Skip to main content

Elisabeth Arndal forsker i sygdomme i de forenede luftveje

Elisabeth Arndal er læge og PhD på Øre-Næse-Halsafdelingen på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital. Hun har i sin ph.d. undersøgt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og undersøgt prævalensen af kronisk næse-bihule-betændelse.

Foto: Laura de Vos
Foto: Laura de Vos

Laura de Vos, lth@dadl.dk

19. nov. 2021
1 min.

Elisabeth Arndal har i sin ph.d. undersøgt 222 patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og undersøgt prævalensen af kronisk næse-bihule-betændelse.

Undersøgelsen viser, at 22 procent af patienterne havde kronisk næse-bihule-betændelse, og over 80 procent ikke vidste, at de var syge. Patienterne var derfor underbehandlede.

Det sætter fokus på, at læger skal være bedre til at udforske den forenede luftvej hos patienterne.

I sin ph.d. brugte hun blandt andet en række spørgeskemaundersøgelser, der var effektive til at dække patienternes symptomer.

Elisabeth Arndal er også en del af en stor forskergruppe på Rigshospitalets Øre-Næse-Halsafdeling, hvor gruppen forsker i sammenhængen mellem de øvre og nedre luftveje hos blandt andet astmapatienter, folk med kronisk obstruktiv lungesygdom, cystisk fibrose og primær ciliedyskinesi.

Se video, hvor Elisabeth Arndal fortæller om de spørgeskemaundersøgelser, de brugte i hendes ph.d., og de problematikker hun oplever hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.