Visioner for Fremtidens Lægeforening

Lægeforeningens formål er »at samle danske læger til varetagelse af lægestandens interesser og at være det organ, gennem hvilket lægestanden gør sin indflydelse gældende på almindelige samfundsspørgsmål«.

Samfundet og sundhedsvæsenet er under ombygning, og den nye regionale struktur, som er på vej, har fyret op under et arbejde, der skal ruste Lægeforeningen til at kunne varetage dette formål under de vilkår, som bliver gældende de kommende år.

Processen begyndte i efteråret ved et møde, hvortil Lægeforeningen havde indbudt delforeningernes bestyrelser og sekretariater, formændene for lægekredsforeningerne samt medlemmerne af de tre arbejdsgrupper, som blev nedsat på Lægemødet 2004 for at lægge grunden til Fremtidens Læge-forening.

Efter mange måneders arbejde og diskussioner har arbejdsgrupperne - om Lægeforeningen som standsforening, som sundhedspolitisk aktør og som forhandlingsorganisation - nu afleveret deres endelige rapporter, som Hovedbestyrelsen præsenterer Lægemødet i april.

Når lægemødet har taget stilling til oplægget om opgaverne, fortsætter det politiske arbejde med at afklare, hvilke organisatoriske konsekvenser, det skal have.

Standsforening

En stand er en samfundsgruppe med fælles kultur og værdier, knyttet til et erhverv. Standsfølelse og standsbevidsthed er straks mindre håndgribeligt - men det er noget, som bl.a. påvirkes af standens anseelse.

I sin omfattende rapport når arbejdsgruppen om standsspørgsmål frem til mange gode grunde til, at Lægeforeningen fortsat skal være en standsforening for alle læger. For at nævne et par grunde: Alle læger ønsker en høj faglighed, som bedst forklares og forsvares i en fælles forening på tværs af alder, køn, etnisk baggrund, ansættelsesforhold osv. Og: At være læge indebærer helt specielle arbejdsvilkår (risikoen for at påføre et andet menneske lidelse og måske død), vilkår der underbygger behovet for et fagligt fællesskab.

En rød tråd er behovet for en sam-let stemme og fælles værdier for at kunne påvirke samfunds- og sundhedsforhold.

Gruppen understreger også som en kerneværdi, at Lægeforeningen skal være for alle læger: uanset status, køn, etnisk baggrund, speciale eller tilknytning til arbejdsmarkedet, skal alle læger være fuldgyldige medlemmer.

I forhold til omverdenen gives der indrømmelser til, at man ikke fungerer i et samfundsmæssigt vakuum: Lægeforeningen skal således »være villige til at dele beslutningerne med patienterne, at vurdere de umiddelbare kliniske behov for den enkelte patient i relation til samfundets prioriteringer« og »udvise ansvarlighed for at retfærdiggøre fortsat professionel frihed«.

Desuden skal man være parat til både at deltage i »performance«-vurderinger og til at tage strategisk og operationelt ledelsesansvar i sundhedsvæsenet.

Det er standsforeningen, som definerer lægernes samlede forhold til og placering i samfundet, og det er den, der danner rammen om lægernes selvforståelse og er »udgangspunkt for standens normer«, hedder det.

De standsopgaver, foreningen varetager i dag, handler bl.a. om egne forhold som fx etiske spørgsmål om god lægeskik og anvendelse af forskningsresultater, lægekultur og kollegialitet, forskningspolitik, efteruddannelse, støtte til udenlandske læger, til læger, som får patientklager samt deltagelse i internationalt samarbejde.

For at gøre det abstrakte konkret: Ifølge rapporten står man bl.a. over for den politiske udfordring, dels at balancere varetagelsen af medlemmernes interesser over for befolkningens tarv.

Konkret betyder det for standsforeningen at afgive høringssvar om fx kloning og fosterdiagnostik. »Her søger man på én gang at tilgodese patientens behandlingsbehov og sikre en lægeetisk forsvarlig omgang med menneskeligt væv samtidig med, at man vil sikre lægernes adgang til at drive den videnskabelige erkendelse eller behandlingsmæssige mulighed længere frem«, hedder det i rapporten.

Den myndighed, som de svundne tiders læge udstrålede, er falmet, og en hovedopgave bliver derfor at indgå en ny »kontrakt« med et samfund, hvor lægen har antaget naturlig størrelse - en kontrakt, som på det nye grundlag skal opretholde standens autoritet som en nyttig, effektiv og etisk hovedbidragsyder på sundhedsområdet.

