Skip to main content

Vi skyder os i foden igen

Thomas Benfield & Jenny Dahl Knudsen

4. nov. 2011
3 min.

Danmark er ikke længere et af de mindst antibiotikaforbrugende lande. Forbruget er steget i alle sektorer af sundhedsvæsenet og i fødevareproduktionen. Et stigende forbrug har økonomiske, økologiske og behandlingsmæssige konsekvenser. Vores »komfortable« plads i den nedre tredjedel af forbrugsranglisten er afløst af en bekymringsvækkende europæisk ottendeplads.

I Ugeskrift for Lægers temanummer debatteres problemerne i otte artikler skrevet af ledende danske eksperter.

Frimodt-Møller beskriver den unikke nationale overvågning af antibiotikaforbrug og de imponerende internationale initiativer, som det danske program har medført. Etableringen af DANMAP havde desværre en kedelig baggrund, nemlig vækstfremmersagen i 1990'erne. Landbruget benyttede gennem årtier glykopeptider, hvor lave daglige doser kunne få dyr til at vokse hurtigere. Men vækstfremmere var årsag til infektioner med resistente bakterier hos mennesker, og vækstfremmere blev forbudt. Desværre ser man i dag et stigende forbrug af andre antibiotika i fødevareproduktionen. Frøkjær Jensen viser, at forbruget af veterinære antibiotika gradvist er steget til det dobbelte siden 1996. I produktionen af svinekød bruger man i dag 50% mere antibiotika end for blot ti år siden, og i samme periode er resistensforekomsten i dansk svinekød mere end fordoblet. Sammenhængen mellem et øget forbrug af antibiotika og udviklingen af resistens er bestemt ikke overraskende. Frimodt-Møller & Kolmos understreger, at netop over- og misbrug af antibiotika er kimen til selektion og spredning af bakterier med resistens over for antibiotika. F.eks. vedligeholder et øget forbrug af tetracykliner i svineproduktionen en betydelig forekomst af resistente enterokokker, mens forekomsten af makrolidresistens er faldet markant i takt med, at forbruget er mindsket.

80-90% af alle recepter på antibiotika udskrives i almen praksis. Stab Jensen & Bjerrum dokumenterer, at anvendelsen af antibiotika i primærsektoren har ændret sig væsentligt. Det totale forbrug er steget med 32%, og andelen af recepter på bredspektrede antibiotika er i dag 38% af alle antibiotikarecepter mod 29% for ti år siden. Ændringer i befolkningsstørrelsen og -sammensætningen forklarer ikke merforbruget. Situationen på de danske hospitaler er også bekymrende. Stab Jensen viser, at forbruget total set og andelen af bredspektrede antibiotika er steget. Især vinder cefalosporiner, quinoloner og penicilliner med betalaktamasehæmmere indpas frem for de smalspektrede penicilliner og aminoglykosider. Udviklingen er bekymrende, da forekomsten af resistens er betydeligt højere på hospitalerne end i praksissektoren, bl.a. fordi der netop anvendes mere bredspektrede antibiotika. Erfaringer fra ind- og udland viser, at forbrugsmønstret heldigvis kan ændres i gunstig retning gennem intervention på hospitalerne.

I de senere år har vi oplevet flere udbrud af infektioner forårsaget af (multi-)resistente bakterier. Skov & Hansen beskriver, hvordan methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) og extended spectrum beta-lactamase (ESBL)-producerende enterobakterier påfører vores sundhedsvæsen problemer. Hvor ESBL-producerende enterobakterier ikke var kendte i Danmark for ti år siden, er hhv. 7% af Escherichia coli og 15% af Klebsiella pneumoniae i dag ESBL-producerende. Resistente bakterier er som udgangspunkt ikke mere patogene end ikkeresistente bakterier, men tiden uden dækkende behandling forlænges, ligesom udgifterne til behandling øges. Søgaard et al viser, at dødeligheden fordobles ved infektion med MRSA sammenlignet med non-MRSA-infektioner. Indlæggelsestiden og komplikationsraten er ligeledes øget. Bjerrum et al beskriver erfaringer fra praksissektoren, der viser, at audit og undervisning kan reducere uhensigtsmæssig brug af antibiotika.

Der er ingen tvivl om, at den øgede forekomst af resistens forklarer en del af merforbruget af bredspektrede antibiotika. På den anden side er der heller ingen tvivl om, at mere bredspektret behandling øger risikoen for resistensudvikling. Rationel anvendelse af antibiotika med valg af så smalspektret behandling som muligt i kortest mulig behandlingsperiode er i dag vigtigere end nogensinde.

KORRESPONDANCE: Thomas Benfield, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, Kettegaard Allé 30, 2650 Hvidovre. tlb@dadlnet.dk, og Jenny Dahl Knudsen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 445, Hvidovre Hospital, Kettegaard Allé 30, 2650 Hvidovre. E-mail: jenny.dahl.knudsen@hvh.regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk