Vokseværk i geriatrien

Den er gal med geriatrien. Medierne har gentagne gange gennem de senere år leveret kritiske indslag, hvor pårørende til geriatriske patienter fortæller om dårlig pleje, omsorgssvigt og en nedværdigende og hård tone over for de gamle.

Sidste år udkom en konsulentrapport, hvor man heller ikke lagde fingrene imellem: I et »Handlingskatalog« udarbejdet på baggrund af fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledere fra Afdeling G på Odense Universitetshospital kunne man læse kritik af både arbejdsforholdene og omsorgen for patienterne.

Både rapporten og presseomtalen kom samtidig med en række omstruktureringer i sygehusvæsenet blandt andet i forbindelse med strukturreformen og overgangen til elektronisk patientjournal. Og samtidig med en stor og voksende mangel på personale: Der er mangel på både speciallæger i geriatri og sygeplejersker.

»Geriatrien har aldrig været et højstatusområde,« fortæller ledende overlæge Lars Erik Matzen fra Afdeling G på OUH. »Mens det allerede for år tilbage var meget på mode at blive kardiolog eller neurokirurg, lå geriatrien nederst på hitlisten sammen med psykiatrien. Måske fordi geriatri beskæftiger sig med en i forvejen svag patientgruppe.«

Faglig udfordring

Geriatrien er ikke i sig selv noget højteknologisk speciale. Men den generelle medicinske udvikling kommer naturligvis også de geriatriske patienter til gode. Det stiller store faglige krav til speciallægen i intern medicin og geriatri. Det specielle ved de geriatriske patienter er nemlig, at de næsten aldrig fejler kun en enkelt ting. Ud over den lidelse, de kommer ind med, har de typisk mindst en og som regel flere andre lidelser, man skal medregne og tage hensyn til i behandlingen. Både kendte og udiagnosticerede.

»Det er en faglig udfordring, som jeg personligt synes gør arbejdet mere spændende,« tilføjer Lars Erik Matzen, der har været leder af Afdeling G på OUH de sidste ti år. »Når jeg går stuegang, støder jeg på en meget bred vifte af sygdomme - problemområderne hos to geriatriske patienter er sjældent ens.«

Tungt og komplekst arbejde

Patienterne på den geriatriske afdeling i Odense har en gennemsnitsalder på 84 år, og yderst få er under 75 år. Det betyder, at en del af patienterne dør under indlæggelsen, simpelthen fordi de er for svage til at klare deres sygdomme. Men selve det daglige arbejde er også en stor belastning for plejepersonalet. For mens patienterne på mange andre afdelinger er raske nok til selv at hente mad, spise og vaske sig, skal størstedelen af de indlagte på en geriatrisk afdeling have hjælp til næsten alt.

»Det er simpelthen tungt arbejde«, fortæller en sygeplejerske, der har været på geriatrisk afdeling. »Vi sad stort set ikke ned, fra vi mødte, til vi gik hjem. Nu er jeg på en anden afdeling, og for første gang i mange år har jeg oplevet at sidde ned og holde pause. Der burde være mange flere på arbejde på en så tung afdeling som geriatrisk - men enten er der ikke bevillinger til det, eller også søger folk andre steder hen«, forklarer hun.

Vikarer

Netop manglen på sygeplejersker er blevet et af de allerstørste problemer. Rigtig mange er søgt væk fra de tunge geriatriske afdelinger og over på andre afdelinger - eller de har sagt op og meldt sig på vikarbureauer, hvor de får en højere løn for færre timers arbejde.

»I øjeblikket har vi 8-9 ubesatte sygeplejerskestillinger,« fortæller Lars Erik Matzen. »Og der er ikke umiddelbart udsigt til, at de bliver besat. Det betyder selvsagt et større arbejdspres hele vejen rundt.«

»Det er en ond spiral,« fortsætter han. »For det gør selvfølgelig dem, der er her, mere stressede. Og det kan godt være en del af forklaringen, hvis nogen indimellem er kommet til at vrisse. Samtidig betyder manglen på personale også, at vi bruger flere vikarer. Faktisk bruger vi så store beløb på dyre vikarer, at vi kunne have mange flere fastansatte for de samme penge. Men vi kan ikke få dem.«

Flere patienter

Samtidig kan det dokumenteres, at presset på afdelingerne er blevet større. For ti år siden behandlede man på Geriatrisk Afdeling på OUH 1.370 patienter i 78 senge med en gennemsnitlig liggetid på 19,7 dage. Der var mere ro på og mere tid til hver patient. I dag køres langt flere patienter hurtigere igennem systemet. 1.800 patienter bliver i gennemsnit i ti dage i de 48 senge, der nu er på afdelingen. Alle de patienter, der ikke har behov for indlæggelse, behandles ambulant og sendes hjem igen. Det betyder, at det kun er de dårligste, der bliver på afdelingen, og det betyder igen, at plejebehovet til dem, der er der, er større.