Derfor ser rapporten det som afgørende at knytte stærkere, formaliserede bånd til de videnskabelige selskaber. Videnskabeligheden er et primært legitimeringsgrundlag for lægen som nøglepersonen i sundhedsvæsenet. Desuden er de fleste læger medlem af et eller flere selskaber og ser ofte en stor del af deres identitet som læger i forbindelse hermed.

Blandt rapportens anbefalinger er - ud over det styrkede samarbejde med de videnskabelige selskaber - at Lægeforeningen skal fokusere mere på fagligheden, bl.a. ved at markere sig i den samfundsmæssige prioritering, at foreningen skal styrke sin sociale og sundhedspolitiske troværdighed »ved at turde engagere sig i konkrete spørgsmål«, og at Lægeforeningen »arbejder på at udvikle en ny form for professionalisme ved at styrke arbejdet med kvalitetsudvikling, ledelse og kollegialitet«, og rapporten giver da også konkrete forslag til, hvordan det kan foregå.

Forhandlingsorganisationen

Ved siden af det standsmæssige har Lægeforeningen fra første færd haft den meget konkrete opgave at varetage lægernes økonomiske interesser, som lønmodtagere, som selvstændige praktiserende og som pensionister.

Men Lægeforeningen og dens delforeninger skal løse opgaver om andet og mere end løn- og honorarforhold, nemlig arbejdsforhold som vagtbelastning, arbejdsmiljø, ansættelse og afsked.

En del af denne arbejdsgruppes opgave har været at skabe et overblik over, hvad Lægeforeningen og ikke mindst de tre delforeninger beskæftiger sig med inden for interessevaretagelse, lige fra forhandling af centrale - og forskelligartede - overenskomstforhandlinger til juridisk rådgivning og advokatbistand.

Det er i øvrigt langt mere end tilbagevendende overenskomster, der forhandles om. Ikke mindst på Sygesikringsområdet har modparten anerkendt, at forhandlinger - ud over ydelser og honorarer - »også handler om forhold som kvalitetsudvikling, faglig udvikling, efteruddannelse og sundhedsplanlægning«.

På lønmodtagerområdet er arbejdsgiverne tilbøjelige til at koncentrere forhandlingerne om traditionelle løn- og arbejdstilrettelæggelsesforhold. Her har FAS og YL i stadig stærkere grad ladet forhandlingerne farve også af andre hensyn som kvalitetsudvikling og faglig udvikling.

For P.L.O. og FAPS består en vigtig del af interessevaretagelsen i at støtte praktiserende læger og speciallæger i deres erhvervsudøvelse som virksomhedsejere.

Arbejdsgruppen har udpeget de grundlæggende forhold, som dette arbejde skal foregå under i de kommende 4-8 år:

Et sundhedsvæsen, som er i stadig forandring, og hvor især sygehusområdet vil være i opbrud med alt, hvad det også indebærer af nye krav til eksisterende aftaler og overenskomster
En kommunalreform, som fra 2007 vil erstatte a mterne med fem regioner og reducere antallet af primærkommuner væsentligt, samtidig med at disse får en større rolle for praksisområdet
Fluktuationer i lægeudbud - ikke mindst i form af et voksende underskud på speciallæger, samtidig med at overskuddet af læger med behov for videreuddannelse øges
Decentralisering og individualisering, som vil stille nye krav til måden, løn og honorarer forhandles på for hhv. YL/FAS og P.L.O./FAPS

Dertil kommer, at også EU efterhånden er blevet en vigtig aktør, som med domme og direktiver har indflydelse på danske lægers arbejdsvilkår. Denne tendens vil ikke blive mindre, og lobbyarbejde i EU-systemet skal derfor føjes til Lægeforeningens arbejdsområder for at få indflydelse på de direktiver, som vedtages.

Blandt arbejdsgruppens anbefalinger kan nævnes et stærkt, centralt forhandlingsberedskab, som består af både et politisk niveau og ansat akademisk arbejdskraft samt et serviceapparat, der kan medvirke ved decentrale forhandlinger. Samtidig skal Lægeforeningen arbejde for fleksible overenskomster, som ikke forhindrer det enkelte medlem i at forhandle goder for sig selv.

Sundhedspolitisk aktør

I de snart 150 år, Lægeforeningen har eksisteret, har sundhedspolitik været et vigtigt og legitimt indsatsområde. Foreningen søger indflydelse på sundhedspolitiske beslutninger og varetager dermed lægernes interesser, både lægefagligt og standsmæssigt.

