»Vi skal turde sætte konkrete mål«

Lægeforeningen forventer politiske løfter for et løft af psykiatrien, et grundigt eftersyn af tilsynssystemet, og så må politikerne komme ud af starthullerne, når det handler om at adressere den demografiske udvikling, der i de kommende årtier grundlæggende vil ændre vilkårene for sundhedsvæsenet.

Sådan lød det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, da hun fredag holdt sin politiske tale til repræsentanter og gæster på Lægemødet. Hun blev efterfulgt af sundhedsminister Magnus Heunicke, der kom med sin hilsen til Lægemødet og efterfølgende debatterede med Camilla Rathcke.

I sin tale tog Lægeforeningens formand først salen med ud på en række hospitalsafdelinger og stillede en række retoriske spørgsmål om, hvorvidt man som læge på den pågældende afdeling ville afbryde en behandling af en patient, hvis der kom en anden patient, der var lidt mere syg.

Ville man for eksempel på ortopædkirurgisk operere et kompliceret benbrud, men sende en patient med et lidt mindre kompliceret benbrud hjem til selvkontrol? Nej, det ville man selvfølgelig ikke, svarede hun – men selvom eksemplerne var karikeret, så er det, sagde hun, lige præcis de valg, man hele tiden er nødt til at træffe i psykiatrien.

Sæt konkrete mål for psykiatrien

»Lægerne på de psykiatriske afdelinger oplever ugentligt, ja endda dagligt, at måtte afvise patienter eller udskrive patienter, der ikke er færdigbehandlede, og som efterfølgende får det værre og ender som svingdørspatienter. Det er uacceptabelt, og der skal gøres noget nu«, sagde Camilla Rathcke.

Og politikerne og Sundhedsstyrelsen kunne passende finde inspiration til handling i det psykiatriudspil, som Lægeforeningen offentliggjorde på Lægemødets første dag (læs om udspillet her), sagde hun. Udspillet lægger op til en langsigtet investeringsplan for psykiatrien med en årlig vækst på 5 procent over ti år med en samlet regning på 4,5 milliarder kroner.

»Men det er jo ikke alt, der kan løses fra politisk hold, og det skal også handle om andet end flere ressourcer«, sagde hun og pegede på behovet for bedre samarbejde mellem sektorerne og opfølgning på de tiltag, der sættes i gang: Kommer de patienterne til gavn?

»Og vi skal turde sætte konkrete mål: Får vi bragt overdødeligheden blandt psykiatriske patienter ned? Får vi sikret, at den depressionsramte familiefar kommer tilbage på arbejdsmarkedet? Og får vi sikret, at den psykisk syge unge pige får taget sin folkeskoleafgangseksamen? Som det er nu, får ikke engang halvdelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose en afgangseksamen fra folkeskolen. Tænk på jeres egne børn derhjemme – tænk, hvad det ville betyde for jeres forhåbninger for deres fremtid«, sagde Camilla Rathcke og afsluttede den indledende del af talen med at fastslå, at Lægeforeningen ’forventer politiske løfter’ på psykiatri-området.

Et eftersyn til tilsynet, tak

Derefter rettede lægeforeningsformanden fokus mod det klage- og tilsynssystem, der er sat i verden for at bedre patienternes sikkerhed ved at sørge for, at fejl, der bliver begået i en meget ofte tætpakket hverdag, fører til læring. Men systemet virker ikke, konstaterede hun, for frygten for en klage- eller tilsynssag fylder rigtig meget hos alt for mange læger. Mistroen til systemet er udbredt, og det har store konsekvenser sagde hun.

»Langt de fleste sager ender uden påtale, men sådan føles det ikke for lægerne. Og det fører til defensiv medicin og et sundhedssystem, der lukker sig om sig selv – og det fører ikke til læring. Og det skal vi skabe, så giv nu det tilsynssystem et tjek – det er der lovgrundlag for – og giv også klagesystemet en omgang, når nu I er i gang«, sagde hun med et blik ned på sundhedsministeren på første tilhørerrække.

Politisk opmærksomhed må og skal den demografiske udvikling have. Andelen af 65+-danskere er stigende, og alene andelen af danskere over 80 er steget voldsomt de sidste ti år, understregede Camilla Rathcke. Kombineret med de stadigt bedre behandlingsmuligheder betyder det, at patienterne »vil flokkes« i sundhedsvæsenet.

»Det gør de sådan set allerede, og det tager kun til i de kommende år. Det spidser til, men det perspektiv så jeg ikke meget til i den økonomiaftale, der blive indgået i Finansministeriet i onsdags«, sagde lægeformanden – igen med et fast blik ned på sundhedsministeren.

»Nu kommer der en sundhedsaftale – måske er visionerne at finde der«, spurgte hun og sagde, at Lægeforeningen gerne stiller op som »rådgivende ingeniører« i den ombygning af sundhedsvæsenet, der venter forude.