»Det kan godt lyde som en klagesang,« siger Matzen. »Men det er desværre nødvendigt at råbe vagt i gevær. Som det ser ud nu, er vi pressede, og det hjælper ikke noget at lade som om, vi ikke er. Tværtimod. Det er da enormt ubehageligt at få dårlig presseomtale, og det gør ondt, når en rapport dokumenterer, at forholdene ikke er optimale.«

»Vi har taget den fremsatte kritik meget alvorligt. Internt i afdelingen arbejder vi aktivt på at uddanne og udvikle vores personale. Men det er også nødvendigt at pege på behovet for mere overordnede ledelsesmæssige og politiske prioriteringer i forhold til de ældre medicinske patienter - og til det personale, der skal tage sig af dem,« slutter Matzen.

Flere gamle

Statens Institut for Folkesundhed har først på året offentliggjort en folkesundhedsrapport, der forudser, at især ældre patienter bliver en økonomisk udfordring for sundhedsvæsnet i fremtiden. Det skønnes, at to tredjedele af væksten i antallet af behandlinger og indlæggelser, vil skyldes forandringer i befolkningssammensætningen.

Det forudses også, at antallet af ambulante kontakter i sundhedsvæsnet vil være fordoblet i 2020, og at der vil blive indlagt 230.000 flere patienter på sygehusene.

»Hvis tallene om udviklingen holder, vil det sætte vores sundhedsøkonomi under pres,« siger Finn Kamper-Jørgensen, direktør for Statens Institut for Folkesundhed til Netdoktor.

Se mere på www.si-folkesundhed.dk

MANGEL PÅ GERIATERE

Fremtidens geriatere bliver helt sikkert ikke arbejdsløse. Alle befolkningsprognoser fortæller, at andelen af ældre vil blive ved med at stige i de kommende år. Gennemsnitsdanskeren bliver simpelthen ældre, så manglen på speciallæger i geriatri må og skal vendes - der er brug for mange flere.

»De unge læger kommer nogle gange med en forestilling om, at geriatri er kedeligt. Men når de kommer med ud og ser, hvordan det fungerer i virkeligheden, bliver de overraskede over, hvor spændende det faktisk er. Ikke mindst fordi det er så komplekst og fagligt krævende. Man skal virkelig være fagligt godt klædt på og bredt funderet for at udfylde pladsen som geriater,« siger Ellen Holm, der er formand for Dansk Geriatrisk Selskab.

»Der er brug for mange flere geriatere end dem, der udklækkes i disse år, så der skal slås et slag for at gø re opmærksom på, hvor spændende og udfordrende specialet er.«

»Politisk kan man gøre noget, for eksempel ved at lade geriatri indgå i flest mulige turnusforløb på den kliniske basisuddannelse. Og ved at oprette nogle attraktive introstillinger. Politikerne i regionerne er også opmærksomme på, at det er et problem, de bliver nødt til at forholde sig til. Som det er nu, er der alt for mange vikarer og læger med andre specialer, der dækker hullerne på de geriatriske afdelinger. Det skal der laves om på,« siger Ellen Holm.

I udvikling

Peter Brynningsen er en af de yngre læger, der har valgt geriatri som speciale. Den 1. maj i år blev han som 38-årig færdig som speciallæge i geriatri fra Århus Sygehus.

»Jeg har valgt geriatrien af interesse,« siger han. »Det er karakteristisk, at man i så høj grad tager udgangspunkt i den enkelte patients ønsker. Det er jo ikke alle geriatriske patienter, der skal og vil behandles for enhver pris.«

»Noget af det, der fanger mig, er også den høje grad af tværfaglighed og variation i specialet. Der er både muligheder for at se patienter på afdelingen, i eget deres hjem og at følge dem i genoptræningsprogrammer. Vi kommer også ud på akutcentre og tilser ældre patienter der.«

»Og vil man forske, er der masser at gå i gang med. Jeg har selv lavet klinisk forskning på området og skrevet ph.d. i geriatri. Det er et speciale i rivende udvikling. Jeg kan kun anbefale det,« siger Peter Brynningsen.

Geriatri

• Geriatri er et af de ni intern medicinske specialer.

• Tidligere var geriatrien domineret af rehabilitering, i dag tager specialet sig især af akutte og meget dårlige gamle patienter.

• Efter at intern medicin er ophørt som selvstændigt speciale, er geriatrien det eneste, der kan udrede og behandle alle den gamle patients mange sygdomme, og det eneste der kan samle alle trådene fra andre specialer.

• En geriatrisk patient har typisk mere end én sygdom og som regel også funktionstab og heraf afledte sociale problemstillinger.

• Hidtil har aldersgrænsen for en geriatrisk patient ifølge Sundhedsstyrelsen været 65 år, men i takt med den demografiske udvikling bevæger grænsen sig nu op omkring 75-80 år.

• I øjeblikket er der ønske om at uddanne 10 geriatriske speciallæger om året, men det faktiske tal er i øjeblikket fem.