»Vi var vrede« | Ugeskriftet.dk

Torsdag den 6. oktober sidste år er en dag ud over det almindelige for praktiserende læge Luc Klaphake og hans 7.500 kolleger i primærsektoren.

Flertallet er samlet i Amsterdam. De demonstrerer.

De hollandske almenmedicinere er harme over den liberale sundhedsminister Edith Schippers planer om at tilbageføre et merforbrug i forhold til økonomiaftalen.

»Ministeren ville mindske vores tariffer så meget, at det ikke længere ville være attraktivt at foretage investeringer i almen praksis. Vi ville miste 20.000 euro (150.000 kr.) hver og samtidig skulle udføre den samme mængde arbejdsopgaver. Skulle jeg fyre medarbejdere eller hvad? Så vi var vrede. Men praktiserende læger er jo også venlige folk. Så det var en meget venlig demonstration, og det var godt«, siger Luc Klaphake.

Han tager imod Ugeskrift for Læger i sundhedscenteret i Amsterdams Zuid Oost-kvarter omkring 35 taxaeuro fra centrum, hvor syv praktiserende læger og en lang række andre faggrupper som ergoterapeuter, psykologer, ernæringseksperter og fysioterapeuter holder til. I et område, der er kendetegnet af treetagers firkantede betonboliger primært til hollændere med rødder i kolonierne Surinam, Antillerne og Vestafrika.

»Jeg er meget stolt over at have deltaget i demonstrationen. Vi praktiserende læger har en fælles vision for vores sektor. En fremtid, hvor vi som generalister skal have det samlede overblik over den syges forløb. Vi skal spille en vigtig rolle i diagnosticering og henvisning til specialister, modtage journalerne samt integrere svarene det i videre forløb. Vi skal gøre en forskel i det samlede patientforløb«, siger Luc Klaphake.

Den hollandske læge fortæller, hvordan ti års liberalt fokus på, at markedskræfterne skal styre det hollandske sundhedsvæsen, har ført til markant øgede udgifter - særligt på hospitalerne og i den specialiserede behandling. Mens den praktiserende læges rolle som gatekeeper er mindsket.

Derfor var sundhedsministerens ønske om at reducere tariffer og skære i budgettet den berømte dråbe. Lægerne gik på gaden.

En nødplan, der kunne hjælpe akut syge, og lægernes klare budskab om, at primærsektoren ville være det forkerte sted at spare, gjorde, at der ikke var »skrækhistorier i medierne, men en forholdsvis bred støtte«, som Luc Klaphake formulerer det.

»Vores problem som læger er jo, at så snart vi går på gaden, tænker alle, at de højtlønnede læger gør det for egen vindings skyld. Men ikke denne gang. Jeg tror, at folk støttede vores tanker om en mere central rolle. For problemet med voksende udgifter til sundhedsvæsenet er jo, at det ikke kun er i dag og i morgen, at de vokser. Men også dagen efter. Og dagen efter. Derfor kræver det en ændring af hele strukturen i vores system, ikke bare dæmpet brug af medicin A eller beskæring af vores budget. Det er kortsigtet. Men hvor vil vi være om ti år? Det kræver investeringer«, siger Luc Klaphake.

Den 22. juni i år blev en fredsaftale indgået. Sundhedsministeren opgav alle sparekrav. Almen praksis får nu lov til at vokse de 2,5 pct., som resten af det hollandske sundhedsvæsen - plus yderligere 0,5 pct. til investeringer og modernisering.

De praktiserende læger skal derimod henvise markant færre til specialiseret behandling på hospitalerne, spare 300 mio. kr. på dyr medicin på trods af en allerede udbredt brug af generiske lægemidler som i Danmark, ansætte folk som psykologer og særlige sygeplejersker, der kan varetage den primære mentale sundhed, samt formidle mere e-sundhed.

»Vi føler ikke, at vi har vundet konflikten. Men vi er meget glade for, at vi ikke længere er i strid med ministeren. Det vigtige er, at hun nu har erkendt vores centrale rolle i sundhedsvæsenet og vil forsøge at skifte spor. Det føles positivt, men ikke som en sejr. Blot et lille fremskridt. Og så taler vi om hvilken retning, vi skal vi gå, sammen«, siger Luc Klaphake.

Ugeskriftet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Edith Schippers.

Den hollandske pengestrid

Siden efteråret har den hollandske sundhedsminister Edith Schippers og de praktiserende lægers organisation (LHV, Landelijke Huisartsen Vereniging) været i strid om budgetoverskridelser for 2011.
Den 6. oktober 2011 holder klinikkerne lukket og næsten to ud af tre af de 7.500 hollandske praktiserende læger deltager i en demonstration i Amsterdam.
Ministeren ville oprindeligt tilbageføre omkring 750 mio. kr. fra de praktiserende lægers budget pga. »strukturelt overforbrug«. Hver læge vil dermed miste omkring 150.000 kr.
Ifølge lægerne skyldes overforbruget blandt andet ministerens succes med at få fokus på kroniske sygdomme.
En fredsaftale bliver indgået den 22. juni. Den aflyser alle planlagte tilbagebetalinger af merforbrug. Ministeren lover ligeledes, at budgetoverskridelser i år ikke vil føre til lavere tariffer.
Aftalen sikrer samtidig en budgetstigning på 2,5 pct. i almen praksis på niveau med resten af det hollandske sundhedsvæsen. Samt en yderligere stigning på 0,5 pct. til modernisering og innovation.
Lægerne skal til gengæld begrænse henvisninger til hospitaler »så meget som muligt«, spare 300 mio. kr. ved øget brug af billigere lægemidler, øge brugen af e-sundhed og ansætte særligt personale, der kan varetage den primære mentale sundhed.