ViFAB og den venlige revolution

»Ja, velkommen til morgenkonferencen. Vi skulle tale om Søren Hansen, lad os se - kemoterapi, massage, akupunktur, ernæringsterapi og spirituel vejledning, vi tager det fra en ende af ...«

Virkelighed på en dansk kræftafdeling? Nej - ikke endnu altså. Men på Memorial Sloan Kettering Integrated Medicine Center i New York, jo da. Patienterne har frit valg på alle hylder. Brugerne har talt, og i USA er sproget penge: 28 milliarder dollars om året bruges på alternativ/komplementær behandling, og private fonde spenderer flere midler på forskning i urter og energifelter end på medicin og kirurgi. Man skulle jo være et temmelig tonedøvt privathospital, hvis man ikke fangede den melodi, og derfor danser flere og flere amerikanske hospitaler om den nye guldkalv.

Det siger dr.med. Ted J. Kaptchuk, konsulent for NCCAM, National Center for Complementary and Alternative Medicine ved National Institute of Health. Sammen med Andrew Weil, klinisk professor og direktør for University of Arizonas program i integreret medicin, er han i Århus som foredragsholder ved ViFAB, Videns- og Forskningscenter for Alternativ behandlings internationale konference om forskning i alternativ behandling. Han er her også som gæst fra en verden, der ganske vist er fjernt fra i Danmark i dag, men hvad med i overmorgen?

Tænk blot på regeringens instruks til hospitalerne om at være åbne over for patienternes supplerende brug af alternativ behandling. En instruks der i yderste konsekvens kan tolkes som en lægelig forpligtelse til at tage stilling for eller imod behandling og/eller naturlægemidler, der er fuldstændig ukendt land for de fleste læger. Tænk på den planlagte liberalisering af markedsføring på sundhedsområdet, som vil tillade autoriserede såvel som ikkeautoriserede at reklamere med alskens færdigheder. For resten - fik vi fortalt, at Ted Kaptchuks doktorgrad er i østasiatisk medicin fra en skole i Kina, men at han underviser på Harvard Medical School?

Der er absolut ingen grund til overbærende skuldertræk over for et initiativ som ViFABs. Pludselig kan der sidde en akupunkturnål og dirre i selvsamme skulder. Det er klogere at slå ørerne ud, og det har 53 læger, forskere og andre professionelle sundhedsfolk valgt at gøre ved konferencen.

Væk fra uforsonligheden

Deltagerne er både hardcore evidenstyper i sorte modehabitter og alternative sjalsklædte med svævende stemmeføring, men de mødes i fordragelighed og åbenhed. Ikke nogen helt lille begivenhed på et felt, der i så mange år har været præget af uforsonlige holdninger og skarpe meningsudvekslinger.

Peter Gøtzsche fra Nordisk Cochrane Center sidder og smiler venligt til doktor i alternativ medicin Laila Launsø. De er da uenige, bestemt. For Gøtzsche er den ran-domiserede undersøgelse - eller RCT - konge i forskningsverdenen. Intet over og heller ikke rigtig noget under. Launsø ... helt klart er det ikke, men hun mener i hvert fald, at RCT er utilstrækkelig til at afklare årsagssammenhænge inden for det »bio-psyko-sociale-spirituelle-menneskelige system sammenholdt med individets kontekst«. Langt fra hinanden, men som sagt smilende og lyttende.

Dette lille mirakel skyldes først og fremmest dygtig forberedelse hos ViFAB. Formand Hanne Mollerup fastslår elskværdigt, men bestemt, at emnet for konferencen er: »Hvordan finder vi ud af, om behandling X virker på sundhedsproblem Y via klinisk forskning.« Ingen slinger i valsen. Mollerup er læge, har siddet i bestyrelsen som Lægeforeningens repræsentant, men er nu valgt til formand på forslag fra - de alternative behandlere. Som det fremgår af interviewet, der følger denne artikel, er hun bestemt ikke alternativ selv, men kombinerer gennemslagskraft med åbenhed og kritisk nysgerrighed. Hun har lånt sin »street credibility« blandt læger til centeret, men har ikke solgt den.

ViFAB har været på slingrekurs med intern ballade og gensidige beskyldninger, men skuden er rettet så meget op, at politikerne om ikke forgylder, så dog forsølver det lille center i Århus - i år med en ekstrabevilling på fem mio. kr. ViFAB skal til at samarbejde med Nordisk Cochrane Center om systematiske oversigter over forskning i alternativ behandling, som både fagfolk og almindelige borgere vil få adgang til. Centerets hjemmeside er prisbelønnet, og nu er det altså vært for Danmarks første internationale konference om forskning i alternativ behandling.

I samme båd?

Der bliver talt og talt og talt som ved alle konferencer. Overheads med mikroskopiske tal, pilesvær-me, søsygekurver flintrer hen over glaspladen, så ingen mors sjæl kan nå at fange indholdet. Men det er heller ikke så meget det konkrete som selve konceptet, der er interessant - signalværdien i at være her sammen på denne urbane måde. Og så alligevel sker der noget, som diskuteres i alle pauser. Både oplæg og diskussioner har nemlig tydeliggjort, at det ikke kun er den alternative verden, der har problemer med forskningsmetoderne. Skulle RCT være perfekt? Jamen det er da kun en mikroskopisk del af befolkningen, der melder sig til kliniske forsøg. De kan jo umuligt være repræsentative for befolkningen. Og når man nu ved fra mange forsøg, at viden påvirker effekt, er et RCT så først rigtig seriøst, hvis hverken behandler eller patient ved, at de deltager i forsøget?

Der er også de mere filosofiske overvejelser: Hvis en ung pige går til lægen med kærestesorg, er det så ikke ligegyldigt, om en eller anden RCT viser, at et lægemiddel virker bedre end placebo på problemet? Et lægemiddel er jo ikke løsningen. Der er ingen, der siger, at et klinisk velafprøvet middel eller en behandling nu også virker på en måde, der er tilfredsstillende for patienten.

Pander rynkes. Vi har alle sammen problemer, både vi og de. Måske skulle vi prøve at give hinanden en hånd? »Der er jo ingen tvivl om, at de kan noget, de der statistikere«. Og omvendt: »sådan nogle healere, de viser søreme respekt for det enkelte menneskes ressourcer«.

Når de andre også har dem, er det lettere at se egne problemer og sympatisere med modparten. Derfor sidder ViFAB nu med en mængde kort på hånden. Konferencen har skabt en stemning for, at stringent forskning er nødvendig for at skille klinten fra hveden i alternativ behandling, men at det pinedød nok er ønskværdigt at satse metodologisk bredere end lige dobbeltblindede randomiserede forsøg. Centeret har fået både etablerede og alternative op af skyttegravene, og det bliver vanskeligt at krybe ned i dem igen. ViFAB har startet en venlig revolution.