»Vi vender lige skråen i munden en gang imellem«

Indenfor er der lyst og venligt. Efter et par hurtige sandwicher og snak på kryds og tværs går mødet i gang. Forhandlingsteamet fra PLO er denne aften repræsenteret af en veloplagt formand, Michael Dupont, Henrik Dibbern og seniorkonsulent i PLO's sekretariat, Jette Stagsted Galatius. De udgør en mindre del af PLO's forhandlingsudvalg, som løbende er i tæt kontakt med PLO's bestyrelse. Det tredje politiske møde med repræsentanter fra SFU fandt sted i sidste uge, og styrkeprøven parterne imellem fortsatte i medierne i den forløbne weekend.

Lars Løkke og lægerne

Lørdag morgen fik mere end én praktiserende læge morgenkrydderen i den gale hals, da Berlingske Tidende på forsiden kunne citere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen for at udtale: »Det er for svært at få fat i sin læge«. Dernæst fulgte lidt verbal buldren om det kritisable i, at åbningstiderne er for snævre, det er for svært at få fat i egen læge osv. Et betænkeligt signal netop i denne situation, hvor der står mere på spil end vælgerflirt, og hvor bare det at få landkortet dækket ind med en læge til hver patient, er en udfordring.

Overenskomstforhandlinger er normalt ikke noget, der bør føres i dagspressen - det vanskeliggør i hvert fald manøvremulighederne, hvis parterne kommer med for bastante udmeldinger, fortæller Michael Dupont, og fortsætter: »Modparten har Berlingske Tidende, og vi har jer. Jeg ved godt, hvad jeg satser på«. Salen ler og mødet fortsætter.

Erfarne forhandlere godt inde i substansen

»Ikke to medlemsmøder har været ens, og der er da også tidspunkter i forhandlingsforløbet, hvor vi lige må vende skråen en gang imellem, når modparten argumenterer for sine krav«, fortsætter formanden og begiver sig ud i at præsentere de to forhandlingsdelegationer. Fra PLO er, foruden de allerede nævnte, Yves Sales og Klaus Friis Andersen med i forhandlingsudvalget, mens embedsmandsgruppen tegnes af direktør Bente Hyldahl Fogh, forhandlingsgruppeleder advokat Helle Bjørnstad samt økonomerne Michael Feilberg og Thomas Bo Nielsen. »Vi er ind imellem blevet kritiseret for ikke at kunne stille med et professionelt forhandlingsteam - det er ikke korrekt. Vores folk er erfarne og særdeles kompetente, og de er overordentlig godt inde i substansen,« siger formanden og fortæller lidt om, hvordan modpartens forhandlere har en skyggebokser i ministeren, som følger nøje med i forhandlingerne. Tilsyneladende på sidelinjen, men ikke reelt, som Lex Berlingske viste for nylig.

Omkostningerne er steget

Medlemsmødet i Slagelse har noget, de andre medlemsmøder ikke har haft: De seneste tal for omsætningen, omkostningsniveauet og nettoindtjeningen i praksis anno 2004. Tallene er endnu ikke offentlige, men sløret bliver alligevel løftet for deltagerne, der ved selvsyn kan se, at noget har forrykket sig. Omsætningen er steget ca. 13% fra 2002 til 2004, men udgifterne er steget mere - tilsyneladende især af tre grunde:

1) I takt med at antallet af henvendelser fra patienterne er steget 10% på fem år, skal lægerne løbe hurtigere - og købe sig til medhjælp. Her har flere og flere læger entreret med lægevikarer, som med tiden er blevet dyrere.

2) Klinikpersonalet anvendes hyppigere end tidligere, og dertil kommer 3) udgifter til løbende indkøb, som også kan læses af de dugfriske tal. Solopraksis opnår i gennemsnit en lidt bedre nettoindtægtsfremgang end kompagniskabspraksis. Skævvridningen de to praksisformer imellem er til at få øje på, hvis man både ser på gennemsnitsindtjeningen og på spredningen. Solopraksis har mindre indtjening pr. læge. Hvis man tager i betragtning, at patienttilfredsheden er ret høj i solopraksis, er udviklingen ikke hensigtsmæssig, uden at det dermed skal tolkes som et forsøg på at dreje fokus fra de 68 krav, som parterne forhandler om i disse dage.

Nej til klynkekulturen

Økonomi, rekruttering og fastholdelse er centrale elementer i forhandlingerne, forklarer formanden. Det er vigtigt at påpege problemerne, men også at forholde sig konstruktivt til løsningerne. En yngre læge, som har lyttet lidt til aftenens debat om kravene - og en eventuel konfliktsituation - udløser endnu en lattermild bølge igennem salen, da hun opsummerer, hvilke problemer - eller udfordringer - man står over for som praktiserende læge i dagens Danmark. Med forsigtig reservation over for det at »slå sig ned i almen praksis« trykker hun præcis på den »knap«, som forhandlingerne også kommer til at handle om. Netop det attraktive i at vælge denne levevej som sit fremtidige erhverv og blive glad for det valg. Som mange af hendes - forhåbentlig fremtidige - kollegaer ellers er.

Det står nu ellers ikke dårligt til med rekrutteringen, slår Michael Dupont og Henrik Dibbern fast. Det går tilsyneladende godt med at rekruttere uddannelseslæger, men selvfølgelig gælder det også om at motivere de ældre læger til at blive et par år mere, så lægedækningen så vidt muligt holdes intakt. Om det ønske - og de andre - går i opfyldelse, vil vise sig. Medio oktober går forhandlingerne ind i den afgørende fase, og derefter skal repræsentantskabet forholde sig til, om de kan godkende overenskomstresultatet.

Læs mere om forhandlingerne på LOK 2005-debatten på www.dadl.dk og se artiklen om det første medlemsmøde i Herlev i dette nummer af Ugeskrift for Læger.