Skip to main content

»Vi snakker, og jeg deltager lidt i hans liv ...«

Klaus Larsen, kll@dadl.dk. Foto: Niels Reiter

8. jun. 2012
4 min.



8.00 Arbejdsdagen begynder med et hjemmebesøg 20 km væk. En psykiatrisk patient med misbrug, som flyttede hertil fra hovedstaden for ti år siden. I København havde han været indlagt 20-30 gange, heraf flere ved tvang. I de ti år, jeg har kendt ham, har han været én gang på psykiatrisk afdeling. Og ikke ved tvang. Nok fordi han bliver passet lidt mere omhyggeligt med sygebesøg hver 14. dag, hvor han får den Trilafon, han skal have, og hvor vi snakker om tingene, og jeg deltager lidt i hans liv.

11.00 Blandt dagens konsultationer har jeg besøg af en 70-årig mand, som jeg første gang rådede til at kvitte tobakken for 25 år siden. Nu har han udviklet en kronisk obstruktiv lungelidelse, og det er lykkedes at få ham helt afvænnet fra sine 100 ugentlige gram pibetobak. Nu nøjes han med to af hustruens cerutter. Det skyldes bl.a. vores meget pædagogiske brug af lungefunktionsundersøgelser, som nu har vist, at han kun har 40 pct. af den lungekapacitet, man burde kunne forvente i hans alder. Jeg tror også, at han har røget den sidste cerut. Men lad os se - han er sat til igen om tre uger - og han er fortsat massivt passiv cerutryger i hjemmet.

12.00 En mand fra Ghana med moderat forhøjet blodtryk og en påvirket hjertefunktion. Han taler forbløffende godt dansk af en, som kun har været her i fem år. Så sproget er ikke et problem, og det er ikke svært at forklare ham, at han skal være bedre til at passe sin medicin, kost, hvile og motion. Normalt er det jo ellers ikke min opgave at holde patienterne i ørerne - det skal folk selv gøre.

12.30 En 22-årig kvinde med en graviditet, som ikke var helt planlagt. Jeg har før talt med hende, da hun ville have råd om, hvad hun skal gøre: Om hun f.eks. skal vælge provokeret abort, da hun er i gang med en SOSU-uddannelse. Jeg har fortalt hende, at 22 år er en udmærket fødealder, og at man godt kan få et barn og uddanne sig videre bagefter. Der er mange omkring hende, som har en mening. Jeg har sagt, at det hverken skal være kæreste, forældre eller for den sags skyld mig, der skal bestemme - det skal hun selv. Nu har hun været til skanning. Alt er o.k. Hun er også holdt op med at ryge de to ugentlige pakker. Hun fortsætter sin uddannelse og drikker ikke. Og hun vil have sit barn. Jeg er så gammeldags, at jeg synes, at det er dejligt.

15.00 Jeg skal med pressefotograf Niels Reiter ud og tage billeder til en ny udgave af en bog, jeg lavede i 1995 om kunsten i Hobro. Der var 22 projekter med, men siden er der kommet 23 projekter til, og dem laver vi en bog om sammen.

16.40 Den travle læge er vendt hjem, hvor han drikker en kop te, og da der ser ud til regn, tager jeg vasketøj ind, som min kone har skrevet en seddel om. Jeg skal også lige samle borde sammen, der skal afleveres efter festen i weekenden for alle vores børn og børnebørn.

17.30 Der er et par mails: En medlemsundersøgelse om, hvordan det er at være medlem af PLO. Og det er jo interessant, når man selv engang var formand for foreningen [1979-1985, red.]. Også mail med en undersøgelse med spørgsmål om, hvordan vi griber alkoholikerbehandlingen an. Derefter er der fotos fra weekendens festligheder, som skal sorteres og sendes til børnene.

19.00 Jeg er konsulent på fornyelsen af Hobro bymidte, da jeg har været meget involveret i byens æstetik og kunstliv. Så jeg skal skrive en kommentar til et stort projekt der. Og selvfølgelig er jeg meget kritisk, når COWI dukker op med et kompagni af mennesker, der ikke kender hele forhistorien til den bymidte, der ligger her i dag.

19.30 Vi spiser - bare min kone og jeg. Bagefter slutter vi dagen med nyheder på BBC og TV2, og i aften desuden en dokumentar på DR-K om de to kennedymord.