Skip to main content

Visioner for medicinsk og uddannelsesmæssig brug af den personlige digitale assistent

Reservelæge Jakob B. Seidelin & 1. reservelæge Jan Bech

1. nov. 2005
4 min.

Elektroniske patientjournaler (EPJ) vil inden længe blive implementeret på alle landets sygehuse. Med dette teknologiske løft vil ny hardware også vinde indpas, fordi hospitalsmiljøet stiller specielle krav til it-platformen i forhold til mere traditionelle arbejdspladser. Små håndholdte computere (personlig digital assistent (PDA)) vil formentlig få en central plads i denne udvikling. Håndtering af patientjournaler og forløb på PDA'er i Danmark er ikke science fiction længere - på flere afdelinger er man ved at afprøve og indføre systemerne [1]. Mange læger bruger imidlertid allerede PDA'er i deres hverdag til mere simple opgaver.

I dette nummer af Ugeskriftet beskriver Hendel nogle aktuelle anvendelsesmuligheder for PDA'en som en kittellommebog for den enkelte læge [2]. En række opslagsværker, f.eks. afdelingsinstrukser, Medicinfortegnelsen og medicinske kalkulatorer kan allerede nu lægges på PDA'en, og kittellommeindholdet kan reduceres væsentligt. På University of California Los Angeles (UCLA) er det et krav, at alle medicinstuderende skal have en PDA, som skal bruges i det kliniske arbejde. Man har opstillet en række hardware- og software-minimumskrav til udrustningen af en funktionel PDA for kommende læger [3]. Ved UCLA anvendes PDA'en også som logbog til registrering af de studerendes færdigheder.

Dahlerup & Roelsgaard præsenterer i dette nummer af Ugeskriftet erfaringer med brug af PDA'en dels som logbog, dels som klinisk redskab på en større medicinsk afdeling [4]. Man udleverede PDA'er til i alt 19 uddannelsessøgende læger. Kun to var bekendt med PDA i forvejen, men de fleste ønskede at »beholde« deres PDA efter endt ansættelse. Man fandt de kliniske værktøjer (f.eks. Medicinfortegnelsen) brugbare, mens halvdelen af lægerne fandt logbogsdelen tung og besværlig, fordi den var for detaljeret og tidskrævende. Som konsekvens af det har man udviklet en ny »skræddersyet« PDA-logbog, som skal tilpasses den enkelte læge og det enkelte uddannelsestrin. Det er glædeligt at se fordele og ulemper ved en ny metode evalueret videnskabeligt, som det bliver gjort i denne artikel - en artikel som for øvrigt er den første af sin art (if. MEDLINE), men helt sikkert ikke vil blive den sidste. Styring og registrering af uddannelsesforløb ved hjælp af PDA-teknologien vil vinde indpas i fremtidens postgraduate lægeuddannelse, fordi krav til ensartet dokumentation af færdigheder vil stige i takt med, at certificering og continuous medical education vinder indpas.

Dahlerup & Roesgaards afdeling har man prioriteret PDA'en højt, og projektet er støttet økonomisk af Århus Amts videreuddannelsessekretariat. Vores erfaring er imidlertid, at afdelingers brug af PDA'er ofte hænger på tilfældige ildsjæles indsats. Brugen af PDA'er har det med at forsvinde gradvist, når vedkommende forlader afdelingen. Skal PDA-teknologien implementeres på en systematisk og kvalitetssikret måde, er man nødt til at opprioritere teknologien og integrere den i afdelingens it-strategi i tæt samarbejde og gensidig forståelse med hospitalets it-afdeling. Og hvorfor ikke have en it-ansvarlig overlæge med ansvar for det lægefaglige aspekt af it-strategien? Der er næppe tvivl om, at PDA'en i fremtiden vil komme til at indtage en lige så central plads i det daglige arbejde, som pc'en gør i dag. Hele it-miljøet omkring PDA'en bør være afdelingens ansvar - lige fra opdatering af instrukser og logbøger til en samlet plan for it-sikkerhed samt opbygning og vedligeholdelse af trådløse netværk.

PDA-platformen er ved at tage et teknologisk skridt videre: Den vil blive fuldt integreret i mobile trådløse netværk. Allerede i dag findes der systemer til overvågning af patienternes vitale funktioner, f.eks. puls, blodtryk, ekg og videresending gennem trådløse netværk med lav sendestyrke (f.eks. WLAN og Bluetooth) [5]. PDA'en kan her blive enheden, man opsamler og integrerer data i EPJ med. Inden for telemedicin kan man også forestille sig, at PDA'en bliver central, ligesom hjemmemonitorering af patienter, f.eks. blodsukkermåling hos diabetikere, kan komme til at foregå via PDA'er. Mulighederne er talrige, og vi bør alle engagere os i fremtidens it-løsninger i sundhedsvæsenet, som så til gengæld må afsætte de fornødne resurser hertil.



Korrespondance: Jan Bech , Hjertemedicinsk Klinik B, Hjertecentret, H:S Rigs-hospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: jbech@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. http://www.pervasive.dk/publications/files/EPJ_report3.pdf /15. juli 2004.
  2. http://www.medstudent.ucla.edu/pdareq /16. april 2004.
  3. Hendel JW. Den personlige digitale assistent. Ugeskr Læger 2004;166:4021-2.
  4. Dahlerup JF, Roelsgaard K. Håndholdte computere i den lægelige videreuddannelse. Ugeskr Læger 2004;166:4044-7.
  5. http://www.eecs.harvard.edu/~mdw/proj/vitaldust /4. november 2003.