Skip to main content

Videnskabelige selskaber strammer reglerne for industrisamarbejde

Flere videnskabelige selskaber har strammet reglerne for samarbejdet med medicinindustrien. Men ingen har endnu så skrappe regler som Dansk Cardiologisk Selskab. Det kommer, siger formanden for LVS.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

7. jul. 2014
7 min.

Langt større opmærksomhed og begyndende tiltag mod at gøre sig mere økonomisk uafhængig af medicinindustrien.

Sådan ser billedet ud hos mange videnskabelige selskaber, der generelt er begyndt at stramme reglerne for samarbejdet mellem lægerne og industrien, viser en rundspørge til de 38 specialebærende selskaber, foretaget af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).

For to år siden indførte Dansk Cardiologisk Selskab som formentlig det første lægevidenskabelige selskab strengere krav til deres medlemmers tilknytning til industrien. Reglen betyder, at en kardiolog ikke må være fast aflønnet af lægemiddelindustrien som medlem af eksempelvis et advisory board og samtidig have en tillidspost i selskabet som medlem af bestyrelsen eller som formand i udvalg og arbejdsgrupper. Og selv om ingen andre selskaber endnu har indført samme regel som kardiologerne, er der klart en bevægelse mod strammere regler, siger Peter Schwarz, formand for LVS.

”Den almindelige holdning i selskaberne er, at det er godt at have et samarbejde med industrien, så længe det er fuldt deklareret og transparent. Men det er ingen tvivl om, at selskaberne i stigende grad er begyndt at diskutere det,” siger Peter Schwarz.

Faktaboks

Fakta

LVS anbefaler, at selskaberne følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som betyder, at læger ikke kan rådgive offentlige myndigheder, hvis de samtidigt er medlem af et advisory board i f.eks. en lægemiddelvirksomhed.

”Hvert enkelt selskab må vurdere, hvor stort problemet er, og hvor grænsen skal gå i det enkelte videnskabelige selskab. Men når det bliver konkret, at man ikke kan rådgive myndighederne, når man samtidig har fast tilknytning til industrien, vil selskaberne med tiden ændre reglerne. Dette område vil flytte sig meget de kommende år,” siger Peter Schwarz.

Reglen hos kardiologerne blev vedtaget i maj 2012, fordi selskabet ville sikre sig, at ” offentlige myndigheder og andre interessenter vedvarende vil tage os alvorligt og tro på, at vi er det uafhængige lægevidenskabelige selskab, som vi er,” som daværende formand Christian Hassager sagde.

Selskabets nuværende formand, Christian Gerdes ridser det op på denne måde:

”Vil man være firmaets mand eller det videnskabelige selskabs mand? Man kan ikke være begge dele. Med et offentligt finansieret sundhedsvæsen, duer det ikke at have så massive økonomiske interesser, der kan påvirke meningsdannere og beslutningstagere. Langsomt, men sikkert skal vi gøre os mindre afhængige af industrien,” siger Christian Gerdes.

Vil man være firmaets mand eller det videnskabelige selskabs mand? Man kan ikke være begge dele. Christian Gerdes, formand for Dansk Cardiologisk Selskab

Han undrer sig over, at kun et enkelt videnskabeligt selskab har spurgt interesseret ind til reglerne.

”Jeg er egentlig overrasket over, at næsten ingen har vist interesse, for det er vigtigt, at vi diskuterer det ikke mindst, når vi har sager som på Rigshospitalet, der har medført, at Rigsrevisionen undersøger området,” siger han.

Det ene selskab, der har vist interesse, er Dansk Thoraxkirurgisk Selskab med 134 medlemmer. Ifølge formanden, Lars Riber, arbejder selskabet på at indføre lignende regler. Ikke fordi selskabet har haft problemer med inhabile læger, men udelukkende for at ”skærpe den etiske profil”.

”Man kan ikke via et videnskabeligt selskab udtale sig som fri læge og fri forsker, hvis man er underlagt andre interesser. Men selv om vi ikke har oplevet problemer med industrien, så er det i tidens ånd at have etiske regler, og på den måde, kan vi udadtil vise, at vi ikke er påvirket af industrien,” siger han.

Selv om andre selskaber ikke har indført lignende regel, er der bevægelse mod strammere regler også i bl.a. Dansk Selskab for Klinisk Onkologi med 450 medlemmer. For at sikre uafhængighed af industrien har selskabet afskaffet firma-medlemskaber på ca. 5.000 kr.

”Det er et forkert signal at sende, hvis selskabet modtager et fast bidrag fra industrien, fordi det kan tolkes som et afhængighedsforhold,” siger selskabets formand Ulrik Lassen.

Men det er faktisk den eneste ændring hos onkologerne. Ifølge Ulrik Lassen er der så mange lægemidler på vej inden for onkologien, at næsten alle speciallæger er involveret i kliniske forsøg og derigennem er de fleste også rådgivere for industrien. Og derfor har selskabet ikke planer om, at indføre samme regel som kardiologerne.

”Vi mener, at det et meget vigtigt, at vi kan sætte vores fingeraftryk på udviklingen inden for industrien. Og så længe der er åbenhed, mener vi sagtens, at man på samme tid kan rådgive industrien og myndighederne,” siger Ulrik Lassen.

Også Dansk Endokrinologisk Selskab har strammet reglerne. I forbindelse med et nyt tiltag med at lave behandlingsvejledninger på en række endokrinologiske områder har selskabet besluttet, at tovholderen for de forskellige arbejdsgrupper ikke må sidde i advisory board eller være aktionær i relevante firmaer, siger selskabets formand, Peter Rossing.

”Vi vil gerne have, at behandlingsvejledningerne er uafhængige af industrien. Vi synes ikke, at problemet er stort, men vi vil gerne have, at vejledningerne bliver opfattet som uafhængige. Vi har dog ikke indført det for resten af medlemmerne eller for bestyrelsen, fordi mange med den faglige indsigt også sidder med i advisory boards, men vi støtter transparens i forhold til alle relationer mellem læger og medicinalindustri,” siger Peter Rossing.

Se listen over, hvilke videnskabelige selskaber der har gjort hvad på ugeskriftet.dk