at falde fra og forlade skolen uden afgangsprøve, hvilket måske resulterer i lav eller ingen uddannelse senere hen.

Sundhedsmæssigt betyder dårlig skoletrivsel ofte dårlige sundhedsvaner såsom rygning, usund kost og overforbrug af alkohol. Elever, der trives dårligt i skolen, lider hyppigere af hovedpine, mavepine, søvnløshed, svimmelhed, nervøsitet og dårligt humør.

Mobning vender tilsyneladende også den tunge ende nedad. Flere elever fra de laveste socialgrupper bliver mobbet eller mobber selv andre end elever fra de højeste socialgrupper. Den gode nyhed er, at mobbekurven er på vej ned.

Bjørn Holstein sammenligner mobning med et psykisk overgreb, der kan få forfærdelige og livslange konsekvenser. Ikke alene i form af fysiske gener som hovedpine, ondt i maven etc. Men også i form af psykiske lidelser.

»Mobning går ud over livskvaliteten for de børn, der rammes. Børn, der mobbes, isolerer sig, oplever depressionslignende tilstande og mister meningen med livet,« siger Bjørn Holstein og fortæller, at følgevirkningerne efter mobning i værste fal d kan holde sig i 30-40 år. Mobbeofre har således en overrisiko for depression senere i livet.

»Mobning var tidligere meget udbredt i Danmark, fordi ingen gjorde noget for at forhindre det. Ser vi f.eks. på Sverige, har man der i generationer haft en officiel mobbepolitik. Bl.a. bliver de studerende på lærerseminarierne undervist i, hvordan de kan spotte mobning. Samtidig har hver enkelt skoleleder indskrevet i sin kontrakt, at han har ansvaret for, at ingen elever udsættes for krænkende behandling.

I dag har mere end 1.000 danske skoler en mobbepolitik.«

Børn med ADHD

Børn med ADHD (attention deficit and hyperkinetic disorder) er specielt i risikozonen. Mange får en dårlig start i livet, fordi det går dem skidt i skolen. De fleste ADHD-børn får ingen eller kun ringe uddannelse.

Forebyggelse med effekt

Aldersgrænsen (16 år) for indkøb af alkohol har haft massiv effekt på de 11-13-åriges druk.

Indførelsen af rygeforbud for elever i folkeskolen fra 2001 og indførelse af en aldersgrænse på 16 år for køb af tobaksvarer fra 2004 har reduceret antallet af 13-15-årige rygere signifikant.

Obligatoriske børneundersøgelser, som kommunerne skal tilbyde forældrene fra børnene er fem uger til fem år. Her finder lægen ved 20-25 pct. af undersøgelserne noget, der bør ses nærmere på.

Udbredelsen af sundheds- og risikoadfærd blandt unge fra forskellige socialgrupper

Højest placerede forælder i socialgruppe

Elever i femte, syvende og niende klasse

Dyrker energisk motion 4+ timer om ugen: I-II1 53% III-IV2 44% IV-VI3 39%

Spiser frugt mindst en gang om dagen: I-II1 50% III-IV2 39% IV-VI3 42%

Spiser grøntsager mindst en gang om dagen: I-II1 46% 3III-IV2 6% IV-VI3 32%

Drikker sodavand mindst en gang om dagen: I-II1 7% III-IV2 8% IV-VI3 12%

Børster tænder mindre end to gange dagligt: I-II1 17% III-IV2 19% IV-VI3 29%

Dyrker energisk motion 0 timer om ugen: I-II1 2% III-IV2 4% IV-VI3 7%

Elever i niende klasse

Ryger dagligt: I-II1 8% III-IV2 10% IV-VI3 16%

Drikker alkohol mindst en gang om ugen: I-II1 35% III-IV2 28% IV-VI3 24%

Har været fuld mindst 4 gange: I-II1 37% III-IV2 36% IV-VI3 23%

1) Socialgruppe I-II omfatter veluddannede funktionærer samt de fleste ledere

2) Socialgruppe III-IV omfatter mellemfunktionærer, faglærte og mindre selvstændige

3) Socialgruppe V er ikkefaglærte og VI er personer under langvarig offentlig forsørgelse

Kilde: Skolebørnsundersøgelser 2006, Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab og Bjørn Holstein