Fra arkiv
Visioner for FAPS
10. apr. 2006
4 min.
Visionerne for, hvad der skal kendetegne FAPS nu og i fremtiden, tager udgangspunkt i de fem nøglepunkter:
1. Faglighed
2. Kvalitet
3. Troværdighed
4. Konkurrencedygtighed
5. Politik og tillid
1. Faglighed
Faglighed skal karakterisere alt arbejde, der foregår i speciallægepraksis. Mange praktiserende speciallæger sidder i solo-praksis. Der er i dagligdagen ikke nogen, man lige kan spørge til råds eller konferere med om et problem. Derfor er det ekstra vigtigt, at speciallægens viden og omhu altid er på allerhøjeste niveau. For at holde speciallægen på dette niveau er efteruddannelse en absolut nødvendighed. Vi må som læger gøre os klart, at vi har et job og en uddannelse, der aldrig slutter men til stadighed skal vedligeholdes og udbygges. Vi forpligter os til livslang læring og uddannelse.
2. Kvalitet
Kvaliteten i speciallægepraksis skal være synlig. En kontinuerlig specialemodernisering er en absolut nødvendighed for at sikre kvaliteten i speciallægepraksis. Speciallægepraksis skal kunne tilbyde sidste nye behandlingsmetoder på linje med sygehusambulatorier. Det kan kun ske ved moderniseringer. Analogiseringer er og bliver kun nødløsninger.
Vi må gøre alt for, at det oprindelige kvalitetsprojekt, som FAPS havde lagt op, bliver iværksat. På sammenlignelige områder skal vores ydelser vurderes sammen med ydelser i sygehusenes ambulatorier. På andre områder skal kvaliteten vurderes efter en model, der passer til speciallægepraksis. Kvalitet og synlighed går hånd i hånd med registrering. Registrering er imidlertid tidsrøvende, og vi har derfor et krav om honorering for registrering og indberetning til databaser, medmindre der er tale om dataplukmoduler, som selv kan hente data ud af journaler. Inden for en overskuelig tid kan vi se frem til en eller anden form for akkreditering. Akkreditering har mange fordele, blandt andet kan den sikre en ensartet kvalitet i speciallægepraksis.
3. Troværdighed
Troværdighed hænger uløseligt sammen med faglighed og økonomi. Den måde, som speciallægepraksis' honorarsystem er bygget op på, kan forveksles med et tagselvbord. Hvert eneste af speciallægens valg har en pris. Beslutter speciallægen sig for en ydelse for at udrede en patient, udløses der et honorar. Beslutter speciallægen sig for at lade være, daler omsætningen. Uanset valget koster det noget det ene eller det andet sted. Det er vigtigt, at alene fagligheden styrer valget: Hvad er relevant for, at patienten bliver udredt og behandlet for symptomet eller sygdommen? Troværdighed og tillid skal her stå deres prøve.
Den umiddelbare tillid underbygges af kontrolstatistikken, der for 2005 er på vej i disse uger. Kontrolstatistikken oplyser om speciallægens måde at arbejde på, og den kan bruges til at sammenligne kolleger i amt og på landsplan. Kontrolstatistikken gennemgås af vore dygtige amtsrepræsentanter. De får indsigt i alle statistikker. De er den enkelte speciallæges talsmand over for amtet. Er der problemer med en statistik, er det vigtigt at tage kontakt til speciallægen for at høre, hvad en forklaring kan være. Der kan være tale om positiv skæv statistik, der fortæller om en speciallæge, der har et specielt interessefelt og derved får mange af en bestemt type patienter/ydelser, ofte endda henvist fra speciallægekolleger. Den form for aktivitet må vi støtte og forklare som noget positivt.
Vi ser imidlertid også overforbrug af ydelser, der er unødvendige for at udrede og behandle patienten. Det er uhensigtsmæssigt, forkert, ufagligt og dårligt lægearbejde. Det stiller hele speciallægepraksis i et dårligt lys. Vi vil gribe ind over for den praksis. Vi vil ikke forsvare kolleger, der på den måde udnytter systemet. Vi vil bruge de midler, der er til rådighed for at begrænse den adfærd. Fra tid til anden kommer det frem, at enkelte kolleger tager honorar for ydelser, der ikke er udført. Det er bedrageri - uden formildende omstændigheder! Vores troværdighed må ikke belastes af sådanne eksempler.
Vi må også erkende, at pressen er blevet en kontrolinstans. Flere gange i de senere år har pressen interesseret sig for speciallægepraksis på forskellig måde. Det har uden tvivl også en opdragende effekt.
4. Konkurrencedygtighed
Speciallægepraksis får ikke løn. Vi får honorarer for de enkelte ydelser, der ligger til grund for omsætningen i praksis. De enkelte honorarer forhandles til en pris, som samfundet - ved SFU - og speciallægen bliver enige om. Der er ingen andre systemer, der kan leve op til dette. Et helt privat system med udbud og efterspørgsel vil give meget høje priser i en situation med mangel på speciallæger og meget lave priser, når der er speciallæger nok. Det er i samfundets og vores interesse, at vi bevarer denne ordning i gensidig tillid.
5. Politik og tillid
Vi skal opbygge og udbygge tilliden mellem os og politikere, patienter og kolleger. Vi skal ved enhver given lejlighed fortælle om, hvad vi kan og kvaliteten i vores arbejde. Vi kan i speciallægepraksis tilbyde nærhed og kontinuitet i patientbehandlingen. Samme læge og samme personale møder patienten. Vi kan tilbyde geografisk nærhed, når regionerne begynder at samle specialer på større centrale enheder. Det vil være naturligt, at speciallægepraksis placeres, hvor der er stor afstand til en specialafdeling. Mange patienter kan på den måde få fuldt kvalificeret udredning og behandling inden for rimelig afstand.
Over for politikere er der fire overskrifter, vi skal tænke på: økonomi, faglighed, kvalitet og efteruddannelse.
Over for patienterne er kodeordene faglighed, tillid og personlig behandling.
Over for kolleger er kodeordene faglighed, troværdighed og rådgivning.
Fagligheden er vores overordnede overskrift over for alle.