Fremtiden tegner lys for patienter med type 1-diabetes. En ny ph.d.-afhandling viser, at blodsukkeret kan holdes stabilt med hjælp fra en computer. »Teknologien er endnu ikke tilgængelig for patienterne«, siger læge og ph.d. Signe Schmidt, der fortsat undersøger behandlingsmetoden.
Hvad handler din forskning om?
»Jeg forsker i anvendelsen af forskellige teknologier til behandling af patienter med type 1-diabetes. Både simple hjælpemidler, som allerede er tilgængelige, og mere avancerede metoder, der først kommer på markedet om nogle år. Mit fokus har været rettet mod insulinpumper, systemer til automatisk kontrol af blodsukkeret og bolusberegnere, der hjælper patienten med at finde ud af, hvor meget insulin vedkommende skal tage til måltidet«.
Faktaboks
Hvorfor er det interessant?
»Mennesker med type 1-diabetes er en voksende patientgruppe, så det er interessant at forske i apparater, der kan forbedre livskvaliteten for dem. Hvis patienterne for eksempel har et apparat, der alarmerer dem, når blodsukkeret er lavt, bliver deres hverdag meget lettere. Med optimering af blodsukkerreguleringen kan vi reducere antallet af komplikationer, og dermed bliver de samfundsøkonomiske perspektiver i behandlingerne interessante«.
Hvad er du kommet frem til?
»Min ph.d.-afhandling består af fire artikler. Hvis jeg skal fremhæve to, bliver det studiet om behandling af type 1-diabetes med bolusberegneren og studiet med systemet til automatisk regulering af blodsukkeret. Studiet med bolusberegnerne viste, at patienterne blev mere tilfredse med deres behandling, og flere ting pegede i retning af, at blodsukkerkontrollen blev bedre. Vores studie var ikke stort nok til, at vi kunne drage endelige konklusioner, så vi har nu sat et større randomiseret studie op.
Det automatiske system bliver i folkemunde kaldt en kunstig bugspytkirtel. Systemet består af en insulinpumpe, en blodsukkersensor og en computer. På baggrund af input fra sensoren styrer computeren, hvor meget insulinpumpen skal levere. Det betyder, at patienten ikke konstant skal holde øje med blodsukkeret. Den store balancegang for patienterne er at undgå for høje og for lave værdier i blodsukkeret, og vi tror, at systemet vil kunne hjælpe. Teknologien er endnu ikke tilgængelig for patienterne, og der vil gå flere år, før den kommer på markedet«.
Hvad kan forskningsresultaterne bruges til?
»Der er stor opmærksomhed på sygdommen fra både patienternes og myndighedernes side. De nuværende behandlingsmulighederne er gode, og jeg er sikker på, at min forskning kommer til at danne basis for videreudvikling af mulighederne. Helt konkret har forskningen i boluskalkulatoren betydet, at vi nu tilbyder træningsforløb, hvor vi oplærer patienterne i brugen af kalkulatoren – det sker både på Hvidovre Hospital og andre steder i landet. Nogle af mine kolleger har også præsenteret programmet i udlandet«.