En dynamisk størrelse

Camilla Rathcke kvitterede for dagens aftale mellem ministeriet, KL og regioner om dannelsen af 21 sundhedsklynger.

»Det er en vej i den rigtige retning, og det ligner jo noget, vi selv har foreslået, og vi har allerede erfaringer fra flere steder i landet med arbejdet med patienter på tværs af sektorerne«, sagde hun – og opfordrede i samme åndedrag Magnus Heunicke til at sørge for, at ældreområdet kommer tilbage til Sundhedsministeriet – for »det giver ikke mening at skille de to ting ad«.

Også den kæntrede dimensioneringsplan, der blev trukket tilbage efter hård kritik fra blandt andet Lægeforeningen fik et par ord med på vejen.

»Det åbner jo nye muligheder for i stedet at gøre det rigtige«, konstaterede Camilla Rathcke og tilføjede, at »politikerne skal kende konsekvenserne af at mangle speciallæger«.

Lægeforeningen er helt med på, at udviklingen af sundhedsvæsenet også betyder, at lægerne får nye opgave, men, sagde hun, COVID-19 har vist, at hele sundhedspersonalet har været parat til omstilling og har »taget et kæmpe ansvar«. Og det skal bæres videre i perioden efter pandemien. Pandemien har medført nogle bevillinger og en faglig frihed til at løse opgaverne, som er »langt vigtigere, når der ikke er en pandemi«, sagde hun:

»Sundhedsvæsenet skal være en dynamisk størrelse. Det forventer patienterne, det forlanger vi som læger, og det fortjener sundhedsvæsenet«, sluttede Camilla Rathcke.

Alle har brændt for at tage ansvar

Sundhedsminister Magnus Heunicke lagde ud med at fortælle om en dag i starten af sin sundhedsministertid, hvor han spurgte en topembedsmand om hans vurdering af det danske sundhedsvæsen: Er det verdens bedste? Det forventede ja-svar udeblev – og, sagde ministeren, det var og er det heller ikke, for der er masser af udfordringer.

Men kritikken af den nys indgåede økonomiaftale og anklagen om en fortsat underfinansiering, købte han ikke:

»Husk på, at der i regeringer før os er blevet underfinansieret i forhold til den demografiske udvikling – med den nye aftale er der en ny normal, hvor vi lægger os på et niveau, der matcher den demografisk udvikling. Og så har vi altså både en finanslov og et sundhedsudspil i pipelinen – så lad os nu lige vente med at gøre regnestykket op«, sagde Magnus Heunicke.

Og overgik han til ros af den indsats, der er ydet i sundhedsvæsenet det seneste års tid, og kaldte det »helt vildt, hvordan vi efter 14-15 måneder med en pandemi i et allerede presset sundhedsvæsen stadig kan se, at stadig nyder danskernes fulde tillid og ligger i toppen blandt EU-landene. Det er dæleme godt gået«.

At det er sådan, skyldes ikke mindst, at ansvaret i de turbulente måneder ikke er forsvundet ned mellem stolene – noget, han ellers godt kunne genkende fra det politiske system.

»Nej, alle i sundhedsvæsenet har brændt for at tage ansvar«, konstaterede han.

Om den spritnye aftale om sundhedsklynger sagde sundhedsministeren, at der nu er lagt en grundstruktur for den kommende sundhedsaftale.

»Alt for ofte handler sundhedspolitik om at trække nogle streger på et landkort. Den her aftaler er udtryk for, at vi har lyttet til, hvad blandt andet I i Lægeforeningen har sagt – at vi har lytte til jer, der ved noget om området«.

Åben for nyt klagesystem

I den efterfølgende korte debat med Camilla Rathcke konstaterede sundhedsministeren, at han nok står ret alene med ideen om at løse manglen på læger i almen praksis med tjenestepligt, der både mødte voldsom kritik fra Lægeforeningen og blev nedstemt i Folketinget

»Det har været et markant tema i afslutningsdebatterne i de to seneste valgkampe. Men jeg synes ikke rigtig, de partier, der stemte imod, er kommet med andre forslag til løsninger, så nu må så tale sammen med parterne igen – for løses, det skal det«, sagde Magnus Heunicke – hvilket fik Camilla Rathcke til at bemærke, at man må finde »særlige løsninger, der hvor der er særlige udfordringer«.

I forhold til klage- og tilsynssystemet erklærede ministeren sig »åben for at skabe et klagesystem, der har læring i centrum« – men opfordrede også Lægeforeningen til at gå med i en fælles indsats for at vise, at det nuværende system er bedre end sit rygte.

»Det er klart, at de brodne kar – og de findes jo – er forsidestof. Det viser bare, hvor vigtigt et arbejde I har«, sagde Magnus Heunicke.