Skip to main content

Videnskabelig podcast om biomarkører til opdagelse af forandring i hjernen ved hovedtraume

13. nov. 2019
1 min.

Med biomarkører i blodet og ved skanninger er det muligt at opdage selv små forandringer i hjernen efter et hovedtraume. Biomarkører kan også gøre os klogere på, hvad gentagne hovedskader gør ved vores hjerne over tid. I USA spiller nationalsporten football en ikke ubetydelig rolle i forskningen i effekterne af hovedtraumer. Det kan du høre meget mere om i denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast, hvor vi taler med medicinstuderende ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Anne-Sophie Juul, der står bag en statusartikel om hovedtraumer og biomarkører. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Læs også statusartiklen Biomarkører til diagnosticering af sportsrelateret hjernerystelse hos fodboldspillere