Skip to main content

Visitationsudvalg skal fordele ukrainske patienter på danske hospitaler

Danmark står til at skulle modtage op til 200 ukrainere, der er blevet såret i den russiske invasion, ligesom en række flygtninge har brug for fortsættelse af en igangværende behandling. Også patienter fra nærområderne kan ende på danske hospitaler.
En såret ukrainsk soldat modtager behandling på et hospital i byen Mykolaiv, 100 km fra Odesa. Danske hospitaler kan komme til at modtage op til 200 ukrainske sårede og flygtninge med behov for behandlling. (Foto: Bulent Killic/AFP/Ritzau Scanpix)
En såret ukrainsk soldat modtager behandling på et hospital i byen Mykolaiv, 100 km fra Odesa. Danske hospitaler kan komme til at modtage op til 200 ukrainske sårede og flygtninge med behov for behandlling. (Foto: Bulent Killic/AFP/Ritzau Scanpix)

Jens Nielsen jen@dadl.dk

9. mar. 2022
3 min.

Ukrainere, der er blevet såret under bombninger og kampe i den russiske invasion af landet, skal i den kommende tid modtage behandling på hospitaler i hele EU. Det betyder, at danske hospitaler skal modtage op til 200 sårede, og derfor er en national visitationsgruppe under Sundhedsstyrelsen nu ved at færdiggøre en fordeling af de forventede patienter til de danske hospitaler.

Desuden skal ukrainske flygtninge, der har måttet afbryde en igangværende behandling i hjemlandet, have adgang til at fortsætte behandlingen i det land, de får asyl i – for eksempel i Danmark. Det kan dreje sig om fortsættelse af en behandling af eksempelvis en kræftsygdom.

Visitationsgruppen består af relevante aktører fra de enkelte regioner, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, oplyser Agnethe Vale Nielsen, der er overlæge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i et skriftligt svar til Ugeskrift for Læger.

»Gruppen er nedsat, for at vi kan handle hurtigt ved behov for at modtage patienter fra Ukraine eller omkringliggende lande. Derudover har gruppen til opgave at sikre national koordination, for eksempel en plan for hvordan patienterne skal fordeles mellem sygehusene i Danmark«, skriver hun.

»Der kan både være behov for at modtage patienter, der er tilskadekomne i forbindelse med krigen, og det kan også være patienter med andre sygdomme, som ikke længere kan behandles i Ukraine, fordi deres sundhedsvæsen bryder sammen som følge af krigen«, skriver Agnethe Vale Nielsen.

Også patienter fra nærområderne

Fordelingen af de sårede ukrainere til EU-landene er sket gennem DG ECHO, der er EU’s generaldirektorat for humanitær bistand og civilbeskyttelse, efter at Ukraine har bedt HERA, der er EU's kriseberedskab om bistand, om hjælp både i form af medicin og udstyr og i form af sengepladser og behandling på hospitaler i EU-landene.

Presset på hospitalerne i Ukraines nabolande kan desuden betyde, at danske hospitaler skal assistere for eksempel rumænske eller polske hospitaler og overtage behandlingen af deres »almindelige« patienter, så de kan tage sig af de sårede ukrainere, forklarer Agnethe Vale Nielsen:

»Patienter, der er tilskadekomne i forbindelse med krigen, vil i nogle tilfælde mest hensigtsmæssigt modtage akut behandling i de lande, der er tættest på Ukraine, men det kan medføre, at disse landes sundhedsvæsen overbelastes, og derfor kan der også opstå behov for at hjælpe nabolandene med deres patienter«.

Det er ikke kun gennem EU, at Danmark har fået henvendelser om hjælp til Ukraines sundhedsvæsen og patienter, fortæller Agnethe Vale Nielsen:

»Anmodningerne om bistand kan komme mange steder fra, blandt andet via de officielle EU-kanaler, men også gennem de faglige miljøer, og det vil vi forsøge at håndtere på bedste vis«, skriver hun og forsikrer, at man i visitationsgruppen vil tage hensyn til de aktuelle opgaver på de danske sygehuse.

»Vi er stadig i planlægningsfasen og drøfter med regionerne, hvordan de bedst håndteres og visiteres til de enkelte sygehuse, så vi kan handle hurtigt, når henvendelserne kommer. Udgangspunktet er, at regionerne fortsat skal kunne håndtere akut og livsreddende behandling, herunder patienter, der er omfattet af de maksimale ventetider for kræft og visse hjertesygdomme«, skriver Agnethe Vale Nielsen.

Ved deadline for den artikel havde Danmark endnu ikke modtaget sårede fra krigshandlingerne i Ukraine.

Aarhus Universitetshospital forbereder sig

På Aarhus Universitetshospital siger lægefaglig direktør Claus Thomsen til Århus Stiftstidende, at hospitalet forbereder sig på at modtage omkring 45 sårede ukrainere:

»Vi har viden og udstyr til at behandle krigsskader. Desuden har vi læger, som har været udsendte i krigsområder. Derfor er hospitalet absolut i stand til at yde en indsats og gøre en forskel i den aktuelle situation«, siger han til avisen – og fortæller, at modtagelsen af ukrainske patienter »som udgangspunkt ikke må få konsekvenser for de danske patienter«.

»Men der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor en livs- eller førlighedstruende tilstand hos eksempelvis et ukrainsk krigsoffer nødvendiggør udsættelser af enkelte behandlinger. Udgangspunktet er altid at prioritere rigtigt – uanset patientens nationalitet«, siger han til avisen.