En række lægefaglige selskaber har bittesmå medlemstal. Mød nogle af dem her. Denne gang Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, som p.t. har 81 lægelige medlemmer. Betina Sørensen er et af dem. Hun er overlæge på Aarhus Universitetshospital.
Jeg har specifikt med vævscenteret for stamceller at gøre. Det indebærer forskellige funktioner, herunder et register for frivillige stamcelledonorer fra Jylland og Fyn. Vi søger og udvælger også donorer til patienter, der skal have knoglemarvstransplantation – både danske og udenlandske - og jeg er ansvarlig for den afdeling. Vi har også en rådgivningsfunktion til klinikerne, f.eks. om hvad vi gør, hvis vi ikke kan finde en optimal donor. Derudover, hvis det er en dansk donor, der er bedst egnet, så informerer vi og vurderer, om donoren er helbredsmæssigt egnet. Endelig høster vi også stamcellerne. Her hos os foregår det via blodet. Først giver man noget vækstfaktor, som får knoglemarven til at producere rigtig mange stamceller, som ender i selve blodet, hvor vi så kan høste dem fra.
Nej. Det er lidt i yderområdet. En klinisk immunolog arbejder primært med blodbanker. Her er der en produktion af blodkomponenter, der skal leve op til lovmæssige kvalitetskrav. Derudover er der en ret stor funktion i forhold til rådgivning om transfusion af blodkomponenter. F.eks. ved nyfødte, hvor moderen har antistoffer, eller hos patienter med massiv, livstruende blødning. Her rådgiver vi om brug af blodkomponenter og lægemidler for at få styr på blødningen. Det fylder rigtig meget. Der er også den transplantationsmæssige side af vores afdelinger. Vi rådgiver ud over om knoglemarvstransplantationer så også om organtransplantationer. Der er analyser både før og efter for at monitorere transplantationerne.
Jeg havde egentlig altid haft en ide om et laboratoriespeciale. Så var der et stillingsopslag. Da jeg så læste nærmere på afdelingens hjemmeside, syntes jeg, det lød interessant. Det tiltaler mig, at der er tid til og mulighed for at fordybe sig i emnerne. Man er en lille gruppe af læger. På mange andre afdelinger er der en masse reservelæger, og man kan drukne lidt. I den lille gruppe her, kom jeg hurtigt ind i beslutningerne og fik ansvar.
Det var egentlig lidt tilfældigt. Der var et spændende stillingsopslag efter turnus. Under studiet havde jeg været lidt interesseret i hæmatologi, og vi arbejder jo tæt sammen med hæmatologerne, så det havde måske lidt med det at gøre.
Vi skal ud og være mere synlige for klinikerne og styrke samarbejdet. Vi skal ud og være en del af patientbehandlingen – det er forkert at sige behandlingsteamet, men vi skal være en del af rådgivningen omkring problempatienter. Det kan være massiv livstruende blødning eller en transplantation med risiko for afstødning og komplikationer. Vi har nok haft tendens til at gemme os lidt for meget i laboratoriet. Vi skal også udvikle og forbedre analyser, der kan hjælpe klinikerne.