»Læger har et etisk og moralsk ansvar for at tage stilling til sundhedspolitiske forhold, og Lægeforeningen må i konsekvens heraf give udtryk for disse holdninger på medlemmernes vegne, også selvom medlemsgrupper eller enkelte medlemmer har en modstridende holdning«, skriver arbejdsgruppen om sundhedspolitik i sin rapport.

Med afsæt i lægefaglige synspunkter skal foreningen »udbrede viden, erfaringer og holdninger baseret på lægefaglig evidens« og dermed skabe grundlag for, at ressourcerne anvendes bedst muligt, også med henblik på kvaliteten og den bedst mulige behandling.

Foreningens udmeldinger skal være klare og entydige, og de skal være solidt lægefagligt funderede. Det betyder, at de videnskabelige selskaber nødvendigvis må involveres i højere grad, end det sker i dag.

Sundhedspolitikken skal primært formuleres og udøves på tværfaglige ikke-specialespecifikke områder, hvor indhold og udmeldinger skal formuleres sammen med de videnskabelige selskaber, når det er relevant.

De udfordringer, Lægeforeningen vil møde i de kommende år, er bl.a. en stærkere central planlægning og styring på sundhedsområdet. Strukturreformen indebærer, at en styrket Sundhedsstyrelse skal sikre en landsdækkende koordinering og samling af den højt specialiserede behandling. Det har hidtil været et område, som foreningen overlod til specialeselskaberne at føre dialog med Sundhedsstyrelsen om. Men med den øgede centralisering mener arbejdsgruppen, at Lægeforeningen i højere grad må søge indflydelse på den overordnede prioritering i sundhedsvæsenet - i samspil med selskaberne eller med Sundhedsstyrelsen, og gerne begge dele.

De sundhedspolitiske budskaber fra Lægeforeningen skal kunne være klare og entydige for at virke troværdige, og derfor foreslås »et formaliseret samarbejde med de videnskabelige selskaber til at understøtte de lægefaglige udmeldinger«.

Så vidt muligt skal der meldes ud »med én stemme«, så det vil fortrinsvis blive på tværfaglige, ikke-specialespecifikke områder, at Lægeforeningen skal markere sig i offentligheden. Det kan være områder som fx:

Sundhedsplanlægning

Når sundhedsvæsenet skal planlægges i de nye regioner, skal Lægeforeningen have en mening om, hvordan det skal ske. Holdningen til centraliseringen skal være lægefagligt afbalanceret mellem regionernes og Sundhedsstyrelsens udmeldinger og i overensstemmelse med budskaberne fra de kontakt- og rådgivningsfora, Lægeforeningens medlemmer etablerer i regionerne. Men »man skal heller ikke være konfliktsky over for enkeltmedlemmer og medlemsgrupper, der måtte være berørt af Lægeforeningens politik til fx ændringer af sygehusstrukturen«, hedder det i gruppens rapport.

Sammenhængende patientforløb

Foreningen skal gennem praktiske løsningsforslag og tilpasning af procedurer være med til at vise, at sammenhængende patientforløb kan gennemføres i praksis. Det indebærer koordination og genbrug af oplysninger samt koordinering mellem alle aktører i primær- og sygehussektoren, så løse ender og dobbeltarbejde undgår. Elektronisk patientjournal bliver en central faktor.

Når de nye primærkommuner får direkte medansvar på det sundhedspolitiske område, bliver der behov for et tæt og formaliseret samarbejde med kommunerne om bl.a. genoptræning.

Speciallægemangel og dimensionering af uddannelseskapacitet

Med færre og færre speciallæger, nye, store årgange af læger, der søger videreuddannelse og ændrede patientbehov, står Lægeforeningen over for en betydelig udfordring. Målet - at alle læger skal videreuddannes til speciallægeniveau - skal fastholdes.

Lægelig uddannelse overordnet set, forskning, it, akutområdet, sundhedspolitik i kommunerne, sundhedsfremme, ledelse i sygehus- og sundhedsvæsenet samt kvalitetsudvikling er andre af de udfordringer, Lægeforeningen står over for at skulle tackle med nye arbejdsmetoder og ud fra nye målsætninger.

Hele debatoplægget udsendes til deltagerne i Lægemødet. De foreløbige rapporter er allerede nu tilgængelige i fuldt omfang på DADLNET under »Fremtidens Lægeforening«. Sitet opdateres løbende.

Når Lægemødet i april har drøftet debatoplægget, fortsætter arbejdet om »Fremtidens Lægeforening« med Hovedbestyrelsens udvalg som styregruppe. Hvordan dette skal ske, er endnu ikke fastlagt.